Vestergade 25-27
| Vestergade 25-27 (nedlagt)
|
 Hjørneejendommen Vestergade 25-27, Thomashus, set fra hjørnet af Grønnegade i 1935. Længere nede kan man skimte bindingsværksejendommen på Vestergade 23. Foto: Aarhus Stadsarkiv.
|
              Leaflet | © OpenStreetMap Vestergade 25-27
|
Detaljeret information
|
Adresse
|
Adresse Vestergade 25-27 indtil 1969. Nummer 25 indgår i Lokalcenter Møllestien, nummer 27 er nedlagt. | Tidl. matr. nr. 435, Aarhus Bygrunde | Bygning
|
Nedrevet 1969, begge bygninger. Grunden er nu en del af Lokalcenter Møllestien. |
|
Kulturmiljø
|
Vestergade 25-27 var to ejendomme på hjørnet til Grønnegade med fælles historie. Bygningerne blev nedrevet i 1979 og området er nu en del af Lokalcenter Møllestien.
I sidste halvdel af 1700-tallet var nr. 25 en landbrugsgård med køer og heste i stalden. Ejeren af gården blev benævnt avlsmand. Om sommeren blev dyrene drevet til græsning på en af byens tre vange. Man træffer først Jens Søren Trige og derefter Jens Olsen i gården. Nabogården Vestergade 27 (også benævnt Grønnegade 28) var en af de mange købmandsgårde i Vestergade. Her holdt familien Bøggild til, far og derefter søn, frem til 1799.
Efter nogle år at have været hjemsted for knivsmed Jens Frandsen blev de to gårde i 1805 overtaget af købmand Hans Nielsen Bech (1770-1834). I 1794 havde han erhvervet borgerskab som købmand “med alle slags Vahrer, undtagen Alenkram”.
Han tog del i byens offentlige liv, hvor han i forbindelse med indførelsen af skoleloven i 1814 kom til at sidde i byens skolekommission. Han tog ivrigt del i købstadens borgervæbning og fungerede i en årrække som Stadshauptmand, dvs. den øverstbefalende. Han tilkøbte i 1816 nabogården nr. 27, som han ombyggede en del.
Ceres grundlægges
Gårdene følges nu ad gennem hele 1800-tallet. Da den daværende ejer, Hans Nielsen Bech, døde i 1834, var det tanken, at sønnen Niels Hansen Bech (1796-1838) skulle føre virksomheden videre, men han fik kun fire år, før han døde. Hans anden hustru Maren Wissing Bech (1814-1872) overtog i 1843 gårdkomplekset.
Året efter giftede hun sig med den tidligere købmandselev Malthe Conrad Lottrup (1815-1870), der var udlært i forretningen. Lottrup var født på hovedgården Holmgård i Skals Sogn ved Møldrup og kom i handelslære hos købmand Bech. I 1844 erhvervede han borgerskab som købmand.
Det var en almindelig købmandsforretning han giftede sig til, men derudover var der et dampbrænderi. Lottrup satsede meget på at øge omsætningen fra spritbrænderiet, men han var oppe imod andre købmænd med samme mål. Ufarligt var det heller ikke. I 1862 forårsagede en sprængning af en destillationskedel, at der udbrød brand i en sidebygning.
Sammen med apotekeren fra Løveapoteket på Store Torv kastede han sig sideløbende over tilvirkning af bajersk øl. Hvidtøl blev lavet i mange småbryggerier rundt om i byen, men ikke bajersk øl. På banken ved Vesterbro ned til Aarhus Å lod Lottrup i 1856 opføre et nyt og stort bryggeri.
Da korn indgik i malten, fik bryggeriet navn efter den romerske gud for kornavl, Ceres. Når bryggeriet fik så stor succes med bajersk øl, skyldes det sikkert, at brygmesteren Julius Schmidt oprindelig var fra Goldberg i Preussen med stort kendskab til produktion af denne øl-type.
Julius Schmidt satte sit hvidtølsudstyr til salg, da han flyttede fra Harboe Meulengracht (1767-1853) på Lille Torv og til Lottrup i Vestergade. Det var nye anderledes remedier han nu skulle til at anvende.
Nu med "baiersk Øl"
Der kom dog til at gå et helt år, før det første bryg var klar. I en annonce i avisen i december 1857 stod der: “Fra Bryggeriet ’Ceres’ kan nu erholdes nyt baiersk Øl samt flere Slags Huusholdnings-Øl. Bestillinger modtages saavel paa Bryggeriet som hos M.C. Lottrup.”
Trods ny hovedbygning i 1866 ved bryggeriet på Vesterbro forblev Lottrup boende i Vestergade. Han døde i 1870 og blev begravet på Søndre Kirkegård (Rådhusparken), og hvor gravstenen fortsat findes.
Da hans enke, Maren Wissing Bech døde i 1872 blev gårdene solgt til tobaksfabrikanterne Carl Ludvig Petersen og Lauritz Emil Nobel, og ejendommene blev de næste tredive år tobaksfabrik. Nr. 25 blev nu udelukkende benyttet til produktion og pakhus, medens beboelse blev opretholdt i nr. 27. Det var her, der fra 1893 til 1900 var fælleskontor for jyske brugsforeninger, hvorefter de som FDB flyttede til Vesterport 5.
Bager-ejendom
Bygningerne, der havde huset tobaksfabrikken var efterhånden blevet så nedslidte, at de alle blev nedrevet i 1909 og i 1911 erstattet af 4-etagers beboelsesejendomme med tre opgange tegnet af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950). I gadeplanet har flere forretninger haft til huse bl.a. De Forenede Mejeriers Udsalg, slagter, Frugthuset, galanteri og bager.
Ejendommen på hjørnet til Grønnegade, Thomashus, fik navn efter sin anden ejer, bager Martinus Thomsen (1885-1966). Han blev født i Jeksen og etablerede sig i 1912 på Christiansbjerg på Niels Ebbesens Vej 98. Han købte i 1919 ejendommen i Vestergade og var bager her gennem mange år. Den sidste bager på hjørnet blev bagermester Svend Olesen, der var kendt for sine gode “træstammer”. Han overtog bageriet i 1970 og forblev her til 1978.
I 1960’erne og 1970’erne begyndte en omfattende sanering, der strakte sig mod syd til Møllestien. Randbebyggelsen mod Vestergade blev som det sidste nedrevet i begyndelsen af 1979.
Byggeriet af Lokalcenteret Møllestien, som en randbebyggelse til Vestergade og Grønnegade, kom også til at omfatte den ledige grund til nr. 23, der havde stået tom siden bygningerne i 1938-40 blev taget ned og flyttet til Den Gamle By.
Lokalcenteret Møllestien blev tegnet af arkitektfirmaet C.F. Møller og indviet juni 1982. Det elegante knæk i facaden mod Vestergade er med til at give et smukt eksempel på et moderne byggeri i gamle omgivelser, der er lykkedes.
Vestergade 25-27 på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Leif Dehnits, Kilder til Vestergades ejendomshistorie, Aarhus Wiki