Marselisborg Hospital

Indlæser kort...

Administrationsbygningen på Marselisborg Hospital omkring åbningen i 1913.

Marselisborg Hospital var et hospital først opført som epidemisygehus uden for den umiddelbare bymidte syd for byen. Hospitalet blev indviet 31. maj 1913 og var placeret på den store flade Marselisborg Mark, hvor Magdalene Mølle tidligere havde ligget. Hospitalets beliggenhed et godt stykke uden for byen var bevidst da man derved vurderede at kunne minimere en eventuel smitterisiko overfor resten af byen.

Epidemisygehuset i Ny Munkegade

Marselisborg Hospital var byens nye epidemisygehus. Det tidligere epidemisygehus var fra 1875 og lå i Ny Munkegade, hvor Samsøgades Skole i dag er placeret. Dette område lå oprindeligt også et stykke udenfor byen, men blot 30 år efter at epidemisygehuset var blevet bygget, var Ny Munkegade ved at være tæt bebygget med beboelsesejendomme. Derfor modtog Aarhus Byråd i 1907 en skrivelse fra Ny Munkegades bekymrede beboere, som bestemt ikke brød sig om at bo dør til dørs med epidemisygehuset og alle dets smittefarer.

Aarhus Byråd havde imidlertid allerede omkring århundredeskiftet set, hvor udviklingen bar hen og besluttet, at det lille og temmelig primitive epidemisygehus i Ny Munkegade skulle erstattes med et nyt og moderne ved Skanderborg Landevej, og i 1901 blev nedsat et byggeudvalg.

Plads til kønssygdommene

Efter nogle finansielle vanskeligheder i starten af århundredet kunne opførelsen af hospitalet påbegyndes i 1910.

Oprindeligt var budgettet til byggeriet på 600.000 kr., men i starten af 1911 var omkostningerne steget til 856.000 kr. En af grundende til de stigende omkostninger var, at byrådet havde besluttet, at det nye sygehus også skulle huse en afdeling for hud- og kønssygdomme. Ligeledes havde man heller ikke inkluderet omkostningerne til opførsel af en overlægebolig på hospitalets grund. Årsagen hertil var, at man fra sygeudvalgets side ikke mente, at en overlæge ville bosatte sig så langt uden for byen. Et halvt års tid før hospitalets åbning var udvalget imidlertid kommet til det resultat, ”at det ikke turde aabne Hospitalet uden at have en overlæge boende derude, navnlig for Hospitalet laa saa langt fra Byen.”^[1]

Da hospitalet stod færdigt var der indrettet boliger til hele to overlæger. Afdelingen for henholdsvis difteri og skarlagensfeber blev overlæge Zahlmanns domæne, mens overlæge Bang kom til at residere over afdelingen for hud- og kønssygdomme. Denne afdeling var ifølge Århus Stiftstidende naturligvis særdeles omhyggeligt delt op efter køn. Ydermere skulle hegn og mure forhindre al kontakt mellem de syndige patienter, som endda blev iført stribede (fange)dragter, så de tydeligt adskilte sig fra hospitalets øvrige patienter.

At man så alvorligt på patienter med kønssygdomme sås også i valget af inspektøren til Marselisborg Hospital. Det blev politibetjent Niels Nielsen Sølvsteen, som kom til at bestride denne post. Som byrådsmedlem Christen Jensen Mousten udtrykte det til byrådets forhandlinger 28. november 1912: "Denne (Sølvsteen) havde under sin lange Tjeneste som Politibetjent haft meget med de Personer at gøre, som væsentligt vilde komme til at benytte Hospitalet, og var sikkert i alle Maader vel egnet til Pladsen" ^[2]. Med "de personer" blev der især hentydet til prostituerede.

Pavillonopdelt sygehus

Det nye sygehus på Marselisborg Mark var produkt af en tid, hvor der for alvor var kommet fokus på hygiejne indenfor sygehusvæsenet. Derfor blev en af de 10 pavilloner indrettet som desinfektionsafdeling med badehus, og Århus Stiftstidende kunne berette, at ”… det første en Patient (der ikke er dødssyg) faar, naar han kommer ind paa Hospitalet, er et Bad, og det sidste Minde han tager med sig fra Anstalten, drejer sig om samme proces” ^[3]. Selve hospitalet var også indrettet med afrundede hjørner, der gjorde rengøring lettere.

Udover bygningerne til henholdsvis hud- og kønssygdomme, skarlagensfeber, difteri og desinfektionsafdelingen bestod de ti pavilloner af: En administrationsbygning, der også indeholdt en overlæge og en inspektør bolig, kontorlokaler, konsultations- og venteværelse. En køkkenbygning med spiseafdeling og boliger til økonomaen og maskinisterne. En vaskeribygning med bolig til desinfektøren og fyrbøderen. En afdeling for pestagtige sygdomme som eksempelvis kolera og kopper. En ligbygning med kapeller og obduktionsværelser opdelt efter patienter døde af pestagtige sygdomme og patienter døde af epidemiske sygdomme. Og endeligt havde hospitalet også en staldbygning, hvor der var indrettet et værelse til kusken.

