Marselisborg Hospital

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Administrationsbygningen på Marselisborg Hospital omkring åbningen i 1913.

31. maj 1913 blev Marselisborg Hospital indviet. Da det nye hospital skulle fungere som epidemisygehus var placeringen på den store flade Marselisborg Mark, hvor Magdalene Møllen tidligere havde ligget ideel. Det lå et godt stykke uden for byen, og man dermed minimerede smitterisikoen til resten af byen.

Epidemisygehuset i Ny Munkegade

Marselisborg Hospital var byens nye epidemisygehus. Det tidligere epidemisygehus var fra 1875 og lå i Ny Munkegade, hvor Samsøgades Skole i dag er placeret. Dette område lå oprindeligt også et stykke udenfor byen, men blot 30 år epidemisygehuset var blevet bygget, var Ny Munkegade ved at være tæt bebygget med beboelsesejendomme. Derfor modtog Aarhus Byråd i 1907 en skrivelse fra Ny Munkegades bekymrede beboere, som bestemt ikke brød sig om at bo dør til dørs med epidemisygehuset og alle dets smittefarer.

Aarhus Byråd havde imidlertid allerede omkring århundredeskiftet set, hvor udviklingen bar hen og besluttet, at det lille og temmelig primitive epidemisygehus i Ny Munkegade skulle erstattes med et nyt og moderne ved Skanderborg Landevej, og i 1901 blev nedsat et byggeudvalg.

Plads til kønssygdommene

Efter nogle finansielle vanskeligheder i starten af århundredet kunne opførelsen af hospitalet påbegyndes i 1910.

Oprindeligt var budgettet til byggeriet på 600.000 kr., men i starten af 1911 var omkostningerne steget til 856.000 kr. En af grundende til de stigende omkostninger var, at byrådet havde besluttet, at det nye sygehus også skulle huse en afdeling for hud- og kønssygdomme. Ligeledes havde man heller ikke inkluderet omkostningerne til opførsel af en overlægebolig på hospitalets grund. Årsagen hertil var, at man fra sygeudvalgets side ikke mente, at en overlæge ville bosatte sig så langt uden for byen. Et halvt års tid før hospitalets åbning var udvalget imidlertid kommet til det resultat, ”at det ikke turde aabne Hospitalet uden at have en overlæge boende derude, navnlig for Hospitalet laa saa langt fra Byen.”[1]

Da hospitalet stod færdigt var der indrettet boliger til hele to overlæger. Afdelingen for henholdsvis difteri og skarlagensfeber blev overlæge Zahlmanns domæne, mens overlæge Bang kom til at residere over afdelingen for hud- og kønssygdomme. Denne afdeling var ifølge Århus Stiftstidende naturligvis særdeles omhyggeligt delt op efter køn. Ydermere skulle hegn og mure forhindre al kontakt mellem de syndige patienter, som endda blev iført stribede (fange)dragter, så de tydeligt adskilte sig fra hospitalets øvrige patienter.

At man så alvorligt på patienter med kønssygdomme sås også i valget af inspektøren til Marselisborg Hospital. Det blev politibetjent Niels Nielsen Sølvsteen, som kom til at bestride denne post. Som byrådsmedlem Christen Jensen Mousten udtrykte det til byrådets forhandlinger 28. november 1912: "Denne (Sølvsteen) havde under sin lange Tjeneste som Politibetjent haft meget med de Personer at gøre, som væsentligt vilde komme til at benytte Hospitalet, og var sikkert i alle Maader vel egnet til Pladsen" [2]. Med "de personer" blev der især hentydet til prostituerede.

Pavillonopdelt sygehus

Det nye sygehus på Marselisborg Mark var produkt af en tid, hvor der for alvor var kommet fokus på hygiejne indenfor sygehusvæsenet. Derfor blev en af de 10 pavilloner indrettet som desinfektionsafdeling med badehus, og Århus Stiftstidende kunne berette, at ”… det første en Patient (der ikke er dødssyg) faar, naar han kommer ind paa Hospitalet, er et Bad, og det sidste Minde han tager med sig fra Anstalten, drejer sig om samme proces” [3]. Selve hospitalet var også indrettet med afrundede hjørner, der gjorde rengøring lettere.

