Fredede bygninger i Aarhus

Fra AarhusWiki

I Danmark styres bygningsfredning af Kulturministeriet. En bygning kan enten sikres ved fredning eller ved at blive erklæret bevaringsværdig. En fredet bygning har særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter, der fortæller om betydningsfulde perioder i landets historie, der kan siges at have national betydning. De bevaringsværdige bygninger kan på samme måde fortælle om byggeskik, arkitektur og kulturhistorie, men på et regionalt eller lokalt plan. En fredning gælder hele bygningen, ude som inde, medens en udpegning som bevaringsværdig alene gælder bygningens ydre.

Fredede bygninger

Indlæser kort...


  • Vilhelmsborg. Hovedbygningen (1842-44 af Ferdinand Thielemann) og den sammenbyggede pavillonbygning i øst, staldgården bestående af forpagterbolig, hestestalden med vognremise, agerumslade, kostald og herskabsstald (1856-57 af Gustav Martens) samt smedien (ca. 1870) og de fire landarbejderboliger ved Vilhelmsborgvej ("Polakhusene", 1892). Fredet i 1945.
  • Fenrisvej 31 og 33. Århus Statsgymnasium. Skolebygningen, gymnastiksalen, den tidligere rektorbolig (undtagen forbindelsesgang og tilbygning fra 1996), den tidligere pedelbolig samt omgivelser i form af forpladsen, trapperne, gårdhaven med vandbassin og øvrige befæstede arealer (1958 af Arne Gravers og Johan Richter) med relieffer af Asger Jorn og en gobelin af Asger Jorn og Pierre Wermaëre samt de to senere tilbyggede fløje til skolebygningen (1971 af Kjær og Richter) med senere forbindelsesbygning. Fredet i 2004.
  • Gedingvej 2. Thoralds Hus. Thoralds Hus (midten af 1700-tallet) med omgivende stenpikning og hækken mod vej. Fredet i 2010.
  • Højen 13, Brabrand. Villaen med tilbygning , udhus og carport samt den indre gård med omgivende mure (1958, udvidet 1970 af Knud Friis). Fredet i 2008.
  • Jægergårdsgade 97. Centralværkstederne, administrationsbygning m.m.. Administrationsbygningen (1910 af Povl Baumann), Vognrevisionsværkstedet (opført som lokomotivværksted 1911, udvidet 1932). Fredet i 1996.
  • Klostergade 58. Forhuset samt den dette nærmest værende halvdel af sidehuset (1700-tallet med senmiddelalderlig kælder). Fredet i 1970.
  • Klostergade 59. Vor Frue Kloster, Aarhus Hospital (tidligere). Sortebrødreklostrets fløje mod vest, nord og øst samt fratergangen langs klosterkirkens nordside (middelalder, stærkt ombygget 1878-79 af N.P. Holsøe, gennemgangen i nordfløjen 1956 af Aksel Skov). Fredet i 1918.
  • Mejlgade 19 og Graven 2A. Forhus mod Mejlgade med to sidehuse og baghus (forhuset ca. 1625). Fredet i 1919. Udvidet fredning i 1970.
  • Mejlgade 43. Forhus med sidehus og baghus (1831). Fredet i 1970.
  • Mejlgade 45. Forhuset (1842-43), sidehuset (1858), auktionshuset inklusiv interiører og den hermed sammenbyggede vinkelformede lagerbygning (1875-76) samt hegnsmuren mod Snævringen. Fredet i 1970. Udvidet fredning i 1989.
  • Mejlgade 7. Forhuset og sidehuset (1848). Fredet i 1992.
  • Moesgård. Hovedbygningen med de krumme fløje (1780-84 af Christian Joseph Zuber) og alle avlsbygninger omkring gårdspladsen og hovedindkørslen mod vest samt forbindelsesmurene mellem hovedbygning og avlsgård. Fredet i 1918. Udvidet fredning i 1989.
  • Skolegade 15-17. Forhuset med to sidehuse (1642) og hegnsmuren om gården. Fredet i 1924.
  • Skolegade 19. Forhuset (1700-tallet, kælderen middelalderlig). Fredet i 1919.
  • Moesgård Skovmølle. Vandmøllen (1785, øverste etage tilbygget 1852), de to stuehuse i nord og syd samt den østre bygning. Fredet i 1959.
  • Skovvejen 44-46. Klintegården. Klintegaarden, bestående af to husrækker mod henholdsvis Skovvejen og Århus Bugten (1936 og 1938 af ingeniør Ove Christensen), to ældre villaer (1896 og 1900, ombygget 1936, 1938 og senere) samt arealerne imellem bebyggelsen. Fredet i 2012
  • Store Torv 3. Den Grå Kannikegård. De hvælvede kældre. Fredet i 1954.
  • Strandvejen 104. Villa Kampen. Villaen (1901-02 af Hack Kampmann) med haveanlæg og hegn af kampestensmur og stakit. Fredet i 1983.
  • Studsgade 31. Forhus med sidehus (facaden 1841, resten fra begyndelsen af 1700-tallet). Fredet i 1972.
  • Studsgade 35. Forhus med sidelænge (1700-tallet). Fredet i 1919.
  • Vester Allé 12. Erhvervsarkivet. Biblioteksbygningen, forarealet med mure og indkørsel samt læsesalens nagelfaste inventar inklusiv lysekronerne (1898-1901 af Hack Kampmann). Fredet i 1988.
  • Vestergade 1. Forhus, sidehus og baghus (1600-tallet). Fredet i 1919.
  • Vestergade 58. Forhuset, de to sidehuse og baghuset. Fredet i 1950.
  • Vesterport 8 A. Rådmand Halds Gård. Det firefløjede gårdanlæg og den fritliggende, enetages bygning i gården (1700-tallet). Fredet i 1970.
  • Værkmestergade 7. Centralværkstederne. Boggierevisionsværkstedet (1883), Smedien (Grovsmedien) og Boggierengøringsværkstedet ("Sibirien") (1862) eksklusiv mellembygninger og tilbygninger samt den venstre del af Drejerværkstedet (1862) afgrænset ved tværmuren i flugt med "Sibiriens" østfacade. Fredet i 1996.

Fredede bygninger på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Se billeder af fredede bygninger i Aarhus

Henvisninger