Skansen og Skansepalæet
Bygningskomplekset Skansepalæet (Heibergsgade 28-36 og Marselisborg Allé 35) og Skansen (Strandvejen 34-36 og Heibergsgade 25-27) i den sydøstlige del af Frederiksbjerg blev opført i 1908 for murermester Rasmus Hviid efter tegninger af arkitekt Hjalmar Kjær.
Byggeriet og den sydligste del af Heibergsgade, hvor bygningskomplekset ligger, er anlagt som led i den byplan, arkitekt Hack Kampmann og Københavns stadsingeniør Charles Ambt udarbejdede, da den del af Marselisborgs jorder, der ligger mellem bugten og Skanderborgvej, i 1898 blev indlemmet under Aarhus.
Kampmann og Ambt anbefalede at bevare terrænforskellen mellem Marselisborg Allé og stranden, som på det tidspunkt lå lige på den anden side af Strandvejen, og udnytte denne del af byen til borgerlig bebyggelse og villakvarterer.
Byplanen forudsatte, at det, der var tilbage af skansevoldene, blev udjævnet. Jordmasserne herfra fandt anvendelse i anlægningen af Aarhus Sydhavn, som påbegyndtes kort efter.
|
WaVE Kulturarvsområde
Skansen og Skansepalæet er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Skansen og Skansepalæet på tegnebrættet
Byrådet ønskede, at byggeriet langs den nyanlagte gade skulle matche områdets smukke beliggenhed, og udskrev derfor en arkitektkonkurrence i 1903. En fremtidig køber af grundene forpligtede sig til at betale arkitektens honorar og bygge efter arkitektens udkast.
Konkurrencen opstillede en række krav til bygningernes udformning. Bygningerne skulle blandt andet danne et samlet hele, være arkitektonisk smukke og passe til den høje frie beliggenhed. Der skulle kunne installeres wc.
Konkurrencens vinder blev den århusiansk fødte Odense-arkitekt Hjalmar Kjær, som også satte sit aftryk på Aarhus med Jysk Andels-Foderstofforretnings silobygning på Aarhus Havn, kendt som ”De Fem Søstre” samt Skt. Nikolajs Kirke fra 1893, som ligger på Frederiks Allé ved Rådhusparken.
Kjærs forslag rummede flere af de elementer, Kampmann og Ambt fremhævede i byggeplanen som vigtige for at give liv i gadebilledet: Forskellige bygningshøjder, gavlpartier og fremspring i facaden. Byrådsmedlemmerne var begejstrede for Kjærs forslag til bygningerne, som de mente, ville være ”en Ualmindelig pryd”[1], som ikke bare kvarteret, men hele byen ville vinde ved.
Byggeriet realiseres
Der kom til at gå et par år, før byggeriet blev realiseret. I 1907 tilbød ejerne af den tilstødende grund, murermestrene Bak og Rasmus Hviid, garver Flach, sagfører Høyer og overretssagfører Secher at købe byggegrundene med overtagelse 1.januar 1908.
Køberne havde stillet som betingelse for at købe, at byrådet gav sin anbefaling til, at der måtte drives restauration i Hjørneejendommen mod Strandvejen med gratis serveringsret på fortovene ud mod anlægget. Anbefalingen blev givet trods udbredt modstand blandt flere af byrådets medlemmer. Iveren efter at få opført Kjærs ”pragtbygning”[2] var stor, og byrådsmedlemmerne frygtede, at det ville blive svært at finde en køber, der er parat til at investere i opførelsen, når først den forestående Landsudstilling 1909 var blevet afholdt. Derfor gav de sig.
De sidste to komplekser af Skansepalæet kunne holde rejsegilde i maj 1908. Der var stor forhåndsinteresse for lejlighederne i begge bygninger, som var større end datidens gennemsnit og indrettet med moderne udstyr efter inspiration fra udlandet så som centralvarme. Næsten alle var optaget på forhånd.
