Kystvejen 5
Kystvejen 5 er en adresse på Kystvejen ved den historiske havnefront i det centrale Aarhus. Den rigt-detaljerede bygning har igennem tiderne rummet en del forskellige funktioner.
|
WaVE Kulturarvsområde
Kystvejen 5 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Sct. Olufs Badeanstalt
Sct. Olufs Badeanstalt åbnede på Kystvejen 5 i 1871. Årene forinden havde driftige personer været i drøftelse med kommunen om muligheden for at åbne endnu en badeanstalt.
Kystvejen var blevet anlagt i 1871. Selskabet var et aktieselskab hvor grosserer Hans Broge, sagfører N. Knudsen og bankdirektør Koppel var de førende skikkelser. Broge var kasserer i firmaet en række år.
På badeanstalten kunne gæsterne opleve varme, russiske, romerske bade og styrtebade. Vandet blev pumpet ind fra havnen og det var derfor saltvand de fleste bade bestod af. Ved oprettelsen gik den under navnet ”Den romerske Badeanstalt”. Der var flere andre badeanstalter i Aarhus på samme tid.
I 1886 blev badeanstalten solgt og genåbnede i september samme år efter at have gennemgået en række renoveringer. Derefter var badeanstalten under en lang række forskelligere ejere frem til år 1922. I 1922 gennemgik badeanstalten en større modernisering, hvor der blandt andet blev udvidet markant i dameafdelingen, og også herreafdelingen blev gjort større. Frants Nielsen overtog badeanstalten i sommeren 1923 og installerede lysbade i begge afdelinger. Frants Nielsens søn, Arthur Asbech Nielsen overtog badeanstalten efter sin far.
Der var badeanstalt i bygningen frem til 1945.
Efter badeanstalten
Sct. Olufs Badeanstalt lukkede i 1945. Herefter flyttede KAWO-fabrikken ved Kai Christian Tarp Wohlert (1895-1974) flyttede ind i huset i 1945. Producerede blandt andet busteholdere og andet tøj.
I oktober 1962 raserede en brand fabrikken. Branden truede de nærliggende bygninger og gav skader i millionklassen. Genopbygningen efter branden var færdig i 1964. Efter genopbygningen flyttede Purup Kontormontering, firmaet Kampmann, Møller & Herskind og Søndergaards Auktioner ind i bygningen. Kawo havde bygninger i Mejlgade 28-30, Montanagade og en nybygget fabrik i Hasselager.
Purup Kontormontering, der i mellemtiden havde skiftet navn til Røsfeld Kontormontering, flyttede i 1982 ud af bygningen for at flytte til Egå. Samme år blev bygningen sat til salg for 2,6 millioner.
I 1983 flyttede Robertson ind i bygningen. Robertson blev ledet af direktør Ib Falkenfleth. Året efter åbnede LK(Lauritz Knudsen) en butik i forretningslokalerne.
Miljøbeskrivelse
Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra Skansepalæet på Strandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.
Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.
Se også
- Bygninger og adresser på Kystvejen.
Kystvejen 5 på Aarhusarkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kulturmiljøer ved vandet
|
|
WaVE Kulturarvsområde
Kystvejen 5 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
