Mejlgade

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Mejlgade går fra Østbanetorvet til Skolegade.

Mejlgade har gennem tiden gået under flere forskellige betegnelser. I 1400-tallet dukker vejen op for første gang under navnet Medelgade. Navnet kan føres tilbage til ordet ”mæthal” som betyder middel. I 1700-tallet bliver den betegnet Middelgade og fra slutningen af 1800-tallet går man over til Mejlgade, som vi kender det i dag.

Husene på den ene side af Mejlgade lå tidligere med haver helt ned til vandet. Det var først i 1871 at Kystvejen blev anlagt og der derved blev skabt en afgrænsning mellem grundene og havet.

Tidligere var Mejlgade byens hovedhandelsgade, på samme måde som Strøget er det i dag.

Mejlborg set fra hjørnet af Kystvejen. Fra 1904

Mejlgades Port

I Mejlgades nordlige ende lå der fra 1828-1851 en af byens 7 byporte. Man skulle igennem porten for at komme ind til byen. Grunden til at man havde portene var at man skulle betale accise, told, for de varer man tog med ind i byen. Porten blev afskaffet i 1851 fordi tolden blev afskaffet. På grunden, hvor Mejlgades Port lå, ligger i dag Mejlborg.


Erhverv i Mejlgade

Billede fra J. S. Lottrups have i Mejlgade. På billedet ses både familien Lottrup og Stampe. Bagest fra venstre ses stående: Niels Stampe, Marie Gjeding, J.S. Lottrup, Anna Stampe, Ellen Lottrup og Chr. Lottrup.

I løbet af 1700-tallet byggede mange købmænd deres gårde i Mejlgade. I 1800-tallet blev der bygget mange forskellige slags fabrikker. Et eksempel kan være det brændevinsbrænderi der lå i Mejlgade i 1840’erne. Det blev ejet af brændevinsbrænder J. S. Lottrup. Det blev anset for at være det største i Danmark, og man anvendte kartofler til at lave brændevin på. Brændevinsbrænderiet udviklede sig med årene. I slutningen af 1800-tallet hed det J. S. Lottrup's Dampbrænderi og Spritfabrik. Lottrup’ernes brænderi i Mejlgade, var blot et af de mange brænderier og andre erhverv der fandtes i gaden.

Skoler

I det nuværende Mejlgade 48 lå tidligere Latinskolen. Skolebygningen blev indviet i 1906. Før skolen blev bygget havde Århus Stiftstidende og Århus Stiftsbogtrykkeri ligger på pladsen fra 1794. Latinskolen var både for drenge og piger.

I Mejlgade 26 lå i 1830’erne Madam Elisa Bacons pigeskole. Hun underviste også små børn, både drenge og piger. Madam Elisa Bacon blev kaldt Mamsel Bancon af sine elever. Hun var fra Frankrig og kom til Danmark i 1801 for at være lærerinde. Fra 1832 stoppede hun med at holde ”læseskole” og gik over til kun at lære sine elever håndarbejde.

På Mejlgade lå også Aarhus Katedralskole. Skolen kan spore sin oprindelse tilbage til 1195. Huset ved siden af Katedralskolen fungerede tidligere som rektorbolig. Huset blev i 1818 lavet om til skole i forbindelse med at der var kommet en forordning om at alle kirkesogn skulle have en borgerskole. Skolen blev indrettet i den gamle rektorbolig. Den bestod af 2 skolelokaler og bolig til lærerne. Lærernes løn var inklusiv bolig og brændsel. I 1846 blev Borgerskolen solgt, da skolen blev slået sammen med en anden skole i Vestergade. Herefter blev der drevet købmandsbutik fra huset.


Brandkorpset

Hjørnet af Mejlgade og Havgyden. Fra 1895

Ved Havgyden i den sydlige ende af Mejlgade stod en af byens brandsprøjter. I tilfælde af brand skulle de af byens mænd, der var udtaget til tjeneste ved brandkorpset hente nøglen til huset, hvor sprøjten stod hos skomager Christian Kastrup der boede lige over for. Derefter skulle de flytte sprøjten derhen, hvor branden var. De borgere, der var tilknyttet brandsprøjtet ved Havgyden havde et skilt på sig, hvor der stod ”Middelgades sprøjten, nr. 12” for at folk vidste, de var brandmænd.

Sprøjtehuset blev fjernet i 1871 i forbindelse med at Kystvejen blev taget i brug, da sprøjtehuset lå i vejen for trafikken. I forbindelse med fjernelsen af sprøjtehuset blev Havgyden brolagt, da der var begyndt at komme mere trafik. Havgyden kom senere til at hedde Tværgade, da beboerne ikke var glade for navnet ”gyde”.

Mejlgade 6 i 1908

Borgmesterbolig

Mejlgade 6 var tidligere Aarhus borgmesterbolig. Den første borgmester der boede der var Ulrik Christian von Schmidten, som var borgmester fra 1866-1885. Huset blev derfor kaldt Borgmestergården. Efter Ulrik Christian von Schmidten boede Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard og Ernst Christopher Lorentz Drechsel der. Efter Ernst Christopher Lorentz Drechsels borgmesterperiode der sluttede i 1919 overgik borgmesterposten til at være folkevalgt frem for kongevalgt, og der boede ikke flere borgmestre på Mejlgade 6.

Brolægning og asfalt

Mejlgade var tidligere brolagt med toppede brosten. Dette gjaldt både på fortovet og kørebanen. Belægningen var ikke vedligeholdt tilfredsstillende og i 1800-tallet kunne man derfor ofte læse i avisen at folk brokkede sig over belægningen. I 1896 endte det med at grundejerne på gaden henvendte sig til Aarhus Byråd for at få dem til at gøre noget ved problemet. Efter flere års overvejelser endte det med at Mejlgade skulle asfalteres. Dette skete i 1900, og Mejlgade blev derved den første gade i Aarhus der blev asfalteret. Asfalteringen medførte en del beundring blandt byens borgere. I avisen kunne blandt andet læses følgende vers: ”Men, Jøsses kors, hvor Mejlgade nu er bleven flot…”.

Kilde

  • Århus Stiftstidende den 6. 6. 1968
  • Connie Jantzen – ”Middelalderbyen Aarhus” fra 2013.
  • Peder Jensen – ”Fra den sorte skole til Middelgades Port”. 1968.
  • Vagn Dybdahl Århus dengang og nu 1971