Hjørnetårnet var oprindeligt forsynet med lanternespir, men dette blev fjernet efter landsudstillingen.
Skansen indrettes som hotel for Landsudstillingens gæster
Der kom dog til at gå et par år, før lejlighederne i Skansen blev udlejet til beboelse, som det oprindeligt var tænkt. Der var brug for ekstra hotelkapacitet i forbindelse med Landsudstillingen i 1909, og bygningen havde en ideel placering tæt ved udstillingens nordre indgang. Den blev derfor udlejet fra 1.maj til 15.september for 32.000 kr.
Det var et kæmpehotel efter datidens Aarhus-forhold med 210 værelser og i alt 430 senge. I Dansk Idrætsblad blev det beskrevet som ”udstyret med al Nutidens Komfort, Elevator, Badeværelser, W.C., Automobil-Garage, Cyklestald o.s.v.”. Værelsernes pris, som svingede fra 2,50 - 4 Kr., blev sammesteds bedømt som ”i høj grad rimelige”.[3]
Caféen i Skansens underetage var dekoreret af Hansen-Reistrup, som også har dekoreret Aarhus Teater og det tidligere Erhvervsarkiv.
I starten gik det som forventet med udlejningen, indtil juli måned var alt udsolgt. Men gæsterne svigtede i den sidste del af udstillingsperioden på grund af dårligt vejr, og hotellet blev en stor underskudsforretning for byen. Efter Landsudstillingen blev inventaret solgt.
Restaurationsdriften i udstillingshotellets restaurant blev i pinsen 1910 genoptaget for en kortere tid af restauratør Knudsen, som var kendt fra landsudstillingens stationsrestaurant. Restauranten reklamerede med daglig musikunderholdning, og i åbningsdagene kunne de besøgende desuden komme med personelevator til Skansens udsigtstårne. Menuen bestod på åbningsdagen af ”Brun suppe - hummer au naturel - lammesteg - compot & salat, smør, ost og radiser - vanille is”. Det hele til en pris af 2,50 kr. [4]
Knudsen skulle efter den oprindelige aftale leje restauranten i 10 år af ejeren sagfører Høyer. Som lejeindtægt skulle Høyer have en vis procentsats af restaurationens bruttoomsætning. Men det var småt med besøgende, og allerede året efter åbningen opsagde Knudsen lejemålet. Høyer lagde derefter sag an mod Knudsen for at have misligeholdt lejekontrakten ved blandt andet at undlade at afholde daglige koncerter. Efter frifindelse i Bytinget endte sagen i februar 1913 i Højesteret.
I slutningen af 1930'erne drev en fru Honoré pensionat i nr. 34, 2. tv.
Skansebyggeriet og -anlægget i nyere tid
Lejlighederne i Skansebyggeriet, som fortsat anses som nogle af byens mest attraktive, er nu omdannet til ejerlejligheder, og mange er blevet moderniseret.
Flere af stuelejlighederne har oprindeligt været indrettet med henblik på butiksdrift og har været anvendt som sådan. Der har blandt andet været købmandsforretninger både i Skansen ned mod Strandvejen og i Skansepalæets hjørnebygning op mod Marselisborg Allé. Med tiden er butikslokalerne blevet omdannet til beboelse og butiksvinduerne udskiftet med almindelige vinduer.
En stor 1.salslejlighed i Skansen har siden 1981 dannet ramme for et specialpædagogisk døgntilbud under behandlingshjemmet ”Bøgholt”.
Skansens loftsetage, som tidligere har været indrettet som pulterrum og værelser uden køkken og bad, er nu omdannet til lejligheder. Således blev en række værelser på adressen Strandvejen 36, som hidtil var blevet udlejet til blandt andet studerende, opkøbt i midten af 1980’erne og lagt sammen til én stor lejlighed af arkitekterne Kaj og Agnete Schmidt. Pengene fra salget blev brugt til istandsættelse af ejendommen og etablering af en moderne vaskekælder.
