Arbejdernes Byggeforening

Arbejdernes Byggeforening var en forening der stod bag opførelsen af arbejderboliger, der ved lodtrækning fordeltes mellem de andelshavende der havde tilkøbt sig et medlemskab af foreningen. Foreningen eksisterede mellem 1872 og 1972.

Da Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg, borgmester Schmidten og fabrikant P.V. Stampe i januar 1872 påbegyndte forarbejdet til Arbejdernes Byggeforening, havde i hvert fald Liisberg og von Schmidten allerede gjort sig erfaringer med et lignende arbejde i den kuldsejlede Foreningen til Arbejderboligers Opførelse. Arbejdernes Byggeforening skulle imidlertid vise sig at blive væsentlig mere vellykket: Først efter ikke at have opført boliger i ti år besluttedes det den 4. maj 1972 at nedlægge foreningen, næsten præcis 100 år efter dens oprettelse.

Det var således en del af inderkredsen fra Foreningen til Arbejderboligers Opførelse, der på ny gik sammen i starten af 1872. 11. maj samme år kunne man læse i Aarhus Stiftstidende, at en gruppe på omkring 30 mand sluttede sig sammen og indskød 9400 rigsdaler som startkapital til foreningen. Med folk som Lars Christian Meulengracht, Niels Schack Aagaard, Christian Carl Langballe, Magnus Lazarus og Gerhard Peter Brammer var der tale om en blandet gruppe fra byens politiske og økonomiske top.

Foreningen stiftes

Arbejdernes Byggeforenings huse i Frederiks Alle 1964, året før de blev revet ned.

Den 17. maj afholdtes det første offentlige møde, og interessen for den nye forening var stor. Over 500 mennesker mødte frem, og omkring 100 købte på aftenen en andel i foreningen til 10 rigsdaler. Medlemskab kostede ved foreningens stiftelse én rigsdaler årligt og fungerede som optjening til at blive andelshavende. Ved køb af en andel kvalificerede man sig til de lodtrækninger, hvorved de af foreningen opførte huse skulle fordeles. Måske var det erfaringerne fra Foreningen til Arbejderboligers Opførelse, der medførte, at den nye forening arbejdede hurtigt: I hvert fald forventedes de 10 første boliger allerede at stå klar til indflytning i oktober.

Den 8. juni afholdtes der konstituerende generalforsamling. Da var foreningen vokset til 139 medlemmer, der i alt tegnede sig for 180 andele. Til bestyrelsen valgtes som formand von Schmidten, som kasserer Liisberg og som næstformand støbemester Petersen, foruden en alterdegn, kedelsmed, maler og snedker.

Frederiks Allé 22-40

1. juli 1872 afholdt foreningen som planlagt sin første lodtrækning af de 10 nybyggede toetagers huse i Frederiks Allé 22-40. Bemærkelsesværdigt nok var der imidlertid knap nogen arbejdere mellem vinderne. Kun to håndværkere blev i første omgang trukket ud, og de fik som vindere selskab af bl.a. Mads Pagh Bruun, overlærer Niels Nicolai Hansen Kraiberg, to officerer og tobaksfabrikant Jacob Ernst Schmalfeld. Hertil kom Liisbergs datter Ida Liisberg, hvis bolig, meldtes der om i Aarhus Stiftstidende, dog straks blev overladt af Liisberg til foreningens næstformand, støbemester Petersen. Det var formodentlig for at gå kritikken i møde af, at så få arbejdere skulle blive ejere af de første huse opført af foreningen. Huse, der trods alt havde til formål at skaffe gode og sunde boliger til byens arbejdere. At man har kunnet få det indtryk understøttes af, at det blev fundet nødvendigt at afvise noget påfaldende ved resultatet, da det meddeles i avisen dagen efter lodtrækningen.

Valdemarsgade 9-29

Også i den nærliggende Valdemarsgade opførte byggeforeningen boliger, her i to etaper i 1876 og 1878. Heraf eksisterer de tre ejendomme 23-27 endnu. De resterende bygninger 9-21 blev sammen med alle boligerne i Frederiks Allé revet ned i 1965 for at give plads til Mejeriforeningens nye store bygning med front mod Frederiks Allé.

