Aarhus Universitet

Luftfoto over Aarhus Universitet anno 1957 set mod nord. Nederst i billedet ses den i dag nedrevne kaserne, der lå hvor Steno Museet i dag ligger. Fotograf Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus Universitet og Universitetsparken i 1940’erne. Foto: Stadsarkitektens Kontor, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 under navnet "Universitetsundervisningen i Jylland" med undervisning i lejede lokaler. I 1933 kunne den første bygning, tegnet af arkitekterne C.F. Møller, Povl Stegmann og Kay Fisker, i Universitetsparken indvies. Samme år blev Aarhus Universitet det officielle navn.

Indledning

Mellem Vestre Ringgade, Nørrebrogade, Høegh-Guldbergs Gade og Langelandsgade ligger (ifølge Kulturministeriets kanon i 2006) et af Danmarks mest betydningsfulde arkitektoniske værker; nemlig Aarhus Universitet.

Aarhus Universitet er med sin arkitekttegnede gule murstensbygninger og den velanlagte universitetspark et af Europas smukkeste campusområder. I dag er Aarhus’ position som landets næststørste by fast cementeret, og det kan derfor tages som en selvfølge, at landet næststørste universitet ligger her. Men sådan var det ikke for 100 år siden.

Kommission nedsat

I århundrede havde Københavns Universitet været landets eneste universitet, men i starten af 1900-tallet var tiden moden til seriøse diskussioner om anlæggelse af endnu et universitet i Danmark. Spørgsmålet var bare, hvor det skulle ligge henne. Diskussionerne satte gang i et universitetskapløb mellem flere jyske byer.

Det officielle startskud til kapløbet kom i 1919, da Undervisningsministeriet nedsatte en universitetskommission, der skulle undersøge behovet for at oprette endnu et universitet i Danmark. Efter kommissionens oprettelse var der fire seriøse kandidater tilbage i kapløbet; Sønderborg, der i 1920 atter var blevet dansk, Kolding, Viborg og Aarhus.

Universitetssagens forkæmpere

I Aarhus havde flere af byens førende borgere i flere år inden dette arbejdet for universitetssagen. En af disse borgere var grosserer Christian Filtenborg, der kort før sin død i 1919 testamenterede en million kr. til studielegater til Aarhus Universitets studerende – svarende til knap 30 million kr. i dag. Da universitetet i 1919 endnu blot en drøm på forhandlingsbordet, blev den store donation gjort betinget af, at undervisningen på universitetet var sat i gang inden den 27. december 1926. Hvis ikke tidsfristen blev mødt, ville pengene tilfalde Filtenborgs søskende. Selvom tidsfristen endte med at blive overskredet med knap to år, indfriede Filtenborgs brødre alligevel hans sidste ønske. Dette på trods af de måtte sælge ud af virksomheden for at skaffe kapital.

Filtenborg var ikke den eneste, der kæmpede for den aarhusianske universitetssag. Direktør for Aarhus Oliefabrik, Frederik Lausen, blev en af sagens flittigste forkæmpere. Lausens hovedformål med at gå ind i universitetsarbejdet var at sikre, at et kommende universitet fik til opgave at uddanne akademikere, der kunne varetage stillinger inden for dansk erhvervsliv. I sin egen virksomhed havde Lausen følt et savn efter tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere, som kunne sendes ud i verdenen. Lausen slog til lyd for, at der skulle oprettes et særligt handelsfakultet eller erhvervsfakultet, og i 1920 fik han af Generalforsamlingen bemyndigelse til at donere 100.000 kr. til fremme af ”Oprettelse af Universitet i Aarhus”.

Lausen var også en af de drivende kræfter, da organisationen Universitets-Samvirket Aarhus blev grundlagt i 1921 af en bred kreds af aarhusianske borgere fra byens førende virksomheder, institutioner og organisationer.

En humanistisk start

Efter seks års arbejde kunne den statsnedsatte universitetskommission i 1925 afgive sin betænkning, der som ventet konkluderede, at Københavns Universitet kunne trænge til en aflastning og de fleste af kommissionens medlemmer pegede på Aarhus, som den nye universitetsby. Det viste sig dog samtidigt, at staten slet ikke havde midlerne til at finansiere et nyt universitet.

I Aarhus lagde man derfor hovederne i blød og udtænkte en alternativ universitetsplan, der gik ud på at starte småt. I stedet for store videnskabelige institutter, startede man med små humanistiske fag i lejede bygninger. Oven i dette ville kommunen betale undervisernes løn, og staten skulle derfor i første omgang ikke betale en krone. Ikke overraskende gik staten med til en prøveperiode på tre år.

