Vestergade
Vestergade er en gade i Aarhus Midtby, der strækker sig fra Lille Torv, over Aarhus Å til Thorvaldsensgade. Gaden indgår som primærgade i kulturmiljøet Vestergadekvarteret. Indtil 1910 var navnet på den del af Vestergade, der ligger mellem Vester Allé og nuværende Vesterport, Møllevejen eller Møllegade. Møllen, der henvises til, var Aarhus Mølle, der lå i Vester Allé indtil 1927.
Historisk set var Vestergade at betragte som den vestlige indfaldsvej, der tog imod størstedelen af trafik fra vestlig retning, og som følge deraf opstod der derfor stor handelsaktivitet langs denne gade. Fra 1700-tallet lå Mølleport ved det nuværende Vester Allé og Vester Port ved det nuværende Vesterbro Torv. Begge byporte førte mod Vestergade, hvilket betød, at alle tilrejsende og handlende kom igennem her.
Det tidligste Vestergade
Vestergade er den ældste af byens retningsbestemte gader, og som navnet siger, går den mod vest. Udgravninger på begge sider af gadens østligste del har påvist bebyggelse fra 900-tallet og dermed tidlig beboelse uden for den senere ringvold og befæstning.
Gaden blev af stor betydning ikke mindst efter placering af byens første trækirke og senere den første stenkirke lige nord for det ældste gadeafsnit. Omkring år 1080 påbegyndte man bygning af krypten i frådsten, og denne er nordens ældste bevarede hvælvede rum. I 1100-tallet blev den første domkirke bygget oven på krypten og blev i 1118 indviet til Sct. Nicolai. Da den nuværende domkirke ved Store Torv og Bispetorv blev påbegyndt omkring år 1200, blev kirken ledig og blev overtaget af dominikanermunkene omkring 1240. De ombyggede kirken, og den blev en del af klosteret. Ved reformationen i 1536 fik den navnet Vor Frue Kirke og fik status som sognekirke.
Et spedalskhedshospital omtales i 1499 som Sct. Karens Gård. Ved en udgravning i 1924 på gårdspladsen til Vestergade 44 fandt man rester af ca. 20 skeletter, formodentlig fra hospitalets kirkegård. Sct. Karens Gård kendes fra skattelister og skøder frem til 1600-tallet.
Gaden med købmandsgårde
Anselige købmandsgårde var med til at præge gaden – særligt gennem 1800-tallet. En af disse var Vestergade 11, der samtidig havde byens største grundareal. I 1700-tallet var den bolig for flere stiftamtmænd, bl.a. den afsatte gehejmestatsminister Ove Høegh-Guldberg (1731-1808). Herefter indtog storkøbmænd igen Vestergade 11. I 1869 kom grosserer Rasmus Otto Mønsted (1838-1916) til og igangsatte i 1883 det, der skulle blive landets første og største margarinefabrik – produktet blev kaldt ’kunstsmør’ og senere OMA margarine. Navnet sælger endnu, men selve fabrikken er væk. I dag er kun forhuset bevaret. Et andet stort industriforetagende var tobaksfabrikken Vestergade 29, hvor produktionen kom i gang i begyndelsen af 1800-tallet og varede indtil 1971. Herefter flyttede Aarhus Kunstakademi ind i bygningerne.
I 1750 åbnede byens andet apotek, Svaneapoteket, i Vestergade. Efter overtagelse af den kunstinteresserede apoteker og etatsråd Adolph Meyer (1835-1909) blev apoteket ombygget. Gården bag forhuset blev indrettet med springvand, statuer og freskobilleder i italiensk stil. I 2005 ophørte apoteket. I dag er gårdrummet overdækket, men delvist tilbageført.
Efter politisk pres fra købmændene i Vestergade blev det i 1890’erne vedtaget at føre Hammelbanen ind i Mølleengen ud for Vestergade, så de derved kunne opretholde den vestlige oplandshandel.
Gadens forløb
Ad landevejsgaden kunne man tidligere komme til Hasle, Viborg og Ry. Gadeafsnittet mellem Vestergade og Vesterbro Torv hed indtil 1910 også Vestergade – ofte benævnt Lille Vestergade, men skiftede da navn til Vesterport. I 1910 blev den tillagt Vestergade og fik navn efter denne.
Vestergade videreførtes i 1911 fra Vester Allé mod vest frem til Århus Å. Fem år tidligere åbnede Hammelbanen med station i Carl Blochs Gade, men uden direkte forbindelse til købmandsgårdene i Vestergade. Dog manglede der en bro over åen. Den blev bygget i 1910-1911 og blev fra 1913 kaldt Smedens Bro med henvisning til sømfabrikant Christen Jensen i netop Vestergade. Gadeforløbet fra åen til Thorvaldsensgade var indtil 1944 benævnt Carl Blochs Gade.
I forbindelse med frilægning af Vor Frue Kirke blev husrækken Vestergade 10-22 nedrevet og i 1937 tillagt Frue Kirkeplads.
Kulturlivet
Fra 1970’erne gav flere af de gamle købmandsgårde husly for kulturelle udfoldelser såsom showgruppen Linje 3, spillestedet Vestergade 58, teatret Svalegangen samt gallerier.
Adresser på Vestergade
- Vestergade 1
- Vestergade 3
- Vestergade 4
- Vestergade 5
- Vestergade 6
- Vestergade 7
- Vestergade 8
- Vestergade 10
- Vestergade 11
- Vestergade 19
- Vestergade 21
- Vestergade 23
- Vestergade 24
- Vestergade 25
- Vestergade 27
- Vestergade 29
- Vestergade 30
- Vestergade 31-33
- Vestergade 39
- Vestergade 44
- Vestergade 45
- Vestergade 47
- Vestergade 48
- Vestergade 50
- Vestergade 51
- Vestergade 53
- Vestergade 52
- Vestergade 54
- Vestergade 58
- Vestergade 60
- Vestergade 64
- Vestergade 69
- Vestergade 72
- Vestergade 74
- Vestergade 84
Se også
Vestergade på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Preben Rasmussens udklipssamling, Rigsarkivet Aarhus
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
