Hack Kampmann (1856-1920)

Fra AarhusWiki
Hack Kampmann (1856-1920), arkitekt. Ca. 1910.
Hack Kampmanns toldkammerbygning på Aarhus Havn, opført 1895-97. Foto ca. 1904

Hack Kampmann (født 6. september 1856 i Ebeltoft, død 27. juni 1920 på Frederiksberg) var arkitekt, kongelig bygningsinspektør og professor. Han var søn af provst Christian P.G. Kampmann og Johanne M. Schmidt i Ebeltoft. Hack Kampmann boede i Aarhus fra 1892 til 1908.

Baggrundshistorie

Kampmann uddannede sig som ganske ung til murer, hvorefter han startede på arkitektuddannelsen på Kunstakademiets Arkitektskole, hvor han læste 1873-1878. I forbindelse med og forlængelse af sin uddannelse arbejdede han som assistent for to af sine lærere, Ferdinand Meldahl og Hans J. Holm.

I 1882 rejste han til Paris, hvor han videreuddannede sig ved Ècole des Beaux-arts. I løbet af 1880´erne rejse han i store dele af Europa og studerede arkitektur og kunst; Italien, Sverige, Tyskland, Frankrig, Grækenland (sammen med brygger Carl Jacobsen) og i 1894 foretog han en rejse til Holland.

I 1888 åbnede han sin egen tegnestue samtidig med at han var undervisningsassistent for sin tidl. lærer og mentor Hans J. Holm på Kunstakademiet. Samme år giftede han sig med Holms datter, Johanne Holm (1868-1920).

I 1892 blev Hack Kampmann udnævnt til kongelig bygningsinspektør i Nørrejylland og bosatte sig i Aarhus bl.a. i Lille Rosenborg og Villa Kampen. Kampmann havde et nært forhold til Jylland, hvor han var født, og han opførte i sin karriere flere bygninger i landsdelen. Særligt kom Aarhus til at nyde godt af hans værker.

Foruden Holm og Meldahl påvirkede arkitekten J.D. Herholdt også Kampmann, hvilket kom til udtryk i Provinsarkivet i Viborg, der var hans store gennembrudsværk. Stilen førte han videre i Aarhus Toldkammer, som han skabte med udgangspunkt i Aarhus byvåben. Den ligger som en port til byen via havnen, som var skabt ud fra lige dele individualistisk frihed og inspiration fra historisk og traditionel arkitektur. Det var en dobbelthed Kampmann havde med sig fra sin uddannelse og sine lærerige rejser, og som alle dage prægede hans arkitektoniske idealer. Dertil kom en forkærlighed for detaljerigdom, der var gennemgående i den periode, han arbejdede i; det personlige præg i form af organiske og en nogen gange prangende udsmykning. Løsenet var ”originalitet og uensartethed.”

Det af Hack Kampmann tegnede Aarhus Teater på Bispetorvet med Teater Café og biografen Fotorama. Hammerschmidt Foto, 1924.

Denne udsmykningsform kom tydeligt til udtryk igennem hans samarbejde med keramiker Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929), som han arbejdede sammen med både på Aarhus Teater og Statsbiblioteket, nu Erhvervsarkivet og Aarhus Stadsarkiv. Aarhus Teater opførtes på baggrund af en samling af borgere, der var gået sammen om at samle penge til en ny og anselig bygning for scenekunsten i Aarhus. Iblandt disse tog købmand Chr. Lottrup kontakt til Kampmann, og hans udkast vandt over bl.a. Vilhelm Dahlerups forslag.

Med Kampmanns omfattende kendskab til og forståelse for historisk bygningskunst, heriblandt ikke mindst middelalderlig kirke-arkitektur var det en velkommen opgave at få teaterbygningen til at gå i dialog med Domkirken lige på den anden side af Bispetorvet. Den ydre og indre udsmykning på teatret blev bekostet af Otto Mønsted og rummer et rigt og fantasifuldt brug af bl.a. symboler, der understreger bygningens særegne anvendelse og den højere mening med teaterkunsten. Aarhus Teater og direktør Benjamin Pedersen kunne slå dørene op for publikum i september 1900.

Statsbiblioteket var den første statslige kulturinstitution i provinsen, og Kampmann implementerede et gennemtænkt program i bygningen, der skulle understrege bibliotekets vigtighed. F.eks. den ovenbelyste læsesal, der er bygningens centrum og understreger væsentligheden af oplysning/viden.

Kampmanns Aarhusbyggerier og -planer

Listen kan ikke anses for fuldstændig.

Kampmanns øvrige byggerier

Listen kan ikke anses for fuldstændig.

