Skovvejen
Skovvejen er en indfaldsvej, der forbinder Østbanetorvet med Dronning Margrethes Vej og Trøjborgvej. Skovvejen blev oprindeligt kaldt "Vejen til Grenaa" eller "Grenaa Landevej" og udgik dengang fra Mejlgades port, hvorfra den fulgte kysten neden for Riis Skov. Derfor blev den også tidligere kaldt "Strandvejen".
Vejens nuværende forløb skyldes blandt andet, at store jordskred ved Riis Skov i begyndelsen af 1800-tallet medførte en omlægning af vejen, så den førte vest om skoven. Derudover kom Skovvejen til hænge sammen med Kystvejen efter anlæggelsen af denne i 1871.
Navnet, Skovvejen, blev første gang brugt i 1872, hvor det kom til at betegne strækningen fra midtbyen og hen til Riis Skov - vejen til skoven.
I 1889 overgik en del af Skovvejen til landevejsgade og blev derfor brolagt fra Mejlgades Port til og med Østbanegården. Bebyggelsen langs vejen varierer lige fra enetages til seksetagers boliger. To byggerier skiller sig ud fra de øvrige. Det ældste er Studestalden fra 1865. Den blev opført i gotisk stil af arkitekt Carl Steinbrenner for rådmand og brændevinsbrænder H.H.L. Bering Liisberg. Han havde brug for en stald til opfedning af de stude, han fodrede med bærme – et restprodukt fra spritproduktionen. I 1936-1938 opførtes et andet markant bygningkompleks, nemlig Klintegården, tegnet af ingeniør Hans Ove Christiansen (1886-1971). De to hvide blokke blev opført i jernbeton med samtidens funktionelle udtryk.
Adresser på Skovvejen
- Skovvejen 1. Danner sammen med Østbanetorvet 2 hjørnet mellem Skovvejen og Østbanetorvet.
- Skovvejen 2. Den gamle Østbanegård.
- Skovvejen 3. Beboelsesejendom fra 1877.
- Skovvejen 5. Beboelsesejendom fra 1894.
- Skovvejen 6
- Skovvejen 7. Beboelsesejendom fra 1876.
- Skovvejen 9
- Skovvejen 11. Studestalden.
- Skovvejen 15-17
- Skovvejen 19
- Skovvejen 21-51. Arbejdernes Byggeforening
- Skovvejen 34
- Skovvejen 38
- Skovvejen 46M
- Skovvejen 46N
- Skovvejen 53
- Skovvejen 55
- Skovvejen 57
- Skovvejen 59
- Skovvejen 61
- Skovvejen 63
- Skovvejen 65
- Skovvejen 67
- Skovvejen 69
- Skovvejen 71
- Skovvejen 73
- Skovvejen 75
- Skovvejen 77
- Skovvejen 79
- Skovvejen 81
- Skovvejen 83
- Skovvejen 85
- Skovvejen 87
- Skovvejen 89
- Skovvejen 91
- Skovvejen 93 Her blev Bernhardt Jensen, senere Aarhus-borgmester, født i 1910. Dengang var husnummeret 131.
- Skovvejen 95
- Skovvejen 97
- Skovvejen 99
- Skovvejen 101
- Skovvejen 103
- Skovvejen 105
- Skovvejen 107
- Skovvejen 109
- Skovvejen 111
- Skovvejen 113
- Skovvejen 115
- Skovvejen 117
- Skovvejen 119
- Skovvejen 121
- Skovvejen 123
- Skovvejen 125
- Skovvejen 127
- Skovvejen 129
WaVE Kulturarvsområde
Skovvejen er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Skovvejen på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Leif Dehnits: "Aarhusianske gadenavne", 2018, udgivet af Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren.
- Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, 1988
- Johs. Kasted: Gadenavnefortegnelse. 1943
- Aarhus Kommune Vejteknisk Udvalg: Aarhus By's Gader og Veje. 1948
- Nielsens slægt- og lokalhistorie: http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/bernhardtjensen.html