Mejlgade 53

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Mejlgade 53 er en adresse på Mejlgade i det indre Aarhus.

Grunden ved Mejlgade 53 var en del af det ældste Aarhus. På et kort over byen fra 1675 kan det ses, at denne strækning af Mejlgade allerede var bebygget, og det havde den formodentlig været i nogen tid - måske endda fra omkring 1200-tallet, hvor Skt. Olufs Kirke var blevet bygget og kunne betjene områdets kirkegængere. Adressen har dog ligget i den nordlige yderkant af Aarhus helt frem til byportene blev nedlagt i 1851.

Lejegård og håndværkerbolig

I 1680'erne var Mejlgade 53 en en del af byfoged Christen Lauritsens gård, der var opdelt "i tuinde Waaninger med Hauge derhos, er bortleyede." Det vil sige, at gården var opdelt i to beboelsesejendomme med have, og at de blev lejet ud. Hvem, lejerne var, vides dog ikke. Gården lå tæt på Borrebækken, som må have forsynet undergrunden og dermed adressens haver med vand.

I 1760'erne var Mejlgade 53 ejet af klejnsmed Søren Nielsen og i 1770'erne til 1800'erne af klejnsmed Christen Danielsen. Sidstnævnte boede selv i den ene del af gården, mens en anden familie lejede sig ind i den anden del. I 1787 kan man se, at Danielsens egen husstand bestod af ham selv, hans hustru og hans niece på 15 år, der var "antaget til opdragelse". Hos dem boede også en indkvarteret sergent med sin hustru samt en indkvarteret musketer med sin hustru og tre sønner. Den anden familie bestod af musikantsvend Jens Henr. Düring, hans hustru og datter.

Kort før år 1800 fik Christen Danielsen tilsyneladende opført et nyt bindingsværksforhus, som er den bygning, der stadig står på adressen i dag. I 1801 var Christen Danielsen dog flyttet fra adressen, selvom han stadig ejede den. Dette år ses to nye husstande boende i hver deres del af gården på adressen, navnlig Maren Hansdatter og drejer Anders Hansen Jelling. Maren Hansdatter var en 51-årig enke, der boede sammen med sin 9-årige plejedatter og to familier, hvoraf den ene bestod af en fattig enke og hendes to ugifte, voksne børn, og den anden en indkvarteret soldat ved det jyske infanteri med han kone og datter. Anders Hansen Jellings husstand bestod kun af ham selv, hans kone og to døtre samt en læredreng.

Vognmandsforretning

På et tidspunkt mellem 1801 og 1811 faldt gården ud af Christen Danielsens eje og kom i stedet til at tilhøre kobbersmed Svantemann. Inden 1817 afhændede han den til vognmand Peder Jørgensen, der efter alt at dømme opbyggede sig en god vognmandsforretning på adressen. I 1823 reklamerede han for sin virksomhed med en annonce i avisen, der sagde:

"Jeg undertegnede har herved den Ære at anbefale til Enhver af Aarhuus respektive Indvaanere som maatte have Lyst til at betjene sig af min Kareth, som kan rumme 4 Personer. For en Lysttour paa en time betales 1 Rbdr.
Peder Jørgensen
paa Middelgaden"

I 1826 havde han fået råd til at anskaffe sig en "gandske ny og smuk Liigvogn med alt sit Tilbehør for 2 a 4 Heste", kunne han nu blive hyret som vognmand til begravelser.

I folketællingen fra 1834 ses han boende der med sin hustru og deres seks børn, en plejesøn og to tjenestekarle. Desuden boede der seks andre familier på adressen, som dermed rummede 33 mennesker i alt. I 1840 havde Peder Jørgensen ændret stilling til "hyrekusk". Han var blevet enke i 1837 og boede på adressen med to døtre, to sønner, der arbejdede for ham som tjenestekarle, samt fire tjenestefolk og en vognmand, der ligeledes arbejdede for ham. Det tyder altså på, at hans virksomhed på dette tidspunkt havde fået en anseelig størrelse. Udover ovennævnte personer boede på adressen også en enkedame med hendes plejesøn samt skomager Chresten Fløistrup med familie og to skomagerlærlinge.

I 1845 var Peder Jørgensens husstand skrumpet lidt ind og bestod kun af ham selv, en ny hustru, to børn og fire tjenestefolk. Til gengæld var skrædder Lauritz Høltzermann flyttet ind i den ene del af gården sammen med sin hustru og søn. På adressen boede også en kludesamler og en arbejdsmand med hver deres små familier. Både Jørgensen og Høltzermann boede også på adressen i 1850 med næsten uændrede husstande. Desuden var der flyttet en daglejer og hans hustru til adressen samt tre ugifte, unge håndarbejdersker, hvoraf to havde et lille barn.

Mellem 1850 og 1853 blev gården solgt til Søren Pellegaards enke, hvorefter den overgik til vognmand Søren Peter Meyer. Han havde boet på adressen allerede i 1834 som vognmand Peder Jørgensens plejesøn og havde siden stiftet familie og egen vognmandsforretning. I mellemtiden var der også kommet en ny lejer i gården på Mejlgade 53, nemlig skræddermester Claus Lauritzen Høltzermann, der var Lauritz Høltzermanns søn.