Udover bygningerne til henholdsvis hud- og kønssygdomme, skarlagensfeber, difteri og desinfektionsafdelingen bestod de ti pavilloner af: En administrationsbygning, der også indeholdt en overlæge og en inspektør bolig, kontorlokaler, konsultations- og venteværelse. En køkkenbygning med spiseafdeling og boliger til økonomaen og maskinisterne. En vaskeribygning med bolig til desinfektøren og fyrbøderen. En afdeling for pestagtige sygdomme som eksempelvis kolera og kobber. En ligbygning med kapeller og obduktionsværelser opdelt efter patienter døde af pestagtige sygdomme og patienter døde af epidemiske sygdomme. Og endeligt havde hospitalet også en staldbygning, hvor der var indrettet et værelse til kusken.

Indgangsportalen til Marselisborg Hospital med Aarhus byvåben, der dræber en drager, symboliserende sygdom.

Også smittefaren var der taget hensyn til med den pavillonopdelte grundplan, der oprindeligt blev tegnet af Ludvig A. Petersen, der også stod bag flere af byens prominente skolebyggerier, som N. J. Fjordsgades Skole og Samsøgades Skole. Ideen bag pavillonbygningerne var at undgå smitte fra afdeling til afdeling. Selve bygningerne blev tegnet af Thorkel Møller, der også stod bag Skt. Joseph Ordenens hospital Ved Tietgens Plads.

Frygten for epidemier

Det var især de pestagtige sygdomme som kolera og kobber, der var frygtet, og disse sygdomme fik en selvstændig pavillon, som var fælles for Aarhus by og amt og stod under stadslæge Lunddahls kontrol. Det sidste tilfælde af kolera i Aarhus fandt dog sted i 1892, hvor stadsarkitekt Th. Walther tog sygdommen med hjem fra det kolerahærgede Hamborg. Få dage efter sin hjemkomst døde han, og med døden tog han en ligbærer, som af en eller anden grund ikke blev desinficeret på det gamle epidemisygehuset.

Der blev derfor ikke megen brug for den nye afdeling på Marselisborg Hospital, og i hospitalets åbnings år blev der kun behandlet to patienter, der begge var indlagt med dysenteri. Bortset fra nogle epidemiudbrud med henholdsvis meningokok i 1916, den spanske syge i 1918 og et par epidemier med skarlagensfeber, stod afdelingen i lange perioder tom og i 1937 blev den lukket helt.

Fra Marselisborg til Skejby

Da de første patienter blev indlagt 7. juni 1913, var det en kærkommen udvidelse af det aarhusianske sygehusvæsen. Både Kommunehospitalet og Skt. Josefs Hospital var så overfyldte, at de ofte måtte afvise patienter.

Det varede dog ikke mange år før også Marselisborg Hospital blev overbelagt. Da hospitalet samtidigt lå isoleret i forhold til byens andre hospitaler, blev de forskellige afdelinger med tiden enten lukket eller overført til Skejby Sygehus, og i 1992 ophørte hospitalet med at fungere som selvstændigt hospital med egen ledelse og direktør. Afdelingen for hud- og kønssygdomme eksisterer stadigt i de gamle bygninger, men ellers lukkede Marselisborg Hospital helt i 2001. I dag indeholder bygninger Marselisborgcentret, som er Dansk center for rehabilitering, forskning og udvikling.

Eksterne links

Marseliborgscentrets hjemmeside

Kilder

  • Århus Stiftstidende 01.06.1913, 13.01.1974, 03.05.1987, 05.06.1988, 05.12.1989
  • Aarhus Amtstidende 29.05.1913, 13.01.1974
  • Aarhus Byråds Forhandlinger 27.06.1901, 07.11.1907, 10.09.1909, 25.08.1910, 13.10.1910. 02.02.1911, 23.01.1913, 06.02.1913
  • Aarhus Byråds Forhandlinger B 28.11.1912
  • Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
  • Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus, Kurt Lundskov, 2008

Noter

Koordinater: {{#coordinates:primary|56.141352|10.188044}}
  1. Aarhus Byråds Forhandlinger 23.01.1913
  2. Aarhus Byråds Forhandlinger B 28.11.1912
  3. Århus Stiftstidende 01.06.1913