  • Villa Miramare for grosserer William Salomonsen, Vedbæk Strandvej 350, Vedbæk (1887-88)
  • Springvand (udstillet 1888)
  • Centralsygehus, Bispensgade, Hjørring (1888-90)
  • Provinsarkiv for Nørrejylland, nu Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg (1889-91)
  • Stege Præstegård, Stege (1891-93)
  • Teknisk Skole, Kongensgade, Hjørring (1891)
  • Brygger Carl Jacobsens villa på Ny Carlsberg (1890, fredet)
  • Om- og tilbygning af det første Glyptotek på Ny Carlsberg, Valby (ca. 1890-95, fredet)
  • Sparekasse, Kongensgade, Hjørring (1894)
  • Jagthus og ombygning af hovedbygningen, Kalø Hovedgård (ca. 1897, fredet)
  • Udvidelse af Ny Carlsberg Glyptotek, København (1901-06, efter konkurrence, fredet)
  • Kontor- og laboratoriebygning på Ny Carlsberg, Valby (1901)
  • Herregården Rye Nørskov (1904-06)
  • Kreditforeningen af jydske Landejendomsbesiddere, nu Nykredit, Sct. Mathias Gade 1-3, Viborg (1905-06, sammen med Valdemar Schmidt)
  • Skagen Toldkammer, Skagen (1907-1908)
  • Nyt tårn, Kannikegaarden, Kannikegade 18, Aarhus
  • Post- og telegrafbygning, Algade 42-44 i Aalborg (1908-10, fredet 1988)
  • Hjørring Amtmandsbolig, Amtmandstoften 1 (1909-10, fredet 2010)[2]
  • Sommerbolig for grosserer Christian Kampmann, Lønstrup (1909, nedrevet)
  • Toldkammer, Banegårdspladsen, Viborg (1910, nedrevet)
  • Hornslet Ting- og Arresthus, Tingvej 35, Hornslet (1910)
  • Langå Posthus, Bredgade 53, Langå (1910, nedlagt)
  • Hurup Posthus, Jernbanegade 2, Hurup (1910, nedlagt, vinduer ændret)
  • Hadsten Posthus, Østergade 6, Hadsten (1910, nedlagt 2006, vinduer ændret)
  • Sindal Posthus, Sindal (1911, nedlagt 1990, fredet 1997)
  • Horsens Toldkammer, nu hovedsæde for Bestseller, Horsens (1911-13, fredet)
  • Nyt tårn, Sankt Sørens Kirke Gl. Rye (1911-12)
  • Kong Christian IX's og dronning Louises sarkofager, Roskilde Domkirke (1911 – ca. 1919)
  • Bassin til Rudolph Tegners Danserindebrønd i Rosenborg Have (1913, nu i Helsingør)
  • Løgstør Posthus, Løgstør (1913-18)
  • Frederikshavn Toldkammer, Frederikshavn (1913-15)
  • Politigård, Howitzvej 30, Frederiksberg (ca. 1915, efter konkurrence, fredet)
  • Viborg Katedralskole (1915-26, sammen med Christian Kampmann og Johannes Frederiksen, fredet)
  • Viborg Posthus, Sct. Mathias Gade 58, Viborg (1916)
  • Statsprøveanstalten, Amager Boulevard 108, København (1916-19, nedrevet 1995)
  • Randers Statsskole (1918-26, sammen med Christian Kampmann og Johannes Frederiksen, fredet)
  • Skørping Postbygning, Skørping (1918)
  • Cordial Teater, Stortingsgatan 16, Oslo (1918)
  • Sankt Pauls Kirke, Hadsten (1918-19, sammen med Hans Jørgen Kampmann)
  • Københavns Politigård, Polititorvet, København (1918-24, sammen med Aage Rafn, Christian og Hans Jørgen Kampmann, Holger Jacobsen og Anton Frederiksen, fredet)
  • Brædstrup Posthus, Brædstrup (1919-21)
  • Ombygning af Aalborg Slot (1919-20)
  • Om- og tilbygning på Palstrup, Viborg Amt (1919)
  • Nyt tårn og våbenhus, Kongens Thisted Kirke (1920)
  • Silkeborg Toldkammer, nu posthus, Drewsensvej, Silkeborg (1920, sammen med Christian Kampmann)
  • Ebeltoft Toldkammer og Amtsstue, nu Glasmuseet Ebeltoft (1921, sammen med Christian Kampmann)
  • Tilbygninger til Horsens Statsskole
Restaureringer udenfor Aarhus

Listen kan ikke anses for fuldstændig.

  • Sneslev Kirke (1889-91)
  • Helligåndshuset, Randers (1894)
  • Thisted Kirke (1895)
  • Tilbygning og restaurering af Nørresundby Kirke (1897-98)
  • Skive gamle Kirke (1898)
  • Restaurering og tilbygning til Budolfi Kirke, Aalborg (1899-1910)
  • Aalborg Kloster, Adelgade (1904-07)

Se også

Galleri

Skt. Johannes Kirke, bygget af Kampmann 1902-5
Hack Kampmanns Post- og Telegrafbygning i Kannikegade, (1903-05)
Aarhus Katedralskole, også kaldet Latinskolen. Bygningen set fra Havnepladsen mod hjørnet af Havnegade, Skolegyde og Skolebakken blev bygget af Hack Kampmann i 1906
Marselisborg Slot, opført 1899-1902. Postkort fra 1902
Statsbiblioteket på Bispetoften ved Vester Allé, nu tilhørende Retten i Aarhus. Opført af Kampmann 1898-1902. Foto: 1902
Aarhus Teater, opført 1900. Hammerschmidt Foto, 1924

Hack Kampmann i AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Hack Kampmann

Litteratur og kilder

  • Hack Kampmann: Domkirken i Aarhus, Akademisk Architektforening, 1908
  • Hack Kampmann, ved Kay Fisker: Arkitekten, Professor Hack Kampmanns Rejsebreve og Skitser, 1946
  • Johan Bender: Marselisborg Slot, 2012
  • Hack Kampmann og Chr. Ambt: Forslag til bebyggelsesplan for en del af Marselisborg grund, 1898
  • Ivan Kilpatrick: Hack Kampmann i Århus, Arkitekskolen i Aarhus, 1993
  • Emanuel Sejr: Statsbiblioteket : forhistorie og tilblivelse : med en karakteristik af arkitekten Hack Kampmann, 1963
  • Emanuel Sejr: Århus Teater gennem 50 år, 1950
  • Jubilæumsudstilling. Udgivet i anledning af Aarhus Teaters 90 års fødselsdag som en hyldest til Hack Kampmann, 2000
  • Albert Bayer: Aarhus Theater, 1925
  • Vinnie Nørskov m.fl.: Antikken i Århus, 2008
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Hack_Kampmann_(1856-1920)&oldid=92364"