Mejlgade

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Mejlborg set fra hjørnet af Kystvejen. Fra 1904
Billede fra J. S. Lottrups have i Mejlgade. På billedet ses både familien Lottrup og Stampe. Bagest fra venstre ses stående: Niels Stampe, Marie Gjeding, J.S. Lottrup, Anna Stampe, Ellen Lottrup og Chr. Lottrup.
Hjørnet af Mejlgade og Havgyden. Fra 1895
Mejlgade 6 i 1908

Mejlgade er Latinerkvarterets længste gade og også en af byens allerældste gader. Mejlgade har i dag et forløb, der strækker sig fra Skolegade til Østbanetorvet – det er dog kun stykket mellem Skolegade og Nørreport, som er en del af Latinerkvarteret.

Middelgade ved havet

Vi skal langt tilbage i tiden for at finde de første versioner af gadebetegnelsen Mejlgade. I middelalderen – nærmere bestemt i 1400-tallet – finder vi navnet Medelgade i skriftlige kilder. Navnet kan føres tilbage til ordet mæthal, som betyder middel. I 1700-tallet blev gaden betegnet Middelgade, og fra slutningen af 1800-tallet går man over til Mejlgade, som vi kender det i dag.

Frem til sidste halvdel af 1800-tallet gik kystlinjen helt op til baghaven af husene på Mejlgade. Det er også kystlinjes oprindelige forløb, der er årsagen til Mejlgades let buede forløb. Først efter Skolebakken blev anlagt som en promenadesti i 1862, og Kystvejen blev anlagt i 1871, blev skabt en afgrænsning mellem grundene og havet.

Handelsgade

I den nordlige ende af Mejlgade – hvor Mejlborg ligger i dag – lå indtil 1850’erne en af byens porte - Mejlgades Port, og mange mennesker passerede derfor gennem gaden på deres vej til og fra byen. Ved byens porte skulle man betale accise - en form for told - for de varer, man tog med ind i byen. Byportene blev overflødige i 1851, da tolden blev afskaffet, og mange af dem blev hurtigt sløjfet og revet ned.

Købmandsgårde var tidligere ikke blot et sted, hvor der blev handlet. Ofte havde gårdene også en kroagtig funktion og var udstyret med en stue, hvor de rejsende kunne få en bid mad, stillet tørsten eller udfordre hinanden i et slag kort. Derfor var byens indfaldsveje et naturligt sted for købmænd at slå sig ned.

Mejlgade var fyldt med store og små købmandsgårde og fungerede i en lang periode som byens hovedhandelsgade, på samme måde som Strøget er det i dag.

Gammel gade med moderne asfalt

Mejlgade er den gade i Aarhus med flest fredede ejendomme – hele syv styk bliver det til i alt.

Mejlgade 25 ligger eksempelvis byens ældste borghus, der blev opført engang i midten af 1500-tallet og i øvrigt er et af de få bevarede gavlhuse, der er tilbage i Aarhus. På Mejlgade 7 findes en smuk klassicistisk købmandsgård fra 1848, mens vi på Mejlgade 19 har den fine røde bindingsværksejendom, hvorfra der indtil 2010 i 162 år blev drevet farvehandel. Derudover kommer en lang række af bygninger, der er klassificeret som bevaringsværdige.

I en gade med så mange gamle, fredede og bevaringsværdige ejendomme kunne man forstille sig, at gaden ville gøre sig godt som brostensbelagt, ligesom flere af Latinerkvarterets andre gader er det. Men netop gadens funktion som travl handelsgade gjorde, at Mejlgade, som den første gade i Aarhus, blev asfalteret. Det skete i år 1900, og inden dette havde der været flere års diskussion med blandt andet læserbreve i byens aviser, hvor, der blev klaget over gadens ujævne belægning. I 1896 henvendte Mejlgades grundejerne sig til Aarhus Byråd for at få dem til at gøre noget ved problemet. Det tog fire år før de handlende og grundejerne fik deres ønske opfyldt, men da det endeligt blev realiseret, kunne der blandt andet læses følgende i Århus Stiftstidende: ”Jøsses kors, hvor Mejlgade nu er bleven flot…”.

Mejlgades fabrikker

I dag er fabrikkerne flyttet ud af midtbyen, men tidligere var midtbyen fyldt med store og små fabrikker og al den røg og lugtscener som fulgte med. Mejlgade var ikke nogen undtagelse. Som eksempel kan nævnes naboejendommene Mejlgade 50 og Mejlgade 52, der rummede hver sin større fabrik.

