Randersvej

Fra AarhusWiki
Den daværende Niels Ebbesens Vej med Christiansbjerg Mølle og Christianskirken, 1933. Fotograf: Aage Fredslund Andersen (1904-1976). Den Gamle Bys billedarkiv

Randersvej går fra Nordre Ringgade gennem Skejby, Lisbjerg, Trige og Spørring og over i Landevejen i Favrskov Kommune.

Kører man ad Nørrebrogade fra Kystvejen skifter vejen navn til Randersvej i krydset ved Nordre Ringgade. Randersvej strækker sig til den lille landsby Ødum nord for Aarhus, hvor vejstrækningen igen ændrer navn til ’Landevejen’. Fra omkring Alling Å til Randers centrum betegnes vejstrækningen ”Gamle Århusvej”.

Navneskifte

Landevejen til Randers blev anlagt omkring 1760, og hed oprindeligt Randers Landevej. I 1904 blev vejen omdøbt til Niels Ebbesens Vej til minde om den nørrejyske væbner, der fik status af dansk nationalhelt efter i 1340 at have hugget hovedet af den kullede holstenske greve Gerhard 3 i Randers.

Randersvej fik sit nuværende navn i forbindelse med en stor navneoprydning i byen i 1939. Byrådet ønskede strækningen fra Nørregadekrydset omdøbt til også at hedde Niels Ebbesens Vej, men gadens handlende modsatte sig.

Vejen udviklede sig efter en udvidelse i slutningen af 1920´erne til en af de mest trafikerede hovedveje i byen, og flere tankstationer skød op langs vejen. I 1940 var vejen brolagt med chaussé.


Indtil åbningen af den Nordjyske Motorvejs strækning (E45) fra Århus syd til Randers syd 27. juni 1994 udgjorde Randersvej hovedfærdselsåren mellem de to byer.

Den senere Randersvej set fra Nørrebrogadekrydset mod nordvest. Husvildebebyggelsen Nørrevang ses til venstre. Fotograferet ca. 1930 af Hans Andersen Ebbesen. Den Gamle Bys billedarkiv

En ny bydel opstår

Der blev først etableret bymæssig bebyggelse på det nuværende Christiansbjerg i 1870erne. Den bestod af en samling beskedne småhuse ved Skovvangsvej. Indtil 1897 blev bebyggelsen kaldt ”Reginehøj” efter gården på hvis jord, den var opført. I modsætning til Aarhus midtby måtte man indtil 1887 godt holde svin på Reginehøj. Det blev udnyttet til fulde, i 1884 var bydelen således bolig for omkring 500 mennesker og 2-300 svin. Den blev derfor kaldt ”Svinehøj” i folkemunde.

Et stykke ind i det 20.århundrede bestod Christiansbjerg-kvarteret hovedsagelig af marker med tilhørende markveje. Dog var der en række små lave huse ved Randersvejens østlige side, som efter sigende voksede op omkring det hus, hvor en slagtermester slog sig ned omkring 1880.
Bydelens indbyggertal voksede kun langsomt. H.P. Jensen, formand for Christiansbjerg Grundejerforening og viceborgmester 1946-58 flyttede til området i 1915. På det tidspunkt var der ifølge ham kun 5 huse på Randersvejs vestlige side og 3-400 beboere i kvarteret som helhed. I et interview med Aarhus Stiftstidende i 1961 fortæller han:

Huset Randersvej 86, hvor slagteren boede. Fotograferet 1961 af Ib Rahbek-Clausen. Den Gamle Bys billedarkiv

"Paa begge sider af vejen var der store elmetræer og langs med vejen en cyklesti, som var afgrænset af landevejen med en række tykke pæle, der var rammet ned i jorden. Det var slet ikke nogen ufarlig affære at bevæge sig ad denne indelukkede cyklesti. Det gjaldt om at holde balancen for ikke at komme i konflikt enten med træerne eller pælene."

I 1940 lå vandtårnet på Christiansbjerg endnu uden for byen omgivet af åbne arealer, fortovene standsede ca. ud for gården Højvang, som lå omtrent, hvor Randersvej i dag krydses af Hasle Ringvej.
Området fik status af bydistrikt i 1920'erne. Indtil 1932 kunne man komme til og fra med privat rutebil, herefter blev bylinje 3 indsat med flere daglige afgange.

At området omkring Randersvej mere blev set som land end by i slutningen af 1800-tallet får man et billede af ved at bladre i de ældste udgaver af Aarhus Vejviser. Man må lede forgæves efter "Randers Landevej" i vejviserne fra før 1888. Fra 1888-1898 er vejen nævnt, men med henvisning til "Aarhus Mark". Først fra 1899 får vejen en selvstændig sektion.

