Aarhus Universitet

Aarhus Universitets historie begyndte med indvielsen af "Universitetsundervisningen i Jylland" i Teknisk Skole i 1928. Kommunen havde stillet 33.000 kr. til rådighed for det første år, og der blev på den baggrund ansat en professor i filosofi og fire docenter i henholdsvis dansk, engelsk, tysk og fransk. 78 studerende meldte sig i løbet af efteråret 1928 til undervisningen, der frem til 1933 fandt sted i Teknisk Skoles bygning i Nørre Allé.

I 1921 dannedes organisationen "Universitets-Samvirket, Aarhus", der sammen med Århus Kommune kom til at virke som drivkraft i kampen for at få Danmarks universitet nummer to placeret i Århus. Universitets-Samvirket havde fra 1928 til opgave at deltage i universitetets bestyrelse sammen med repræsentanter for byrådet og en repræsentant for universitetets lærere, men nok så vigtig var organisationens opgave med at rejse midler til opførelse af universitetsbygninger på den grund, som kommunen i 1929 skænkede til den kommende universitetspark. Universitetets bygninger blev frem til 1940'erne udelukkende opført for indsamlede midler. Staten finansierede hovedparten af driften fra og med 1932. Fra 1933 blev navnet "Aarhus Universitet" officielt.

Fakulteterne

I 1928 havde man lagt ud med en humanistisk undervisning (i filosofi og sprog), og i 1933 indledte Det Lægevidenskabelige Fakultet (formelt konstitueret i 1935) sin undervisning i de grundlæggende lægevidenskabelige fag. Fakultetet, der i 1953 stod fuldt udbygget, blev i 1992 fusioneret med Tandlægehøjskolen, hvorefter det skiftede navn til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. I 1936 blev Det Økonomiske og Juridiske Fakultet oprettet. Efter at fagene statskundskab og psykologi kom til under samme område i henholdsvis 1959 og 1968, skiftede fakultetet navn til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. I 1942 oprettede man Det Teologiske Fakultet, efter at en privat organiseret teologiundervisning havde fundet sted ved universitetet siden 1932. Yngst er Det Naturvidenskabelige Fakultet, der blev oprettet 1954.

Universitetet fungerede som selvejende institution frem til 1970, hvor det blev en statslig læreanstalt under den første styrelseslov. I 2000 var antallet af ordinære studerende 20.793, og der var indskrevet 709 ph.d.-studerende. Omregnet til fuldtidsstillinger var der i alt 3.306 ansatte ved universitetet, hvis samlede driftsomkostninger beløb sig til 1,7 mia. kroner.

Bygningerne

Universitetets bygninger er samlet i og omkring Universitetsparken, der gennem årene er blevet udvidet en del. Med enkelte modifikationer har byggestilen i Universitetsparken ligget fast, siden arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann i 1931 vandt den udskrevne arkitektkonkurrence om den første bygning. Fra 1939 har C.F. Møllers Tegnestue alene stået for byggeriet i Universitetsparken. I samspil med den kuperede park danner bygninger en smuk 'campus', der har opnået international berømmelse. Gulstensbygningerne i parken rummer et samlet etageareal på over 250.000 m².

Universitetet råder tillige over en række bygninger uden for parken med et samlet etageareal på 59.000 m². Det drejer sig om lokaler på Moesgård, i Trøjborgkomplekset, forskellige lokaliteter i Risskov, i den tidligere Langelandsgades Kaserne og i Nobelparken. Hertil kommer det tidligere Ortopædisk Hospital, IT-parken på Katrinebjerg og den tidligere Fødselsanstalt, der i 2000 genåbnede som sundhedsvidenskabeligt bibliotek og uddannelsescenter under navnet Victor Albeck-Bygningen.

Nobelpris

I 1997 modtog professor emeritus Jens Chr. Skou Nobelprisen i kemi for opdagelsen af natrium-kalium-pumpen, som baggrund for transport gennem cellemembranen.