I nr. 50 drev Christian Bang (1794-1870) Bangs Oliemølle i et tre etagers højt baghus med rundbuede vinduer, porte, hejseværk og høj skorsten. Her blev der fra 1832 presset oliefrø og raffineret olie til sæbefremstilling. Oliefremstilling var særdeles brandfarlig, og fabrikken nedbrændte da også to gang – først i 1850 og senere i 1871. Branden i 1871 fik Århus Stiftstidendes redaktør, Elmquist, til tasterne, hvor han argumenterede kraftigt for, at fabrikken ikke blev genopført – både på grund af brandfaren, men også på grund af den konstante larm og stampen fra fabrikkens oliepresser. Det skal her nævnes, at Elmquist både havde sin privatbolig og redaktion i naboejendommen Mejlgade 48 – i øvrigt en af gadens i dag fredede ejendomme. Elmquist fik ikke medhold i sin klage, og oliemøllen blev genopbygget og fortsatte driften frem til 1908. Fabriksbygningen kan i dag stadig ses i baggården bag nr. 50.

I naboejendommen, nr. 52, var det ikke sæbe men spiritus, der blev fremstillet ved J.S. Lottrups Dampbrænderi og Spritfabrik. Først blev der fra ejendommen drevet almindelig købmandshandel, men ligesom mange andre af byens købmandsgårde var der også en lille brændevinsdrift. Da J.S. Lottrup overtog virksomheden fra sin svigerfar, Hans Gjeding, i 1865 nedlagde han købmandshandlen og lagde al sin fokus på brændevinsdriften. I baggården blev opført en rigtig brændevinsfabrik, og herfra blev blandt andet solgt både Munkholm-, taffel- og kommenakvavit samt sprit til både madlavning og teknisk brug. Det blev anset for at være det største brændevinsbrænderi i Danmark, og man anvendte kartofler til at lave brændevin på. På trods af protester fra blandt andre SF blev fabriksbygningerne i baggården nedrevet i 1980’erne, da Sydbank fik opført sit nye store domicil på hjørnet af Kystvejen og Nørreport. Baggården fungerer i dag som parkeringsplads. Ud mod Mejlgade står det smukke hovedhus, der i sin tid var privatbolig for brændevinsejeren, endnu og det er i dag fredet.

Brandkorpset

Ved Havgyden (i dag en del af Nørreport) stod en af byens brandsprøjter. I tilfælde af brand skulle de af byens mænd, der var udtaget til tjeneste ved brandkorpset, hente nøglen til vognmand Knud Jensen Ormslevs baghus, hvor sprøjten stod hos skomager Christian Kastrup, der boede lige over for. Derefter skulle de flytte sprøjten derhen, hvor branden var. De borgere, der var tilknyttet brandsprøjtet ved Havgyden havde et skilt på sig, hvor der stod ”Middelgades sprøjten, nr. 12” for at folk vidste, at de var brandmænd.

Sprøjtehuset blev fjernet i 1871 i forbindelse med, at Kystvejen blev taget i brug, fordi sprøjtehuset lå i vejen for trafikken. I forbindelse med fjernelsen af sprøjtehuset blev Havgyden brolagt, da der var begyndt at komme mere trafik. Havgyden kom senere til at hedde Tværgade, da beboerne ikke var glade for navnet ”gyde”.

Borgmesterbolig

Mejlgade 6 var tidligere Aarhus borgmesterbolig. Den første borgmester, der boede på adressen, var Ulrich Christian von Schmidten, som var borgmester fra 1866-1885. Huset blev derfor kaldt Borgmestergården. Efter Ulrik Christian von Schmidten boede Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard og Ernst Christopher Lorentz Drechsel der. Efter Ernst Christopher Lorentz Drechsels borgmesterperiode, der sluttede i 1919, overgik borgmesterposten til at være folkevalgt frem for kongevalgt, og der boede ikke flere borgmestre i Mejlgade 6.

I dag er Mejlgade 6 en del af Katedralskolen.

Bygninger og adresser


Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Mejlgade er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Mejlgade på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Mejlgade

Litteratur og kilder

  • Århus Stiftstidende den 6. 6. 1968
  • Connie Jantzen, Middelalderbyen Aarhus, Tarm Bogtryk A/S, Connie Jantzen og Den Gamle By, 2013
  • Peder Jensen – ”Fra den sorte skole til Middelgades Port”. 1968.
  • Vagn Dybdahl Århus dengang og nu 1971