Da H.P. Jensen blev interviewet til Aarhus Stiftstidende i oktober 1961, var der kommet flere store boligkomplekservar til, og bydelens indbyggertal var steget til omkring 20.000. Bydelen havde de forretninger og institutioner, man havde brug for i dagligdagen. Der var dog stadigvæk store ubebyggede arealer i den nordlige del af byen.

Bedre forhold for cyklister og fodgængere

I 1962 påbegyndtes etableringen af en gang- og cyklesti mellem det gamle byskel og Skejby. Den østlige del af stien og hovedparten af den vestlige del åbnede for trafik i oktober 1963, mens den resterende del kunne tages i brug i foråret 1964.

Etablering af busbaner

Trængselsproblemer på Nørrebrogade-Randersvej førte til, at Aarhus Byråd i slutningen af 2005 besluttede at adskille den individuelle og den kollektive trafik på strækningen til Nehrus Allé.
Der var især problemer i myldretiden, og man forventede, at problemet kun ville vokse efter den planlagte udbygning af Lisbjerg-området og åbningen af Søften-Skødstrup motorvej i september 2008.
Der er udarbejdet et skitseprojekt for gennemgående busbaner i begge retninger på hele strækningen samt prioritering af busser i kryds. For at projektet kunne realiseres måtte vejarealet udvides i begge sider, og det var nødvendigt at nedrive flere ejendomme på strækningen mellem Skovvangsvej og Malmøgade for at skaffe den nødvendige plads.

Aarhus Letbane

Aarhus Byråd besluttede i 2002, at der på sigt skulle indføres et skinnebårent kollektivt trafiksystem i Aarhus, og Aarhus Amt besluttede tre år senere, at det skulle være en letbane. Projektet kom på finansloven 2007, hvor Staten vedtog at bidrage til planlægningen.

Første etape af letbanen kommer til at gå fra Banegården via Randersvej til Skejby Sygehus og videre til Lystrup. Projektets realisering har derfor medført en række ændringer af Randersvej og medfører også ændringer i området omkring. Selve letbanen kommer til at køre i et dobbeltspor midt i vejen, og busbanerne nedlægges og omdannes til almindelige vejbaner. Trøjborgvej forbindes med Nordre Ringgade i krydset over for Jens Chr. Skous Vej for at sikre fortsat adgang for den kørende trafik til Aarhus Sygehus (tidligere Kommunehospitalet) og den nordvestlige del af Trøjborg.

90-året for rytterfægtningen, der højtideligholdes ved en ceremoni på Randersvej. Stenen ses i venstre side ved flagstangen, og er siden blevet flyttet omkring 25 meter. 1939. Fotograf: Aage Fredslund Andersen (1904-1976). Den Gamle Bys billedarkiv

Det forberedende anlægsarbejde på Randersvej og Nørrebrogade fra Nørreport til Nehrus Allé med blandt andet etablering af en sporkasse under jorden og diverse jord- og asfaltarbejde blev udført fra juni 2014 til september 2015.
Arbejdet med at opbygge skinner, elmaster, køreledninger og perroner gik i gang i efteråret 2015 og forventes afsluttet i 2016.

Historiske begivenheder i området

I området mellem Randersvej, Skejbyvej og Grenåvej stødte danske og preussiske dragoner sammen under treårskrigens rytterfægtning 31.maj 1849 i forbindelse med General Ryes tilbagetrækning fra Helgenæs. De tyske husarer rykkede frem fra Randersvej, men blev omringet af danske dragoner, anført af ritmester S. C. Barth, og måtte trække sig tilbage ad Randersvej til det besatte Aarhus.
Der blev i flere år afholdt store militærparader til minde om begivenheden. I maj 1899 rejste Vaabenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn en mindesten ved Nørrebrogade/Trøjborgvej, og året før blev der plantet en blodbøg ved Christiansbjerg Mølle og Christianskirken Men denne måtte lade livet, da letbanebyggeriet gik i gang.

Under 2. verdenskrig blev smedemester Carl Frederik Bardino i slutningen af december skudt i sit hjem på Randersvej af tre mænd fra "Koldinggruppen", der var en jysk fraktion af den tyske terrorgruppe "Peter-gruppen", der var etableret med henblik på at skræmme den danske befolkning til at tage afstand fra modstandsbevægelsen.

Randersvej på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Randersvej

Kilder og litteratur

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Randersvej&oldid=75144"