Årstal i Aarhus' historie

Fra AarhusWiki

Før år 1000

År Begivenhed
700- Mindre bebyggelse på nordsiden af åen, hvor de allerførste århusianere boede, og det var herfra byen videreudviklede sig
940'erne Aros (Aarhus) anlægges i 940-tallet på kongens befaling som flådestation
948 Reginbrand bliver omkring 948 som den første biskop bispeviet i Aarhus af biskop Adaldag af Hamborg-Bremen. Med pavens fuldmagt er det den første nordiske bispevielse
988-1065 Ingen biskop i Aarhus

År 1000-1099

År Begivenhed
1037 - 1047 Der præges mønter i Aarhus af Hardeknud og Magnus
1043 Flådeslag på bugten ( Kong Magnus kontra Sven Ulfsen)
1060 Christian biskop i Aarhus. Landet inddelt i 8 stifter, og Aarhus bliver stiftsby
1070 Skt. Nicolai Domkirke var Aarhus bys første domkirke. Opførelsen er sandsynligvis påbegyndt omkring 1060, i forbindelse med at Aarhus blev udnævnt som en af Danmarks nye stiftsbyer
1070 Biskop Christian på plyndringstogt til England

År 1100-1199

År Begivenhed
1132 Hos Saxo nævnes det, at byen i 1132 fungerede som krigshavn på grund af stridigheder om kongemagten
1134 Ulkil (Ulkeld, Ulvketil) indvies til biskop. Han dræbes senere tillige med fire andre biskopper i et slag
1138 Illuge nævnes i bisperækken i Aarhus Stift. Han faldt i slaget ved Fodevig 1134
1158 Byen er brændt ved sørøveroverfald af venderne
1160 Volden udvides og forstærkes
1165 Eskil - biskop indtil 1165
1165-1191 Svend - biskop i Aarhus
1176 Proces i Aarhus med Absalon vedrørende komplot mod Valdemar
1180 "Hellig-Niels" dør
1191-1204 Peder Vognsen - biskop
1195 Domkirken, Skt. Clemens Kirke på Bispetorv påbegyndes
Peder Vognsen testamenterer sin bogsamling til kirken
1195 Aarhus Katedralskoles oprindelse er ikke dokumenteret, men det anses for sikkert, at den eksisterede i 1195
1197 Paven stadfæster biskop Peders oprettelse af seks kannikepræbender

År 1200-1299

År Begivenhed
1203 Skt. Olufs Kirke og Vor Frue Kirke (hvis beliggenhed ikke kendes) bliver nævnt i et gavebrev
1200 tallet Den første bispegård opføres ved Nationalbanken
1204-1215 Skjalm Vognsen indvies til biskop (broder til Peder)
1215-1224 Ebbe indvies til biskop (opretter 2 nye præbender ved domkirken)
1224-1246 Peder Elavsøn indvies til biskop. Han er Øm klosters velynder
1231 Valdemar Sejrs jordebog: Aarhus er kongemagtens by, ca. 2000 personer fraregnet gejstlige i Aarhus
1240 Skt. Nicolai Domkirke omdannes til Dominikanerkloster, og det meste af domkirken nedrives
1249-1262 Peder Ugotsøn indvies til biskop. Han betragtes som værende Øm Klosters fjende
1250 ca. Volden bygges og der er opføres en stor portbygning, Borgporten
1250-1300 Kannikekomplekset opføres syd for Domkirken
1254-1255 Kommission nedsættes af paven med henblik på at kåre Niels til helgen
1262-1272 Tyge 1. biskop Står mod Øm Kloster i striden med Kongen
1266 Tyge 1. opretter et kantorembede i Domkirken
1284 Første gang der nævnes et byråd og et bysegl i Aarhus
1288-1306 Jens Assersen (Jens 1.) indvies til biskop, senere begravet i Domkirken. Hans ligsten er dækplade på alteret i Domkirken

