Friedrich Krüger

Fra AarhusWiki

Friedrich Krüger blev født 22. december 1864 i Mecklenburg. Han var søn af urmager Heinrich Krüger og Wilhelmine Niese og gift med Ella Jacoby. Han studerede ved universiteterne i Halle og Kiel. Efter studiet underviste han inden han i Altenburg oprettede et observatorium. Han fandt han de atmosfæriske forhold for utilfredsstillende. I 1909 underskrev han en aftale med Aarhus Kommune, omfattende at de stillede en grund og observatorium til rådighed, hvis han overdragede sin samling af værdifulde instrumenter til byen og selv byggede en villa. To år senere blev Ole Rømer Observatoriet indviet.

Krüger var offer for en del mistro fra den århusianske befolkning, da tabet af Slesvig-Holsten fortsat var frisk i borgernes erindring. Særligt under 1. Verdenskrig var han udsat for stor kritik i aviserne og mistænkt for at være spion for Tyskland. Ligeledes blev han frasvindlet en mindre formue af en lokal vekselerer ved navn Harald Müller.

Krüger modtog aldrig den fortjente anerkendelse hos borgerne for at have bragt et observatorium til byen.

Han døde af tyfus på Marselisborg Hospital i 1916.

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Lars J. Jensen og overført fra Århus Leksikon
  • Hans Buhl, Ole J. Knudsen, Axel V Nielsen, Ole Rømer-Observatoriet – forskning og folkeoplysning i 100 år, Steno Museets Venner, 2011
  • Århus - Byens Borgere, Århus 2000 Bestil materiale

Henvisninger

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.127658 longitude=10.193242> {

 "type": "Feature",
 "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.193242, 56.127658] },
 "properties": {
   "marker-symbol": "marker",
   "marker-size": "medium",
   "marker-color": "0050d0"
 }

} </mapframe>