Indgangsportalen til Marselisborg Hospital med Aarhus byvåben, der dræber en drager, symboliserende sygdom.

Også smittefaren var der taget hensyn til med den pavillonopdelte grundplan, der oprindeligt blev tegnet af Ludvig A. Petersen, der også stod bag flere af byens prominente skolebyggerier, som N. J. Fjordsgades Skole og Samsøgades Skole. Ideen bag pavillonbygningerne var at undgå smitte fra afdeling til afdeling. Selve bygningerne blev tegnet af Thorkel Møller, der også stod bag Skt. Joseph Ordenens hospital Ved Tietgens Plads.

Frygten for epidemier

Det var især de pestagtige sygdomme som kolera og kopper, der var frygtet, og disse sygdomme fik en selvstændig pavillon, som var fælles for Aarhus by og amt og stod under stadslæge Lunddahls kontrol. Det sidste tilfælde af kolera i Aarhus fandt dog sted i 1892, hvor stadsarkitekt Th. Walther tog sygdommen med hjem fra det kolerahærgede Hamborg. Få dage efter sin hjemkomst døde han, og med døden tog han en ligbærer, som af en eller anden grund ikke blev desinficeret på det gamle epidemisygehuset.

Der blev derfor ikke megen brug for den nye afdeling på Marselisborg Hospital, og i hospitalets åbnings år blev der kun behandlet to patienter, der begge var indlagt med dysenteri. Bortset fra nogle epidemiudbrud med henholdsvis meningokok i 1916, den spanske syge i 1918 og et par epidemier med skarlagensfeber, stod afdelingen i lange perioder tom og i 1937 blev den lukket helt.

Aids-ambulatoriet på Marselisborg

Fordi hiv-virussen kunne overføres seksuelt, blev sygdommen i de indledende år af aids-krisen i 1980’erne og 1990’erne anset som en kønssygdom. Derfor begyndte Marselisborg Hospital at gøre sig klart til at modtage jyske aids-tilfælde i oktober 1983 – på dette tidspunkt var der dog endnu ikke registreret tilfælde i Danmark, uden for København. På Indenrigsministeriets initiativ åbnede et egentligt aids-ambulatorie på hospitalet, der i mange år var det eneste i Jylland. Lige omkring åbningen af ambulatoriet fik man i byen en forskrækkelse, idet der fire gange fejlagtigt blev annonceret om tilfælde af aids – det viste sig i alle fire tilfælde at være gamle infektioner, der var blevet fejldiagnosticeret. Aarhus fik sit første rigtige aids-tilfælde i oktober 1985, registrerede tilfælde nr. 53 - personen var død en uge før, man med sikkerhed vidste det var aids.

I august 1985 indledte ambulatoriet et samarbejde med Socialmedicinsk Klinik, i et forsøg på at begrænse smitten blandt prostituerede stofmisbrugere. I samme periode var det blevet almindeligt med lange køer af homoseksuelle mænd foran hospitalet, der ønskede at blive undersøgt for aids – op til 300 mænd kunne stå i kø når det var værst. Lederen af ambulatoriet, professor Finn Trunk Black, udtrykte stor utilfredshed med forholdende, og anmodede Indenrigsministeriet om flere midler – de kom først i starten af 1987.

I december 1985 indgik ambulatoriet et samarbejde med Aarhus Universitet og Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (Aarhus-afdelingen), om at tilbyde anonym rådgivning til patienter med aids-antistoffer, det der senere blev kaldt at være hiv-positiv. I 1988 var der 200 hiv-positive tilknyttet ambulatoriet. Aids-ambulatoriet blev langsomt afviklet og flyttet til Skejby Sygehus i under årtusindeskiftet, sammen med andre dele af Marselisborg Hospital.

Fra Marselisborg til Skejby

Da de første patienter blev indlagt 7. juni 1913, var det en kærkommen udvidelse af det aarhusianske sygehusvæsen. Både Kommunehospitalet og Skt. Josefs Hospital var så overfyldte, at de ofte måtte afvise patienter.

Det varede dog ikke mange år før også Marselisborg Hospital blev overbelagt. Da hospitalet samtidigt lå isoleret i forhold til byens andre hospitaler, blev de forskellige afdelinger med tiden enten lukket eller overført til Skejby Sygehus, og i 1992 ophørte hospitalet med at fungere som selvstændigt hospital med egen ledelse og direktør. Afdelingen for hud- og kønssygdomme eksisterer stadigt i de gamle bygninger, men ellers lukkede Marselisborg Hospital helt i 2001. I dag indeholder bygningerne MarselisborgCentret, også kendt som "Dansk Center for Rehabilitering, forskning og udvikling".

Eksterne links

Marseliborgscentrets hjemmeside