År 1300-1399

År Begivenhed
1300 beg. Rådhus foran domkirken bygges
1303 Jens 1. bisp tillægger skolemesterembedet Vellev Kirke
1306 Bisp Jens 1. sikrer sig jord til udvidelse af kirken mod vest.
1322 Første gang der nævnes et Helligåndskapel & spedalskhedshospital
1325 Ruten mellem Aarhus og Kalundborg belagt med afgift. Afgiften måtte fjernes året efter
1350 ca. Den første domkirke på Bispetorvet færdig
1356 Ældste bysegl bevaret i Lübeck-arkiv
1386-1395 Peder Jensen Lodehat bisp.
1395-1424 Bo Mogensen bisp. Grundlægger Vestkapel, hvor han begraves.

År 1400-1499

År Begivenhed
1424-1449 Ulrik Stygge bisp - begravet i kirken
1441 1. priviligie fra Christoffer af Bayern
1449-1482 Jens Iversen Lange - bisp- begravet i kirken. Ombygger i gotik.
1450 ca. Domkirken ombygges.
1461 Kgl. befaling om, at gejstlige skulle betale skat af visse gårde og af alle tilkøb
1462 Der ligger et kapel på det senere karmelitterklosters grund.
1470'erne Jens Iversen Lange bygger ny bispegård v/Nationalbanken
1475 Forordning, der ”forbød” byens håndværkere at tjene føden ved andet end deres eget håndværk
1477 Der gives tilladelse til at bygge ned til åen, dvs. uden for voldene på betingelse af , at der afsættes jord til et stræde ved åen (Åboulevarden) og en kørevej mellem gammel og ny bebyggelse (Sct. Clemensstræde). Aarhuser således nedlagt som forsvarsby.
1482 Paven giver lov til bygning af kloster og kirke for karmelitterne
1482-1491 Ejler Bølle bisp - kamp mod byrådet.
1491-1520 Niels Clausen bisp - det gotiske kors' skaber
1496 Overenskomst mellem kirken og byen
1498 Skt. Jørgens bogen trykkes i Karmelitterklostret

År 1500-1599

År Begivenhed
1505 Privilegier til Aarhus, der forbød fremmede købmænd at handle med bønderne i en omkreds af 4 mil. Desuden måtte bønderne ikke handle med adelsmænd, præster eller andre bønder.
1508 Niels Klausen skænker flere ting til Domkirken bl.a. Lektoriet
1520-1536 Ove Bilde bisp - den sidste katolske
1522 Jens Andersen er den første, der prædiker Luther i Aarhus
1536 Man ved meget lidt om reformationen i Aarhus.
1537 Mads Lang er Aarhus’ første superintendent (bisp) og bor på Bispetorv. Lensmanden, Peder Galt, kom til at bo på den gamle bispegård. Lensmanden er nu den, der havde magten
1540 Byen brænder og kongen giver 5 års skattefrihed for borgerne
1541 Karmelitterklostret nedbrydes og anvendes til genbrugsmateriale
1546 Kongen udsteder befaling om, at byen skulle have tegltage
1564 Købstæderne betalte skat til kongen efter deres betydning. Aarhusi 3. kategori
1596 Aarhus får apotekerprivilegium. Løveapoteket - lå opr. på den anden side af gaden

År 1600-1699

År Begivenhed
1602-1603 Pest i Aarhus. 800 dør
1618-1620 Pest i Aarhus
1625 Aarhushavde 100 skibe
1627 Kongens folk plyndrer Aarhusog kort efter bliver byen besat af kejserens folk
1634 Børnekopper i Aarhus
1634 Mindebro. Mindegade meget fin gade med ydre og indre port
1642 Præstegården i Skolegade bygges - et renæssancehus
1642 Tordenvejr, lynnedslag ned i domkirken og tårnets træværk, 6 kirkeklokker og spiret brændte
1644 Torsteson-krigene: Fjenden er i Aarhus
1658-1660 Svenskekrigene. Herefter kom ”vennerne” polakker og brandenburgere, som også plyndrede og skulle indkvarteres
1659 Byen beskudt af 13 store svenske skibe, som lå uden for Mindet
1659 Pest i Aarhus
1684 Havreballegård gods bliver omdøbt til Marselisborg Gods.
1686 Hekseproces i Aarhus