I 1853 døde Søren Peter Meyer, og hans enke, Johanne Marie Meyer f. Jørgensen, overtog ejerskabet af gården. Hun fik den ombygget i 1856, så forhusets facade til gaden og nordgavl blev sat i grundmur. Hun giftede sig herefter hurtigt igen med vognmand Christen Nielsen Meyer, en formodet slægtning til hendes afdøde mand, og overdrog gården til ham. De boede herefter sammen i gården med hendes børn af første ægteskab og en tjenestekarl. Derudover boede der tre andre familier på adressen, nemlig vævermester Johan Møller, saddelmagermester Carl Priest og brænderibestyrer Niels Nielsen med deres respektiver koner og børn.

I 1863 satte Christen Nielsen Meyer Mejlgade 53 til offentlig auktion, hvilket annonceredes i Aarhus Stiftstidende. Her blev adressen beskrevet som bestående af "9 Fags 2-Etages Forhuus, Grundmuur til Gaden og Bindingsværk til Gaarden; 5 Fag Sidehuus, Bindingsværk; 5 Fag Halvtag; 10 Fag Bindingsværks-Baghuus med dervedværende Skuur til 4 Heste; Gaards- og Haveplads af Størrelse omtrent 900 []-Alen, og Brønd med tilhørende Kobberpumpe."

Møbelfabrik

Formodentlig ved auktionen - og i hvert fald inden 1870 - blev gården købt af Jørgen Schydtz Lottrup (1828-1907). Under Lottrups ejerskab af gården lå flere forskellige virksomheder på adressen, bl.a. tidligere nævnte Johan Møllers væveri og R.P. Overgaards fedevareforretning, hvori der i 1885 blev solgt "extragode Mejerioste, dansk saltet og røget Flæsk, prima dansk Blærefedt til Forbrug og Videreforhandling ... Fiint Bordsmør og Huusholdsningssmør..."

I 1898 solgte Lottrup gården til bødkermester J. Mikkelsen, der inden århundredeskiftet grundlage en stor værkstedsbygning til bødkeri med dampkraft og elektrisk belysning i ejendommen. Hans firma blev et af byens største bødkerier, og en overgang havde han otte bødkersvende, to lærlinge og fire savskærere, otte andre folk til at betjene maskinerne samt 10 arbejdsdrenge i sit brød på én gang. Mikkelsen var en afholdt arbejdsgiver og indførte endda en - for datiden - progressiv regel i sin fabrik, der forbød svendene i at slå arbejdsdrengene.

Fabrikkens speciale var at lave øltræer til bryggerierne i Aarhus, og Mikkelsen forsynede også til en stor spritfabrik i Mejlgade 52, der var ejet af J.S. Lottrup. Mikkelsen formåede at opbygge sig et netværk af kunder over hele Danmark og blev endda så populær, at han kunne eksportere sine varer til udlandet.

Mikkelsen døde dog allerede i 1904, hvorefter hans dødsbo blev overtaget af en H.P. Nielsen, og i 1907 blev Mejlgade 53 samt Mikkelsens fabriks maskiner og inventar solgt til snedkermestrene N. Møller, H. Rasmussen og J. Nielsen, som grundlagde Aarhus Møbelfabrik på stedet. Her forblev der at være møbelfabrik - dog under forskellige navne og ejere - frem til 1940'erne.

Værtshus og spillested

I 1970'erne begyndte en ny epoke i Mejlgade 53's historie. Fronthuset, der var en sammenslutningen af forskellige grupper og aktiver, rykkede ind på adressen. Som en del af Fronthuset fandtes Værtshuset, hvor man kunne få både mad og drikke, men også en diskussion om tidens vigtige politiske og samfundsmæssige emner. Købte man en Thor Export for 8 kr., gik overskuddet ubeskåret til Grevinde Danners Stiftelse, hvis mærkesag var at stoppe vold mod kvinder. En madanmelder, der i januar 1980 besøgte stedet og fik en fortrinlig, vegetarisk minestronesuppe, skrev følgende om stedet:

"Vi fandt stedet rart og meget afslappet at være i og konstaterede at ikke så mange støttede Grevinde Danner ved at drikke øl. De fleste foretrak kaffe og en god diskussion om de emner, de forskellige grupper finder brændende. Det var et specielt sprogbrug, med hver sætning sluttende med et Ik'os' med eftertryk. Og i hvert fald udtrykte alle stamgæsterne en holdning ved den måde, de var uniformerede på. Er der et spædbarn med, hygger det sig i en partchworkbetrukket dyne. Lilla og lapper og lunt storstrik havde en pæn placering, men vi kom i cowboytøj og passede også ind i interiøret."

I 1987 skiftede Fronthuset navn til Kultur-Gyngen, og under lederen Poul Nørgaard blev der lagt en plan for, hvordan stedet kunne blive et kraftcenter for musik, teater og socialt arbejde. Kultur-Gyngen blev senere bedre kendt kun som "Gyngen".

I nyere tid har Mejlgade 53 været central inden for Aarhus' musik- og kulturliv. Spillesteder som Musikcaféen og TAPE har opholdt sig på adressen og arrangeret koncerter og events i bred variation. Desuden har Café Kølbert, Café Mellemfolk, Byhøjskolen og Århus Kunstskole ligget på adressen.

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Mejlgade_53&oldid=89997"