Kongelunden

Fra AarhusWiki
Kort over Kongelunden.

Kongelunden er et storbynært rekreativt område først udlagt som en vision i 2019 til senere videreførelse som et større byudviklingsprojekt.

Kongelunden er det største sammenhængende storbynære, rekreative område i Danmark. Geografisk dækker Kongelunden et godt 200 hektar stort område fra Tivoli Friheden i nord til Varna og Den Uendelige Bro i Syd. Inden for en afstand af 5 km bor der 200.000 aarhusianere.

Kongelunden rummer flere store idrætsfaciliteter og attraktioner og ligger helt unikt i den store landskabelige sammenhæng med Aarhusbugten og Marselisborgskovene.

Kongelundens bygninger, kendetegn og vartegn

  • Aarhus Stadion: Byens største stadion og hjemmebane for fodboldklubben AGF. Den væsentligste faktor for udviklingen af Kongelunden var omdannelsen af det gamle Aarhus Stadion til et nyt og moderne fodboldstadion.
  • Tivoli Friheden: Forlystelsespark beliggende på et 8,36 hektar stort areal i det nordvestlige hjørne af Havreballe Skov ud til Stadion Allé. Fik i 1964 navnet Tivoli Friheden, efter at være udsprunget af den eksisterende folkepark, Folkeparken Friheden, der siden 1958 havde fungeret som forlystelsespark med blandt andet tilrejsende karruseller, gynger og skydetelte.
  • Mindeparken: Større parkområde beliggende i Marselisborgskovene syd for Aarhus bymidte. Parken blev indviet 5. juli 1925, og indeholder bl.a. det store Marselisborg Monument indviet til ære for de danskere, som faldt under 1. verdenskrig.
  • Marselisborg Slot: Marselisborg Slot givet som folkegave til det senere kongepar, kong Christian 10 og dronning Alexandrine ved deres bryllup i 1898. Tegnet af kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann, med opførelse i 1902.
  • Forstbotanisk Have: Forstbotanisk Have blev påbegyndt anlagt i 1923, efter tidligere, at have været et stykke ufremkommeligt skovareal kaldet Jægerskoven. Skovrider Niels Johan Bang så sig lun på området, og med byrådets velsignelse kunne arealet omdannes til et ideelt sted til et aboret – en samling af forskellige træer og buske.
  • Varna: Siden sommersæsonen 1909 har byens borgere kunne nyde den friske duft af skov og strand, indtage gourmetmåltider og lade sig underholde af sangere, orkestre og andre kunstnere ved den eksklusive Varna Pavillionen.
  • Ole Rømer Observatoriet: Observatorium opført til brug for astronomiske eller geofysiske observationer af himmellegemerne. Observatoriet blev indviet i efteråret 1911, og er opkaldt efter den aarhusianske astronom Ole Rømer, men er opstået efter en idé af tyskeren Friedrich Krüger.
  • Aarhus Cyklebane: Cykelsportsarena, opført ved Aarhus Idrætspark i 1940. Den første cyklebane i området lå oprindeligt nærmere idrætsparken, da den blev opført i 1922.
  • Ceres Arena: Indendørs event- og sportshal med plads til 5.000 tilskuere. Arenaen blev opført i 2001, og indgår som en del af sportskomplekset "Ceres Park og Arena" tidligere kendt som Aarhus Idrætspark og Atletion.
  • Den Uendelige Bro: Kunstværk, som er blevet permanent, efter at installationen, som ligger ved Varna Strand, var en af de mest populære under vandreudstillingen "Sculpture by the Sea".
  • Donbækhusene: To små huse beliggende i Mindeparken nær ved Donbækken, som løber lige forbi. Det ældste er fra 1828, mens det andet blev opført omkring 1850. De to nuværende huse er dog genopførte huse, da begge de oprindelige huse blev ofre for pyromanbrande med få dages mellemrum i april 1996.
  • Aarhus Atletik- og Løbeakademi: Den store bygning, der tidligere var kendt som "Marselisborghallen", blev opført i 1968 som en udstillingshal til Tivoli Friheden. Efter en større ombygning af hallen, muliggjort af en donation fra Salling Fondene og bidrag fra Aarhus Kommune, skiftede hallen i 2019 navn til Aarhus Atletik- og Løbeakademi. Aarhus 1900 Atletik og Løb har en 30 årig driftsaftale af hallen.

