Lille Torv

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Lille Torv i 1848

Lille Torv er et torv i Aarhus midtby, som ligger i sammenhæng med Store Torv. Fra Lille Torv udgår Vestergade, Guldsmedgade, Immervad og Badstuegade.

Området hvor Lille Torv ligger i dag, var oprindeligt et sumpet område udenfor volden. Omkring år 1200 blev området drænet i omkring 1250 blev Lille Torv anlagt. Det var her at byens store indfaldsveje mødtes. Efter anlæggelsen af Lille Torv blev Immervad anlagt. Torvet har stort set samme udformning, som ved udformningen i omkring 1250.

Selve navnet Lille Torv fik pladsen i 1700-tallet. Før dette blev torvet blandt andet kaldet Gammeltorv eller blot torvet ved Immervad.

Borgmestergården

I 1597 blev en af Lille Torvs markante bygninger opført, på hjørnet af Vestergade og Lille Torv 1-3. Bygningen blev opført af rådmand Niels Christensen Skriver og hans hustru Citzel Persdotter. I 1909 blev bygningen flyttet fra dens oprindelige plads til Tangkrogen for at være en del af Landsudstillingen i Aarhus. Efter landsudstillingen var der tvivl om, hvad der skulle ske med gården, hvorfor den kom til at stå mutters alene på Tangkrogen. I 1913 blev den så endeligt flyttet til Botanisk Have, hvor den blev startskuddet for etableringen af Den Gamle By - her kan bygningen stadigt ses under navnet Borgmestergården.

Efter købmandsgården var revet ned blev der i 1908-1909 bygget et nyt hus på grunden. Ejendommen var tegnet af arkitekt Thorkel Møller. I bygningen lå der flere forskellige butikker og over dem var der lejligheder. Boghandler Jacob Zeuner og kakkelovnshandler Fr. Winsløw Eftf. holdt blandt andet til i huset

I 1963 begyndte man på nedrivningen af den gamle bygning, for at gøre plads til Magasin du Nords nye bygning. Den første del af den nye bygning stod færdig i 1964 og den sidste i 1971. Bygningen er tegnet af arkitekter Aage C. Nielsen og Poul Andersen.

Lille Torv 2 - "Det Meulengrachtske Palæ"

"Borgmestergården" på Lille Torv 1 i 1873

En anden af Lille Torvs gamle bygninger ligger på Lille Torv 2. Bygningen er bygget i 1816 af en af tidens storkøbmænd, Harboe Meulengracht, og således også kaldet "Det Meulengrachtske Palæ". Købmandsgården var en af byens flotteste huse og stedet hvor de kongelige boede når de besøgte Aarhus. Af kongelige gæster kan nævnes Christian IIX, Frederik VI og Prins Frederik Ferdinand. Christian IX boede også på gården, men da havde den fået ny ejer, J. U. Gerdes. De kongelige besøg gjorde at både Meulengracht og Gerdes stod på god fod med de kongelige. Meulengracht fik titel af ”agent” og senere justitstråd. Begge familier modtog også smykker som tak for gæstfriheden.

I 1809 havde Meulengracht fået opført et mansardpakhus. Pakhuset kom til at have front ud mod Badstuegade, Badstuegade 1, men bygningen på Lille Torv 2 blev bygget som forhus til pakhuset.

Jydsk Handels- og Landbrugsbank

I 1899 opførte Jydsk Handels- og Landbrugsbank et nyt tilholdssted i Aarhus på Lille Torv 6. De havde tidligere holdt til på Lille Torv 2 . Bygningen blev tegnet af Sophus Frederik Kühnel, som i sin udformning af bygningen var stærkt inspireret af Palazzo Rucellai i Firenze. Der blev gjort plads til den nye bankbygning ved at rive en købmandsgård ned. Gården havde tilhørt Magnus Lazarus som var gået konkurs og i den forbindelse havde solgt gården. I 1955 skiftede banken navn til Handelsbanken. I dag ligger der en H&M butik i den gamle bank. Det er stadig muligt at se bankboksen og den oprindelige loftsudsmykning.

Kühnel stod også bag opførelsen af nummer 6A, der dog fik et lidt mere ordinært udtryk end nummer 6.

Torvedag på Lille Torv

Lille Torv har siden 1200-tallet – sammen med Store Torv – været vært for et utal af torvedage. Der var de ugentlige markeder, hvor oplandets landmænd kom ind til byen for at sælge deres varer, men der var også store markeder som Sct. Oluf markedet, der med spændende boder, gøglere og forlystelser kunne tiltrække folk fra nær og fjern. Sct. Oluf Markedet gik dog med tiden mere op i gøgl og ballade end handel, og i 1896 besluttede Aarhus Byråd at afskaffe det traditions rige marked. De andre torvedage fik også deres ende efterhånden som Lille Torv blev mere og mere trafikeret.

Trafik

Lille Torv blev med den elektriske sporvognens indførelse i 1904, et sted med tæt trafik. Sporvognene og busserne gik i gennem gaden, hvilket ofte kunne give problemer, da de skulle videre igennem Guldsmedgade og Klostergade, hvor der var meget lidt plads. Sporvognene havde holdeplads midt på Lille Torv og med tiden fortrængte sporvogne, busser og biler fodgængerne til fortovet. Fodgængerne kunne dog genindtage torvet efter torvets genetablering i forbindelse med åens frilægning i slutningen af sidste år tusind.

Sporvogn på Lille Torv i 1904

Se også

Kilde

  • Preben Rasmussens samling
  • ”Gamle Aarhus Gader” af Emanuel Sejr fra 1960
  • ”Middelalderbyen Aarhus” af Connie Jantzen fra 2013
  • ”Butik i Aarhus” udgivet af Aarhus Byhistoriske Fond i 1981