Lille Torv
Lille Torv er et torv i Aarhus midtby, som ligger i sammenhæng med Store Torv - tidligere via Borgporten. Fra Lille Torv udgår Vestergade, Guldsmedgade, Immervad og Badstuegade.
Området hvor Lille Torv ligger i dag, var oprindeligt et sumpet område udenfor byvolden. Omkring år 1200 blev området drænet, og omkring 1250 blev Lille Torv anlagt. Det var her, byens store indfaldsveje mødtes. Efter anlæggelsen af Lille Torv blev Immervad anlagt. Torvet har stort set samme udformning, som det fik ved sin anlæggelse omkring 1250.
Selve navnet, Lille Torv, fik pladsen officielt i 1700-tallet. Før dette blev torvet blandt andet kaldet Gammeltorv eller blot torvet ved Immervad. Første gang, torvet bliver nævnt, er i 1386, da en ‘gård på Gammeltorv’ blev handlet. Det viser, at torvet måske er det ældste i købstaden.
Borgmestergården
I 1597 blev en af Lille Torvs markante bygninger, den såkaldte "Borgmestergård", opført på hjørnet af Vestergade og Lille Torv 1-3. Bygningen blev opført af rådmand Niels Christensen Skriver og hans hustru Citzel Persdotter. I 1909 blev bygningen flyttet fra dens oprindelige plads til Tangkrogen for at være en del af Landsudstillingen i Aarhus. Efter landsudstillingen var der tvivl om, hvad der skulle ske med gården, hvorfor den kom til at stå mutters alene på Tangkrogen. I 1913 blev den flyttet til Botanisk Have, hvor den blev startskuddet for etableringen af Den Gamle By - her kan bygningen stadigt ses under navnet Borgmestergården.
Efter købmandsgården var revet ned, blev der i 1908-1909 bygget et nyt hus på grunden. Ejendommen var tegnet af arkitekt Thorkel Møller. I bygningen lå der flere forskellige butikker, og over dem var der lejligheder. Boghandler Jacob Zeuner (1840-1911) og kakkelovnshandler Fr. Winsløw Eftf. holdt blandt andet til i huset.
I 1963 begyndte man på nedrivningen af den gamle bygning, for at gøre plads til Magasin du Nords nye bygning. Den første del af bygningen stod færdig i 1964 og den sidste i 1971. Bygningen er tegnet af arkitekter Aage Christian Nielsen (1903-1977) og Poul Andersen.
Lille Torv 2 - "Det Meulengrachtske Palæ"
En anden af Lille Torvs gamle bygninger ligger på Lille Torv 2. Bygningen er bygget i 1816 af en af tidens storkøbmænd, Harboe Meulengracht (1767-1853), og kaldes derfor også "Det Meulengrachtske Palæ". Købmandsgården var en af byens flotteste huse og stedet, hvor de kongelige boede, når de besøgte Aarhus. Af kongelige gæster kan nævnes Christian IIX, Frederik VI og Prins Frederik Ferdinand. Christian IX boede også på gården, men da havde den fået ny ejer, J. U. Gerdes. De royale besøg gjorde, at både Meulengracht og Gerdes stod på god fod med de kongelige. Meulengracht fik titel af ”agent” og senere justitstråd. Begge familier modtog også smykker som tak for gæstfriheden.
Til Lille Torv 2 hører et gult mansardpakhus, der ligger ud til Badstuegade. Dette havde Meulengracht fået bygget allerede i 1809, og det havde ligeledes hørt til gården, der lå på Lille Torv 2 før palæet. Pakhuset står der stadig i dag og Pakhuset står der stadig i havde og har adressen, Badstuegade 1.
Jydsk Handels- og Landbrugsbank
I 1899 opførte Jydsk Handels- og Landbrugsbank et nyt tilholdssted i Aarhus på Lille Torv 6. De havde tidligere holdt til på Lille Torv 2 . Bygningen blev tegnet af Sophus Frederik Kühnel, som i sin udformning af bygningen var stærkt inspireret af Palazzo Rucellai i Firenze. Der blev gjort plads til den nye bankbygning ved at rive en købmandsgård ned. Gården havde tilhørt Magnus Lazarus som var gået konkurs og i den forbindelse havde solgt gården. I 1955 skiftede banken navn til Handelsbanken. Indtil 2018 lå der en H&M butik i den gamle bank. Det er stadig muligt at se bankboksen og den oprindelige loftsudsmykning.
Kühnel stod også bag opførelsen af nummer 6A, der dog fik et lidt mere ordinært udtryk end nummer 6.
Torvedag på Lille Torv
Lille Torv har siden 1200-tallet været vært for et utal af torvedage. Derfor blev torvet tidligere ind imellem kaldt "Axeltorvet", som i mange byer var et ofte anvendt kaldenavn for et torv, hvor der forhandledes varer, der blev ført dertil “paa akselen”, altså med en vogn. For det meste solgtes varerne også fra vognene, de kom i. At Lille Torv blev kaldt "Axeltorvet" viser, at det var det centrale torv for handel i Aarhus.
På Lille Torv var der både de ugentlige markeder, hvor oplandets landmænd kom ind til byen for at sælge deres varer, men der var også store markeder som Sct. Oluf markedet, der med spændende boder, gøglere og forlystelser kunne tiltrække folk fra nær og fjern. Sct. Oluf markedet gik dog med tiden mere op i gøgl og ballade end handel, og i 1896 besluttede Aarhus Byråd at afskaffe det traditionsrige marked. De andre torvedage fik også ende, efterhånden som Lille Torv blev mere og mere trafikeret.
Trafik
Lille Torv blev med den elektriske sporvogns indførelse i 1904, et sted med tæt trafik. Sporvognene og busserne gik i gennem gaden, hvilket ofte kunne give problemer, da de skulle videre igennem Guldsmedgade og Klostergade, hvor der var meget lidt plads. Sporvognene havde holdeplads midt på Lille Torv, og med tiden fortrængte sporvogne, busser og biler fodgængerne til fortovet. Fodgængerne kunne dog genindtage torvet efter dets genetablering i forbindelse med åens frilægning, der startedes i 1995.
Adresser og bygninger
Lille Torv på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Preben Rasmussens samling
- ”Gamle Aarhus Gader” af Emanuel Sejr fra 1960
- ”Middelalderbyen Aarhus” af Connie Jantzen fra 2013
- ”Butik i Aarhus” udgivet af Aarhus Byhistoriske Fond i 1981
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
- Sejrs sedler, Axeltorv, https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Axeltorv&collection=000000001
- Ordnet.dk, Ordbog over det danske sprog - historisk ordbog 1700-1950, Akseltorv, https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=akseltorv