Skansens loftsetage, som tidligere har været indrettet dels som pulterrum dels som værelser uden køkken og bad, er nu omdannet til lejligheder.
Skansepalæets loft har derimod været anvendt som tørreloft og er ikke godkendt til beboelse.
SAVE-registrering
I 2012 blev ejendommen senest SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede bygningen til at have en høj bevaringsmæssig værdi på 1. Bygninger med bevaringsværdi 1-4 er optaget i Kommuneplanen som bevaringsværdige. 1 er højeste bevaringsværdi.
Miljøbeskrivelse
Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra Skansepalæet på Strandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.
Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.
Se også
- Bygninger og adresser på Strandvejen.
Skansepalæet på Aarhusarkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kulturmiljøer ved vandet
|
|
WaVE Kulturarvsområde
Skansepalæet er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Kilder og litteratur
- Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Strandvejen 36: https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1224085
- Ambt, Ch. og Kampmann: ”Forslag til Byggeplan for en Del af Marselisborg Grund” i Ingeniøren nr.51 1898 s.317
- Byggesager i Aarhus Kommune, http://byggesager.aarhuskommune.dk// - gennemgang af de relevante adresser.
- Byrådsforhandlinger 26.02.1903 og 03.10.1907
- Ejerforeningen Skansen's hjemmeside http://www.skansen1908.dk/template/historie.html
- Fink, Fode, Gejl, Johansen, Lauridsen og Vedel-Smith: ”En Sydhavn er på vej” i ”Fra åhavn til kysthavn – Århus havns historie til 1914”, s.122, udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet 1990
- Preben Rasmussens Samling:
- Heibergsgade 28-36/Marselisborg Allé 35-37. Bak, Flach og Hviid byggede Skansepalæet, ASt. 23.12.1963 af arkitekt Thyge Klemann
- Heibergsgade 28. Jubilæum. 22.11.1983 Stiften
- Heibergsgade. Frederiksbjerg Øst 1979 s.72
- Strandvejen 34-36 (Hotel Skansen). Hus og Hjem i Århus 1977
- Strandvejen 34-36 (Hotel Skansen). A.St. 22.02.1979
- Strandvejen 34-36 (Hotel Skansen). A.St. 06.07.1910
- Strandvejen 34-36 (Hotel Skansen). Da det var nyt i Århus, 1970 s.78, citat fra Verdens-Spejlet 18.07.1909
- Strandvejen: ”Strandvejen”, håndskreven, Unavngiven
- Sejrs Sedler: 05.05.1910
- Aarhus Stiftstidende 12.05.1908
- Aarhus Stiftstidende 10.12.1910
- Aarhus Kommunes hjemmeside: http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/Boegholt/Home/Ungdomsafdeling-Skansen.aspx?sc_lang=da
- Aarhuswiki om Skt. Nikolajs Kirke med henvisning til ”Aarhus gennem tiderne” bd. 4.;
- E. Mynderup Thousgaard og ”Den Katolsk apostolske Kirke”, i: ”Danmarks Frikirker” samt http://www.arkark.dk/ med henvisning til ”Danmarks Arkitektur, Arbejdets bygninger”, Jørgen Sestoft. Gyldendal, 1979 og ”Århus Arkitekturguide”, Mogens Brandt Poulsen, Arkitektskolen i Aarhus, 1999
Referencer
- ↑ Uddrag fra byrådsmødet den 03.10.1907
- ↑ Uddrag fra byrådsmødet den 03.10.1907
- ↑ Preben Rasmussens Samling, Strandvejen 34-36 (Hotel Skansen) "Landsudstillingen i Aarhus 1909 Indkvarteringsforholdene". s.236 Dansk Idrætsblad, 01.05.1909.
- ↑ Preben Rasmussens Samling, Strandvejen 34-36 (Hotel Skansen)