Visionen Kongelunden

Byrådet havde over længere tid ønsket afklaring af muligheder for at udvikle Aarhus Stadion og området omkring. I budgetforliget for 2018 blev det besluttet at igangsætte en analyse, hvor der skulle ses på muligheden for et nyt fodboldstadion i Aarhus. Analysen dannede afsæt for den nuværende visionsplan ved blandt andet at vise flere forskellige scenarier for realisering af et nyt stadion, ved at aktivere en række interessenter til at fremlægge egne planer for området og ved at skabe stor offentlig interesse og debat omkring planerne for området. Kongelunden skulle fortsat indeholde og kombinere en langrække forskellige funktioner, der understøtter aktivitet, larm og fest på den ene side samt ro, eftertænksomhed og fordybelse på den anden side.

Flere forskellige destinationer ved Aarhus Stadion, Mindeparken, Tivoli Friheden, Jydsk Væddeløbsbane fremstod fysisk lukkede om sig selv, flere levede ikke op til forventningerne hos et moderne publikum, og overgangene i området virkede tilfældige og flere steder direkte vanskelige. Lyset lukkedes ude og for mange hegn var sat op. Aarhus Kommune blev derfor sammen med donorer er enige om, at Kongelunden trænger til et løft for en bedre afvikling af store sportslige begivenheder og fritids- og kulturoplevelser. Blandt andet skal der etableres et smukt stadion, der samtidig skal være moderne og intimt, efterleve UEFA’s krav til international fodbold og understøtte multifunktionel og fleksibel anvendelse. Aarhus Kommune ville som ejer af bygninger og arealer i området være den primære aktør og samtidig en væsentlig økonomisk bidragsyder i projektet.

Aarhus Byråd vedtog fem bystrategiske pejlemærker for Vision Kongelunden.

De 5 pejlemærker:

  • Udvikle flere destinationer og potentialet som samlet attraktion
  • Et centrum for livskvalitet og store og små fællesskaber
  • En moderne ramme for events inden for sport, kultur og erhverv
  • Dedikere delområder til plads til ro, eftertanke og viden
  • Aktivere og demokratisere området

En vigtig del af Vision Kongelunden er også opførelsen af et nyt, smukt og banebrydende fodboldstadion til Aarhus.

Nyt fodboldstadion

I år 2020 rundede Aarhus Idrætspark 100 år, og idrætsparken havde igennem de mange år tjent idrætten og særligt fodbolden godt, men mange års konstant debat om tilskuerforhold viste også begrænsningerne for det gamle stadion. På trods af at det seneste stadion blot havde godt 20 år på bagen var det håbløst bagud hvad angår tilskuerforhold i forhold til samtlige konkurrenter i den danske fodbold superliga. Aarhus havde brug for et topmoderne fodboldstadion, og drømme blev hurtigt til virkelighed, da et samarbejde mellem velvillige donorer og Aarhus Kommune kom i stand i 2019. Det nye stærke samarbejde ville sikre byen moderne stadionfaciliteter for den tilskuertunge sportsgren.

Det gik hurtigt op for projektgruppen bag Kongelunden, at det ville være et langvarigt projekt der skulle skubbes i gang hurtigere. Arbejdet med Kongelunden blev derfor opdelt i to parallelle spor, hvor det ene blev stadion-projektet og nærmeste omgivelser, mens det andet spor fokuserede på helhedsplanen for det samlede Kongelunden.

Finansiering

Til at realisere Vision Kongelunden fik Aarhus tilsagn om en kæmpe gave og donation fra Salling Fondene og Lind Invest på 500 millioner kroner - 250 mio. fra hver.

Ud over disse generøse donationer, der gjorde projektet muligt, så afsatte Aarhus Kommune også 250 mio. kr. til projektet - heraf 50 mio. kr. dedikeret til infrastruktur.

Fodboldklubben AGF gav ligeledes tilsagn om finansiering af VIP faciliteter til det nye Aarhus Stadion på 150 mio. kr, under den forudsætning, at fodboldklubben ville blive sat til at drive det nye stadion.

Kongelunden på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Kongelunden

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Kongelunden&oldid=78764"