År 1700-1799

År Begivenhed
1710-1740 Christen Jensen Basballe var borgmester i Aarhus
1730 Aarhus Domkirke får nyt orgel
1737 Byen får sit første sprøjtehus og dermed starten på et organiseret brandvæsen
1749 Den første skole med gratis skolegang bliver oprettet i Aarhus
1753 Aarhus Toldkammer bliver oprettet i købmand Peder Brendstrups gård ved åens bred, der senere opførtes i Den Gamle By
1776-84 Det nye herregårdskompleks på Moesgaard bliver opført
1784 Ove Høegh-Guldberg bliver stiftamtmand over Aarhus
1787 Spindeskolen åbner i det gamle Vor Frue Kloster
1789 Aarhus' første sygehus for fattige bliver oprettet på Rosensgade 11
1794 Aarhus Stiftstidende udkommer for første gang
1795 Kronprindsens Klub bliver stiftet

År 1800-1849

År Begivenhed
1800 Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus bliver oprettet
1801 Folketælling viser 4.102 indbyggere mod ca. 4000 omkring år 1500 dvs. uændret
1803 Spindeskolen bliver omdannet til en arbejdsanstalt med spinderi og klædefabrik
1808 Byen er besat af spanske lejesoldater fra 22. februar til 9. august
1815 Kronprindsens Klub og Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus bliver slået sammen til Polyhymnia
1817 Det første badehus åbent for offentligheden bliver bygget af skibsbygmester Bonne Bonnesen
1820 Hospitalet på Vor Frue Kloster bliver lavet om til Arbejds- og Forsørgelsesanstalten
1821 Aarhus Stiftsbibliotek bliver oprettet som det første offentligt tilgængelige bibliotek i Aarhus
1827 Den jødiske kirkegård på Frederiks Allé bliver oprettet
1828 Prins Ferdinands Tegneskole, forløberen til Aarhus Tekniske Skole, åbner
1830 Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for allé-gaderne
1830 Vennelystparken åbner for offentligheden
1830’erne Vejene til/fra Aarhus begyndte at blive forbedret
1837 Danmarks Nationalbanks filial i Aarhus bliver etableret i 1837
1838 Hotel Royal åbner 24. maj og proklamerer at ville være åben for ”både rejsende og byens indvånere”
1845 Et projekt for kysthavnen vedtages
1847 Hans Broge begynder sin virksomhed i Mindegade 8

År 1850-1899

År Begivenhed
1850 Ca. 8.000 indbyggere dvs. fordobling på 50 år
1851 Den sidste stadsmusikant for Aarhus, Peter Albrecht, dør.
1853 Koleraepidemi i Aarhus
1854 Aarhus Havn er fra dette år
1856 Bryggeriet Ceres etableres på sin nuværende placering.
1857 Rådhuset flyttes
1857 Næringslov vedtages, der bryder købstædernes monopol
1859 Rådhuset foran domkirken nedrives
1859 Den første Aarhus vejviser ser dagens lys i Aarhus udgivet af bogtrykker P. Nielsen, mens 2. udgave først udkommer i 1869
1862 Den første jydske jernbanelinie Aarhus- Langå indvies
1866-1886 Ulrik Chr. v. Schmidten kongeligt valgt borgmester
1870 Fattiggården på Vester Allé åbner.
1871 Skolebakken og Kystvejen anlægges
1874 En del af Viby indlemmes i Aarhus
1879 En lokal byggevedtægt, der betød, at der skulle være mindst to trapper i huse på mere end to etager
1880-1882 Det gamle amtssygehus opføres
1884 En ny banegård bygges
1884 Skt. Clemens Bro bygges
1886-1905 Fr. Chr. Bernh. S. Vestergaard kongelig valgt borgmester
1888 Dominikanernes tidligere kapitelsal indvies til hospitalskirke. Benævnes senere Klosterkirken
1892-1893 Kommunehospitaler opføres
1895 Ny byggevedtægt, der tillader højere bygninger
1896 Aarhus køber Marselisborg Gods med tilhørende jord
1899 Marselisborgs jorder indlemmes i Aarhus

