Kystvejen

Indlæser kort...

{"minzoom":false,"maxzoom":false,"mappingservice":"leaflet","width":"378px","height":"200px","centre":false,"title":"","label":"","icon":"","lines":[{"text":"\u003Cb\u003E\u003Cdiv class=\"mw-parser-output\"\u003E\u003Cp\u003EKystvejen\n\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E\u003C/b\u003E\u003Cdiv class=\"mw-parser-output\"\u003E\u003Cp\u003EFra Sankt Olufs Gade og Skolebakken til Skovvejen og \u00d8stbanetorvet\n\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E","title":"Kystvejen\n","link":"","strokeColor":"red","strokeOpacity":"0.40","strokeWeight":"10","pos":[{"lat":56.15811874171162,"lon":10.213295179930181},{"lat":56.15861145048439,"lon":10.213540568911998},{"lat":56.16100698082841,"lon":10.214991319136766},{"lat":56.159955936737234,"lon":10.214341068944524},{"lat":56.16102805677777,"lon":10.215012519234103},{"lat":56.16205809099207,"lon":10.215666742202178},{"lat":56.1630054410226,"lon":10.215871935350584},{"lat":56.1632338730743,"lon":10.216080472167558}]}],"polygons":[],"circles":[],"rectangles":[],"copycoords":false,"static":false,"zoom":false,"defzoom":14,"layers":["OpenStreetMap"],"image layers":[],"overlays":[],"resizable":false,"fullscreen":false,"scrollwheelzoom":true,"cluster":false,"clustermaxzoom":20,"clusterzoomonclick":true,"clustermaxradius":80,"clusterspiderfy":true,"geojson":"","clicktarget":"","imageLayers":[],"locations":[],"imageoverlays":null}

Kystvejen og Sct. Olufs Badeanstalt i 1873

Kystvejen set mod Mejlborg i 1898

Kystvejen går fra Skolebakken til Skovvejen langs Aarhus Havn.

Den blev anlagt i starten af 1870 og taget i brug i 1871.

Kystvejen anlægges

Planerne om Kystvejen startede i 1867, hvor det besluttedes at fylde stranden bag Mejlgades haver op med jord. Haverne vendte direkte ud til Aarhusbugten fra Skolebakken til Mejlgades port, og blev ofte hårdt medtagede, når en østenstorm rasede. Det samme gjaldt Skt. Olufs Kirkegård, hvor jord og knogler ofte blev skyllet ud af stormene.

For at afhjælpe problemet og skabe bedre infrastruktur langs havnen, skulle der anlægges en 18 alen bred gade, samt en syv alen bred spadseresti mellem gaden og havet. Beboerne i Mejlgade var med til at finansiere byggeriet og kom til at betale en tredjedel af anlægssummen.

Anlæggelsen foretoges i starten af 1870, og udførelsen blev varetaget af oberst Dalgas. Kystvejen kom med sin placering således til at minde meget om Havnegade, der tidligere var blevet anlagt langs Skolegades baghaver.

Kystvejen fik sit navn i 1871; året efter at vejen blev anlagt. I efteråret 1871 begyndte det første hus at blive opført på vejen, og byrådet blev derfor nødt til at navngive vejen.

Den første bygning, der opførtes langs den nye promenade, stod færdig i efteråret 1871 og fik nr. 31. Denne bygning er nu nedrevet og lå, hvor Nørreport i dag ligger. Efterfølgende byggedes store, fine ejendommen langs den nye gade, men rækken af nye bygninger fortsatte længe med at blive brudt af nogle af Mejlgades haver, der fik lov at blive liggende.

I 1877 blev jernbanesporet langs Kystvejen anlagt. Kystvejen var Aarhus’ strandpromenade de første mange år. Omkring 1914 ændrede vejen sig fra promenade til en vigtig færdselsåre for byen.

Omlægning af Kystvejen

Allerede i 1883 skete der på ny større opfyldninger og udvidelser af havneterrænet mod nord. Det samme gentog sig i 1930’erne, hvorved Kystvejen mistede sin kystnære beliggenhed. Da Nordhavnen i 1997 blev opgivet som containerhavn, fremkom der i år 2000 en plan, hvor de ledige arealer kunne omformes til en ny bydel. Ved at fjerne et par havnepier kunne man igen få vandet tæt på den gamle kystlinje understreget af en nyanlagt kanal. Først i 2007 begyndte man at realisere planerne.

I forbindelse med indførelsen af [Letbanen]] i Aarhus har Kystvejen haft en central rolle. Vejen har gennem lange perioder været gravet op og indsnævret til gene for trafikken på vejen. Vejen gik fra at have haft fire spor til at have to.

Strandcaféen (ca.1871-1919)

Strandcaféen blev etableret i 1871 af vognmand Hans Chr. Olsen. I 1895 overtog sønnen Hans Peter Olsen, som i 1909 blev direktør for Vennelystpavillonen.

I starten lå caféen kun i kælderetagen, men Hans Peter Olsen indrettede den høje stue til de lidt pænere kunder, som kom for at spise. Her kunne de blive underholdt af et mekanisk klaver, som blev drevet via en vandturbine i kælderen, mens de nød deres mad. I 1908 så menukortet således ud:

Menu, Strandcaféen 1908

2 spejlæg med smørrebrød	45 Øre
2 wienerpølser	50 Øre
Hummerpostejer	50 Øre
Engelsk beuf	100 Øre
Cotelet m. kartofler	75 Øre
1/2 due m. brunede kartofler	125 Øre
1/4 and m. brunede kartofler	125 Øre

I kælderen var der ikke noget klaver, men her kunne gæsterne putte en 10-øre i et af de to spilleure, der var sat op, og som afspillede "Alte Kameraden" eller "Blue Bell".

På et ikke nærmere kendt tidspunkt efter Hans Peter Olsens flytning til Vennelyst Pavillonen, blev Strandcaféen overtaget af restauratrice H. Willadsen og restauratør C. Rasmussen.

Adresser og bygninger på Kystvejen

• Kystvejen 5 – Sct. Olufs Badeanstalt
• Kystvejen 7
• Kystvejen 17
• Kystvejen 21
• Kystvejen 23
• Kystvejen 25
• Kystvejen 27
• Kystvejen 29
• Kystvejen 37
• Kystvejen 39
• Kystvejen 41
• Kystvejen 43
• Kystvejen 45
• Kystvejen 47
• Kystvejen 49
• Kystvejen 51
• Kystvejen 55
• Kystvejen 57
• Kystvejen 59 – Mejlborg
• Kystvejen 61 – Mejlborg
• Kystvejen 63 – Mejlborg
• Kystvejen 65 – Mejlborg

WaVE Kulturarvsområde Kystvejen er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Kystvejen på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Kystvejen

Henvisninger

• http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/
• Preben Rasmussens Samling
• Emanuel Jensen Sejr (1891-1980) ”Gamle Aarhusgader”, udgivet i 1906
• Sejrs Sedler
• Omlægning af Kystvejen
• Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
• John W. Oldam, "Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus", 1921-1941, 9
• Bernhard Jensen, "Som Århus morede sig. Folkelige forlystelser fra 1890'erne til 2. verdenskrig", 100