Mejlgade 48
Mejlgade 48 er en del af byens ældste bykerne. Ejendommen er i to etager med en facade fra 1867.
Ud over forhuset ud mod Mejlgade ligger der på matriklen også Mejlgade 48B og Mejlgade 48C, der består af hhv. en sidebygning og et baghus. Ejendommen blev fredet i 1970 og har en bevaringsværdig på 3 Aarhus Kommunes Save-system.
Hjemsted for Århus Stiftstidende
Af brandtaksationsprotokoller for Aarhus Købstad kan vi se, at der på matriklen for Mejlgade 48 i 1771 lå en gård i bindingsværk ejet af købmand Jørgen Jensen Bernts. Gården havde et 14 fag langt forhus, et 27 fag langt sidehus og et baghus.
I april 1814 købte Adolph Frederik Elmquist ejendommen af organist Carl Ebeling, der selv havde erhvervet sig ejendommen i 1808 sammen apoteker Jacob Jonas Køster (eneejer fra 1811). Elmquist var kommet til byen få år forinden, hvor han havde etableret byens første egentlige boghandel. I 1811 havde Elmquist indtrådt i redaktionen af Aarhus Stifts Adresse-Contoirs Tidende, der senere blev til Århus Stiftstidende. Avisens stifter Niels Lund var på udgik efter en efterfølger, og allerede året efter opnåede Elmquist privilegium som bogtrykker og købte virksomheden af Lund for en sum af 5000 rigsdaler samt yderligere 1000 rigsdaler årligt indtil Lunds død.
Efter købet af Mejlgade 48 blev Elmquists bogtrykkeri, boghandel, et lejebibliotek og avisredaktionen flyttet hertil. Hvor funktionen som boghandel og lejebibliotek med tiden gled ud, buldrede det fremad for bogtrykkeriet og avisen. I 1812 havde avisen haft 400 abonnenter, mens det 12 år senere var steget til 1.500 abonnenter. Også bogtrykkeriet var en god indtægtskilde for Elmquist og eksempelvis St. St. Blichers første udgivelser kom til verden i Mejlgade, ligesom H.C. Andersen i 1830’erne også slog vejen forbi Mejlgade. Bogtrykkeriet, lejebiblioteket og boghandelen blev dog flyttet til den nu nedrevne Mejlgade 64 allerede i 1816, hvorefter Mejlgade 48 fungerede som hjem for avisens administration og redaktion, samt privatbolig for Elmquist, hans hustru og deres seks børn. Derudover logerede mange af Elmquist ansatte i ejendommen. I 1834 boede der for eksempel også tre tjenestefolk, fem typografer og to lærlinge i ejendommen.
Indtil 1901, hvor ejendommen på Kystvejen 25 blev opført, var der ikke nogen bygninger mellem Elmquists grund og havet. Det var hernede ejendommens hyggelige have lå; ”Vor barndoms eldorado”, som barnebarnet Thorvald Elmquist har kaldt den i sine erindringer.
Nye ejere – nye tider
I 1867 – efter 55 år i spidsen – overlod A.F. Elmquist avisen og trykkeriet til sin søn, Harald F. Elmquist. Under Harald Elmquists tid gennemgik ejendommen forandringer med hustruen Karen som primus motor. Allerede i overtagelsesåret 1867 blev facaden helt ombygget efter tegninger fra kongelig bygningsinspektør V. Th. Walther, der senere kom til at stå bag prominente bygningsværker som Skt. Clemens Bro og Skt. Pauls Kirke. Bindingsværksfacaden forsvandt til fordel for en pudset facade med pilastre, friser og rosetter. Fru Elmquist fik også indrettet en ”riddersal” i den gamle gård, ligesom den lille have fik tilført søjler, statuer og springvand. På trods af det fornemme udtryk som haven og bygningens interiør nu fik, var det ikke gode tider for avisen, der mistede abonnenter og dermed penge.
H.F. Elmquist døde allerede i 1883 og avisen og trykkeriet blev overladt til Karen indtil 1. april 1889, hvor Theodor Julius Funch Thomsen blev chefredaktør af Århus Stiftstidende. Allerede lige efter H.F. Elmquist død skulle Thomsen have forhørt Karen om muligheden for at købe virksomheden. Det blev dog først en realitet et par år senere. Med Thomsens overtagelse af avisen og Aarhus Stiftsbogtrykkerie, flyttede han også selv ind på 1. sal i Mejlgade 48, hvor han boede frem til 1895. Herefter havde avisen fortsat både skriveri, redaktions-og avertissementskontor i ejendommen frem til 1900, hvor den efter 86 år forlod ejendommen i Mejlgade for at rykke ind i mere moderne lokaler i Skolegade.
I 1901 blev grunden mod kystvejen frasolgt for 50.000 kr., og her blev Kystvejen 25 opført. Året efter kunne smedemester M.H. Jæger flytte sin virksomhed til ejendommen på Mejlgade 48, hvor han etablerede sin første egentlige fabrik, der især blev berømmet for pengeskabsproduktion. Ved Jægers overtagelse af ejendommen blev baghuset nedrevet og der blev i stedet opført et større værkstedsbygning. Samtidigt blev stueetagens butiksfacade indsat.
Fredning
I 1970 blev Mejlgade 48 fredet. Det var flere forskellige kultur- og fredningsværdier, der spillede ind i beslutningen om fredningen af Elmquist gamle gård.
Den miljømæssige værdi knyttede sig til, hvordan forhuset naturligt indgik i gadens husrække, som stadig i dag er præget af grundmurede bygningsvolumener i to etager med pudsede facader, der primært stammer fra midten af 1800-tallet. Gadens bygninger og de tilhørende gårdrum med side- og baghuse udgør tilsammen en vigtig del af Aarhus' ældre bykerne.
Den kulturhistoriske værdi knyttede sig til bygningens ydre, hvor mange detaljer dominerer facaden, og vidner om den store ombygning i 1867, hvor H. F. Elmquist ønskede, at bygningen skulle manifestere hans position i byens kulturelle elite. Facaden er desuden et udtryk for datidens arkitektoniske strømninger, hvor historicismens blanding af tidligere stilarter prægede anden halvdel af 1800-tallet. Det var især anvendelsen af pilastre, kraftige vinduesindfatninger, refendfugning, detaljerede gesimser og støbejernsdekorationer samt mængden af detaljer, der er kendetegnet for perioden. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele, herunder hovedtrappen med snoet håndliste, drejede balustre og mægler samt det mønsterlagte flisegulv i forstuen, vinduespilastrene og de ældre bræddegulve og stukdetaljer, der tilsammen tegner et billede af bygningens alder og af moderniseringen i 1867.
Se mere
Litteratur & kilder
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
