Jens Ulrik Gerdes (1818-1897)
.jpg)
Jens Ulrik Gerdes var købmand og grosserer, samt medlem af Aarhus Byråd i 1867-1870.
Født 4. januar 1818 i Kalundborg, død 10. april 1897 på Løvballegård, Hatting sogn, Vejle amt.
Søn af herredsfuldmægtig og købmand Jens Chr. Gerdes og hustru Johanne Margrethe Bøjesen.
Gift den 6. november 1846 i Hühnerau i Schlesien med komtesse Constance von Fromberg, født 23. august 1827 i Hühnerau i Schlesien, død 16. august 1904 i Aarhus, datter af baron von Fromberg og hustru Modeste Röse. Ægteskabet var ikke en dans på roser, for det siges, at hun inden ægteskabet med Jens Ulrik Gerdes havde været forlovet med en tysk officer. Hendes forældre mente dog ikke, at forholdet var godt nok, så hun blev tvunget til at tage den velhavende, danske købmand i stedet.
Købmand og kolonialhandel
Jens Ulrik Gerdes stod i lære hos købmand Jakob Friederich Wilhelm Røse i Aarhus. Efter sin læretid gik han i kompagniskab med Bernhard Røse, der var søn af J.F.W. Røse, og i 1844 overtog de noget af J.F.W. Røses købmandsforretning på Store Torv 3. Samarbejdet mellem dem fungerede godt og gnidningsløst, men deres koner forårsagede, at samarbejdet måtte ophøre på venskabelig vis i 1855.
Jens Ulrik Gerdes etablerede herefter sin egen forretning med kolonialvarer som eksempelvis vine, klæder og andre varer sejlet til byen udefra.
Lille Torv 2
I 1855 købte Jens Ulrik Gerdes købmand Harboe Meulengrachts store købmandsgård på Lille Torv 2, hvilket kostede ham 32.000 rigsdaler.
Meulengrachts bygninger på Lille Torv bestod af pragtpalæ af en købmandsgård fra 1816, et pakhus Badstuegade 1 fra 1809 og en lav bygning, der forbandt de to. Forhuset på Lille Torv 2 blev senere ombygget og tilføjet balkon af Jens Ulrik Gerdes, og hele købmandsgården inkl. pakhus blev fredet i 1970.
I folkemunde blev købmandsgården kaldt "Gerdes gård". Under den tyske besættelse i 1864 havde den kommanderende preussiske general, Vogel von Falckenstein, sit hovedkvarter på gården, men opholdet måtte ikke have været særligt behageligt for generalen. Årsagen var, at fru Gerdes opfattede sig selv som dansker, selvom hun var tyskfødt, og derfor lærte hun sin søn fædrelandssange, som han gik rundt og sang foran generalen. Derudover viste generalen fru Gerdes den ære at give hende et fotografi af sig selv, men det rev hun i stykker og smed i kakkelovnen. Generalen fandt derpå et andet sted at bo.
Dermed fik byen en ny heltinde, og historien nåede også til kongens København. Da kong Christian 9. og dronning Louise året efter kom til Aarhus, tog de, som andre kongelige før dem, ophold i Gerdes’ gård. Fru Gerdes gav de et guldarmbånd med billeder af kongefamilien i en vedhængende medaljon. Det smed hun nok ikke i kakkelovnen.
Efter krigen kom der nyt besøg til Jens Ulrik Gerdes, men denne gang var det meget fornemt, for det var Christian IX og dronning Louise, der logerede der for en stund. Ved deres afsked fik Jens Ulrik Gerdes en kostbar gulddåse og fru Gerdes et guldarmbånd af dronning Louise.
Formue og fallit
Jens Ulrik Gerdes blev tysk og portugisisk vicekonsul. Alt så først ud til at gå godt for ham, men i 1870 gik han fallit. Samme år bad han sig fritaget for sit hverv på Rådhuset, hvilket blev godkendt. Heldigvis var Jens Ulrik Gerdes en god og flittig købmand, så inden sin død havde han vendt fallitten til en formue.
Litteratur og kilder
- Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
- Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
- Sejrs sedler, 1855-07-30, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000026932
- Sejrs sedler, 1855-07-13, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000026931