År 1900-1949

År Begivenhed
1901 Ca. 52.000 indbyggere dvs. 6-7 dobling på 50 år, København og andre købstæder 3 dobling
1902 Marselisborg Slot, Statsbiblioteket og Hammelbanen indvies
1904 Den elektriske sporvogn indvies
1905-1919 Ernst Christoph L. Drechsel kongeligt valgt borgmester
1909 Landsudstillingen i AarhusLandsudstillingen 1909
1919-1932 Jakob Jensen første folkevalgte borgmester
1920 Aarhus Stadion ved Stadion Allé indvies
1921-1926 Skt. Lukas Kirke bygges og indvies i 1926
1925 Mindeparken indvies den 5. juli med besøg af dansk-amerikanere
1926 Byrådet påbegynder en stor udvidelse af Gas- og Elektricitetsværket
1926 Vor Frue Kirke fejrer 700 år jubilæum
1926 Den nye teaterbygning til en halv million står klar i 'Vennelyst'.
1926 Aarhus tæller 75.000 indvånere
1927 Vestre Kirkegård bliver indviet
1927 I Stadion Allé afsløres Billedhugger Jean Gauguins værk Diskoskasteren
1927 Kapelmester og dirigent Thomas Jensen overtager dirigentstokke på Aarhus Teater
1927 Aarhus tæller 76.976 indbyggere
1928 Aarhus Universitet indvies
1928-1938 Ringgaderne anlægges og Ringgadebroen bygges
1928 Den nuværende og tredje banegårdsbygning indvies
1928 Oliefabrikkens og Jydsk Andels- Foderstofforretnings store siloer og pakhuse tages i brug
1928 Det ny Elektricitetsværk tages i brug
1928 Jydske Universitet indvies i Teknisk skole i Nørre Allé
1928 Det Jydske Musikkonservatorium indvies
1928 Farvergården i Den Gamle By indvies
1929 De to Stiftelser tilhørende hhv. Borgerforeningen og Ensomme Gamles Vel opføres i Stadion Allé
1929 Hovedbanegården indvies
1929 Hovedpostkontoret indvies på Banegårdspladsen
1929 Elektricitetsværket indvies
1930 Aarhus får sin første rutebilstation
1932-1939 Åboulevarden anlægges
1933-1941 Hans Peder Christensen bliver borgmester
1940 Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for Ringgaderne
1941 Aarhus Rådhus står færdigt
1942-1945 Einar Stecher Christensen borgmester
1945-1958 Svend Unmack Larsen bliver borgmester

År 1950-1999

År Begivenhed
1954 6-dages løbene kommer til Aarhus
1955 Kryptkirken genopdages
1955 AGF bliver danske mestre i fodbold for første gang
1958-1971 Bernhardt Jensen borgmester
1965 Den første Festuge i Aarhus
1970 Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for Ydre Ringvej
1971-1981 Orla Hyllested borgmester i Aarhus
1982 Thorkild Simonsen bliver borgmester
1982 Musikhuset indvies
1993 Åboulevarden lukkes for biltrafik
1995 Scandinavien Congress Center åbnes
1997 Flemming Knudsen bliver borgmester, da Thorkild Simonsen bliver indenrigsminister

Fra år 2000

År Begivenhed
2002 Louise Gade bliver borgmester.
2006 Nicolai Wammen bliver borgmester
2011 Jacob Bundsgaard Johansen bliver borgmester