Nobelparken
Fra AarhusWiki
Nobelparken ligger på Christiansbjerg ved krydset mellem Randersvej og Nordre Ringgade.
Navngivet i 1997 efter den svenske industrimand Alfred Bernhard Nobel (1833-1896), som opfandt sprængstoffet dynamit. En del af formuen indgik i en stiftelse, der uddeler nobelpriserne. Da en forsker ved Aarhus Universitet (Jens Chr. Skou) samme år tildeltes prisen i kemi, blev man tilskyndet til at kalde byggeriet Nobelparken. Området var tidligere navngivet Barnowgrunden efter en forretning på stedet, nemlig Barnow Byggemarked, der var aflægger af en tømmerhandel. I 1997 startede man byggeriet af Nobelparken efter tegninger fra C.F. Møllers Tegnestue. Nobelparken består af en undervisningsdel anvendt af universitetet, en erhvervsdel og en boligdel.
Nobelparken på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018