Således begyndte Aarhus Universitets historie med indvielsen af "Universitetsundervisningen i Jylland" i 1928. Kommunen havde stillet 33.000 kr. til rådighed for det første år, og der blev på den baggrund ansat en professor i filosofi og fire docenter i henholdsvis dansk, engelsk, tysk og fransk. 78 studerende meldte sig i løbet af efteråret 1928 til undervisningen, der frem til 1933 fandt sted i Teknisk Skoles bygning i Nørre Allé.

1928 var også året, hvor Universitets-Samvirket Aarhus gik i gang med at rejse midler til opførelse af universitetsbygninger på en grund, som kommunen i 1929 skænkede til den kommende universitetspark (det kan her nævnes, at frem til 1940’erne blev alle universitetets bygninger udelukkende opført for indsamlede midler).

Direktør Lausen fra Aarhus Oliefabrik havde svært ved at skjule sin skuffelse over, at universitet i starten udelukkende havde humanistiske fag på programmet. Skuffelsen var dog ikke større, end at Lausen, da det kneb med at få indsamlet de nødvendige midler til opførelsen af Aarhus Universitets første bygning, forbarmede sig, og endnu en gang donerede et betydeligt beløb, som sikrede, at sagen kunne gennemføres.

Gule teglsten og bølgende landskab

I 1931 vandt arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann den udskrevne arkitektkonkurrence om den første bygning i den kommende universitetspark, og i december 1932 kunne der holdes rejsegilde på den første bygning.

Med enkelte modifikationer har byggestilen med de gule teglsten i Universitetsparken ligget fast siden, og fra 1939 har C.F. Møllers Tegnestue alene stået for byggeriet i Universitetsparken.

Universitetsparken blev anlagt i 1933 ved havearkitekt C. Th. Sørensen. Med sine store græsarealer, egetræsbeplantninger og to kunstige søer har den siden fungeret dels som en naturlig bindeled mellem universitetets mange bygninger i et campuslignende landskab, dels som et naturligt frirum for universitetets mange studerende og ansatte, ligesom byens borgere har frekventeret parken flittigt.

I 1949 blev der syd for universitetets hovedbygning anlagt et friluftsauditorium som et amfiteater med ca. 3.000 siddepladser. Det føjede yderligere dimensioner og muligheder til parken. Med parkens indbydende og varierede terræn fra det flade til det bakkede har det ikke mindst i sommerperioden inviteret til uformelle stunder, og parken har med årene udgjort den naturlige ramme for universitetets forskellige aktiviteter som f.eks. den årligt tilbagevendende kapsejlads.

Fakulteterne

I 1928 havde man lagt ud med en humanistisk undervisning (i filosofi og sprog), og i 1933 indledte Det Lægevidenskabelige Fakultet (formelt konstitueret i 1935) sin undervisning i de grundlæggende lægevidenskabelige fag. Fakultetet, der i 1953 stod fuldt udbygget, blev i 1992 fusioneret med Tandlægehøjskolen, hvorefter det skiftede navn til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

I 1936 blev Det Økonomiske og Juridiske Fakultet oprettet. Efter at fagene statskundskab og psykologi kom til under samme område i henholdsvis 1959 og 1968, skiftede fakultetet navn til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

I 1942 oprettede man Det Teologiske Fakultet, efter at en privat organiseret teologiundervisning havde fundet sted ved universitetet siden 1932.

Det Naturvidenskabelige Fakultet blev oprettet 1954.

Universitetet fungerede som selvejende institution frem til 1970, hvor det blev en statslig læreanstalt under den første styrelseslov. I 2000 var antallet af ordinære studerende 20.793, og der var indskrevet 709 ph.d.-studerende. Omregnet til fuldtidsstillinger var der i alt 3.306 ansatte ved universitetet, hvis samlede driftsomkostninger beløb sig til 1,7 mia. kroner.

Yderligere bygninger

Universitetet råder tillige over en række bygninger uden for parken med et samlet etageareal på 59.000 m². Det drejer sig om lokaler på Moesgård, i Trøjborgkomplekset, forskellige lokaliteter i Risskov, i den tidligere Langelandsgades Kaserne og i Nobelparken. Hertil kommer det tidligere Ortopædisk Hospital, IT-parken på Katrinebjerg og den tidligere Fødselsanstalt, der i 2000 genåbnede som sundhedsvidenskabeligt bibliotek og uddannelsescenter under navnet Victor Albeck-Bygningen.

I 2016 købte Aarhus Universitet det tidligere Aarhus Kommunehospital for godt 800 millioner kroner af Region Midtjylland. Sidste patient forlod dog først hospitalet i 2019, hvorefter universitetet satte gang i en omfattende ombygning af de tidligere hospitalsbygninger, der fremover skulle indgå som en del af det store universitetscampus.

Nobelpris

I 1997 modtog professor emeritus Jens Chr. Skou Nobelprisen i kemi for opdagelsen af natrium-kalium-pumpen, som baggrund for transport gennem cellemembranen.