Plankeværksfejden 1916-1925

Byggeforeningens boliger gemt bag plankeværk med reklameskilte for Vestergades 30’s Barnevognsfabrik, H. Chr. Hansen og Trikotageforretningen ”Mona”.

I årene 1916-1925 udspillede der sig en mindre konflikt mellem ejerne af byggeforeningens huse på Frederiks Allé 22-36 og kommunen. Konfliktens omdrejningspunkt var et krav fra kommunen om, at beboerne skulle feje fortovet foran deres ejendomme. Kravet, som kommunen ikke umiddelbart havde nogen hjemmel i loven for at føre igennem, afvistes af en stor gruppe af ejerne, hvad der førte til trusler fra kommunens side om at benytte deres ret til at tilbagekøbe de små jordlodder foran ejendommene, der var udlagt som forhaver. Stillet overfor denne trussel trak størstedelen af ejerne sig, og indvilgede i at holde fortovene rene, men en hård kerne af tre ejere holdt stand mod kommunen. Resultatet blev, at kommunen i et forsøg på at knægte de genstridige ejere i april 1916 lod opføre et højt plankeværk ud mod gaden foran de tre ejendomme. Plankeværket fjernedes først i 1925, da den sidste af de genstridige ejere indgik en aftale med kommunen om renholdelse af fortovet.

Ejendomme opført af Arbejdernes Byggeforening

1872-1879

1872. Frederiks Allé 22-40. Nedrevet.
1874. Valdemarsgade 1-7. Nedrevet.
1876. Valdemarsgade 9-17. Nedrevet.
1878. Valdemarsgade 19-29. Delvist nedrevet. Bygningerne med husnumrene 23-29 eksisterer stadig.
1879. Nørre Allé 71-79. Delvist nedrevet. Bygningerne med husnumrene 73-79 eksisterer stadig.

1880-1889

1881. M.P. Bruuns Gade 5-15 Nedrevet. Bygningerne fjernedes i 1937, da Aarhus Oliefabrik skulle udvide.
1883. M.P. Bruuns Gade 17-23 Nedrevet. Bygningerne fjernedes i 1937, da Aarhus Oliefabrik skulle udvide.
1885. Kirkegårdsvej 9-17.
1887. Kirkegårdsvej 1-7.
1887. Skovvejen 21-27.
1888. Skovvejen 29-33.
1889. Skovvejen 35-41.

1890-1899

1890. Fredericagade 1-17. Nedrevet (i forbindelse med udvidelse af banegraven o. 1916). Tegnet af arkitekt A.J. Müllertz.
1890. Fredericiagade 39.
1891. Fredericiagade 19-37. Delvist nedrevet (i forbindelse med udvidelse af banegraven o. 1916). Bygningerne med husnumrene 25-37 eksisterer stadig. Tegnet af arkitekt A.J. Müllertz. Ejendommene er bygget i samme stil, men har over årene gennemgået mindre renoveringer og udtrykker variationer i farve, vinduer og kviste.
1893. Skovvejen 45-51.
1894. Sandgravvej 3 og Sandgravvej 5. Nedrevet. Bygningerne blev nedrevet i 2020-2021, for at gøre plads til nybyggeri.
1894. Halls Vej 60A-60B. Nedrevet (i forbindelse med udvidelse af banegraven o. 1916).
1897. Kirkegårdsvej 22-24.
1897. Østboulevarden 25-37.
1898. Kirkegårdsvej 16-20.

1900-1909

1910-1919

1915. Østboulevarden 11C-11E.

1920-1929

1930-1939

1935. Otte Ruds Gade 47-65.
1935. Ivar Huitfeldts Gade 39-49.
1935. Willemoesgade 26-50.
1939. Abildgade 2-34. Oprindeligt planer om en lukket karré, men byggeriet stoppes og resten af grunden sælges til Arbejdernes Andels Boligforening. Tegnet af V. Puck og Carl E. Jensen

Ca. 1950. I.P. Jacobsens Vej.

Oversigtskort over bygninger opført af Arbejdernes Byggeforening

Røde markører viser bygninger der ikke længere eksisterer. Listen er ikke udtømmende.

Indlæser kort...