Trøjborg

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Kort over Trøjborg. Det stiplede område efter Kommuneatlas(1). Det fuldt optrukne er det traditionelle Trøjborg
Hjørnet af Trøjborgvej og Willemoesgade. Omkr. 1905

Trøjborg er en bydel i det nordlige Aarhus. Området afgrænses af Trøjborgvej, Nørrebrogade, Nordre Ringgade, Skovvangsvej og Dronning Margrethes Vej. Dog medtager Kommuneatlas Århus1 også områderne omkring Marienlund, Riis Skov, Nordre Kirkegård og Universitetsparken under bydelen Trøjborg (se kortet).

Trøjborg, der oprindeligt var græsningsarealer for kreaturer, blev anlagt i slutningen af 1880'erne i forbindelse med anlæggelsen af Nordre Kirkegård. Store dele af de markjorder, som lå nord for kirkegården, blev opkøbt af få personer, som frem til århundredeskiftet begyndte at udstykke til boligformål. Bebyggelsen af kvarteret sket i flere tempi, først i årene 1900-1902, dernæst 1909-1913 og senest 1928-1937.

Fra 1896 til 1902 opførtes omkring 5000 lejligheder, en vækst der var så hastig, at man overvurderede mulighederne for udlejning. Mange bygherrer gik da også fallit, fordi husene stod tomme. Og man sagde dengang, at det var et sted man kunne bo gratis, hvis man ikke var straffet.

Kvarterets gadenet blev som udgangspunkt anlagt efter de gamle mark- og landeveje, således Dronning Margrethes Vej, Trøjborgvej, Aldersrovej, Skovvangsvej og dele af Otte Ruds Gade. Efterfølgende fulgte det øvrige gadenet.

I bydelen har flere gader navne efter kendte søofficerer: Peder Skrams Gade, Tordenskjoldsgade, Willemoesgade, Herluf Trolles Gade, Steen Billes Torv.

Trøjborg var i starten et typisk arbejderkvarter, hvilket senere ændrede sig med den blandede bebyggelse af etageboliger, villaer og erhvervsbygninger.

Navnet Trøjborg

Det er uvist, hvorfra bydelens navn Trøjborg stammer. Ordets oprindelse kommer fra "Trojborg" eller "Troyæborg", der var benævnelsen for labyrintagtige gange lavet af sten, som i den gamle klassiske borg Troja i Grækenland.

Første gang det kendes i Aarhus er i 1632, hvor Trøjborgbæk nævnes. I 1758 omtales en sædehave ved navn Trøjborg, der lå uden for Mejlgades port ved Saltenbæk. I folkemunde mente man, at navnet kom af "Villa Trøjborg", som skræddermester Møller byggede (se nedenfor).

Lille Paradis og traktørsted

Aarhus set fra Riis Skov med traktørstedet Trøjborg til venstre. Omkr. 1850

Lidt nordvest for nuværende Otto Ruds Gade og Tordenskjoldsgade havde Saltenbæk (Saltkobæk eller Saltkornbæk) sit udspring fra en dyb sø. Bækken løb gennem Trøjborgkløften syd for Riis Skov. I 1840 overtog købmand Hartvig Philip Rée Trøjborgkløften ved bækkens udløb. Han ryddede området, plantede træer og buske og anlagde blomsterstier. Hans anlæg tog form af et lille anlæg med lysthuse og bænke og et lille beværtningssted, som blev kaldt "Lille Paradis". Efter hans død i 1859 forfaldt anlægget og groede til.

Lige ovenfor Trøjborgkløften, hvor Klintegården nu ligger, erhvervede den 40-årige skræddermester Søren Møller fra Skolegade2 i 1847 Trøjborgtoft og i 1856 købte Møller af kommunen en del af arealet uden for byporten. Ved landevejen opførte han et traktørsted med skydebane og beboelse, der blev kaldt "Trøjborg". Traktørstedet eksisterede i mange år efter skræddermesterens død under skiftende ejere. En af disse installerede en keglebane. I 1889 anlagde den daværende ejer gartner Gustav Birkefeldt et blomstergartneri på stedet og udstykkede jordene til villagrunde.

Litteratur og kilder

  • 1 Kommuneatlas Århus II. Udgivet af Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Århus Kommune. 1997
  • 2 Folketælling Aarhus, Skolegade. 1840,
  • Emanuel Sejr: Gamle Århusgader. Anden Samling. 1961
  • Trøjborg kvarteret Århus. Udgivet af Århus Kommunes Registrant. Magistratens 2. Afdeling. 1984
  • Vagn Dybdahl (red.): Århus dengang og nu. 1971