Harboe Meulengracht (1767-1853)
Harboe Meulengracht var storkøbmand, skibsreder, agent og justitsråd i Aarhus. Hans købmandsgård er bevaret som "Meulengrachts Palæ" på Lille Torv 2.
Slægten Meulengracht kom til Danmark med silkevæver Hans v. Meulengracht der indvandrede til København fra de spanske Nederlande formentlig omkring 1585. Gennem to kvindeled er navnet gået videre til den nuværende slægt.
Harboe Meulengracht blev født 10. februar 1767 i Aarhus, død den 27. maj 1853 i Aarhus.
Søn af Lars Christian Meulengracht, ejer af Aarhus Mølle, Hasle, og Marie Madsdatter Brøchner Galthen.
Gift med Maren Jensdatter Schmidt (ca. 1769-1844) i 1792, datter af købmand Jens Andersen Schmidt (1736-1789) og Margrete Kårsberg (eller Kaarsberg). To år senere blev han svoger til købmand Peder Larsen Schmidt (1758-1823), da Peder giftede sig med Marens søster Dorothea Sophie Schmidt (1776-1850). De to svogre drev handel sammen indtil 1794.
Hustru og 10 børn
1) Lars Christian Meulengracht (1793-1836).
2) Jens Meulengracht (18.8.-13.11. 1797).
3) Niels Meulengracht (1796-1815).
4) Dorthea Sophie Meulengracht (1797-1881), gift med Johannes Friis (1797-1877). Døde I Kbh.
5) Marie Meulengracht (1799-1857), gift med prokurator Casper Peter Rothe Ingerslev (1800-1864) som købte Marselisborg gods.
6) Margrethe Meulengracht (1801-1859), ugift.
7) Jensine Meulengracht (1803-?), ugift. Død i København.
8) Harboe Meulengracht (1804-1855), gift med Anne Sophie Kathrine Hansen. De var barnløse. Død i København.
9) Jens Meulengracht (1806-1881), i handelslære hos faderen og senere købmand i Aarhus. Gift med Nicoline Cathrine Faurskov (1812-1893).
10) Peder Henrik Meulengracht (1810-1811).
Desuden var Harboe Meulengracht bedstefar til blandt andet premierløjtnant Frederik Wilhelm Meulengracht og bryggeriejer Lars Christian Meulengracht.
Harboe Meulengracht og Maren kunne i 1842 fejre guldbryllup. En begivenhed Aarhuus Stiftstidende dækkede:
- I dag fejredes her, med ligesaa almidelig som uskrømmet Deltagelse, en Fest, som i Ordets ædleste Betydning fortjener Navn af en Borgerfest, skjønt den laante sin største Glans af Familielivets stille Lykke. Det var i dag 50 Aar siden vor højtagtede Medborger Hr. Agent Meulengracht indtrådte i ægteskabelig Forbindelse med den ædle Quinde, som endnu forskønner hans Livs Aften og af denne huslige Højtid blev snart en off. da alle kappedes om at bevidne Jubelparret deres Deeltagelse i en saa sjælden Lykke. Alt i den tidlige Morgenstund forkyndtes Festen med Musik, Kanonskud og Flagning, hvorefter fulgte Gratulationer etc. I Polyhymnias store smukke Locale var en festlig Diner af Borgere og Embedsmænd, hvorved efter Taler og Sange udbragtes Ønsker, som Himlen ville bønhøre!
Storkøbmanden Meulengracht
Harboe Meulengracht tog borgerskab i Aarhus som købmand 18. august 1794.
Som købmand solgte han førsteklasses isenkram. Han optog sønnen i forretningen, som nu hed H. Meulengracht & Søn. Det var hos Meulengracht, den senere storkøbmand, Hans Broge (1822-1908), kom i handelslære som 15-årig.
Meulengrachts skibe sejlede både oversøisk og på hvalfangst ved Grønland. Meulengracht ejede blandt andet briggen, ”Thetis”, som var byens stolthed og blev brugt til hvalfangsterne. Den kom tilbage med lasten fuld af trannet kød, som var ildelugtende, og det blev forarbejdet på Meulengrachts trankogeri uden for byen. Gennem denne produktion kunne Meulengracht tjene godt på, at (gade-)belysningen endnu for en stor del bestod af tranlamper.
I 1825 led Thetis ”et lykkeligt skibbrud”, da det kom hjem efter 10 års fragtsejlads. På grund af voldsom storm havde skibet mistet anker og tov. Men der kom et nyt ud til skibet, inden en ny storm drev det ud på havet, hvor det meget heldigt kom til at stå fast imellem nogle sandbanker ved batteriet tæt uden for Middelgades Port, hvor det stod uden skade af betydning. "I dag strømmer en Mængde Mennesker derud for at see det lykkelige Skibbrud", kunne man læse i avisen.
Men andre gange gik det mindre godt for den store handelsmand. Der berettedes eksempelvis om skibsforlis i Aarhus Stiftstidende i 1807: ”Atter har det Uheld været min Lod: at den gamle Skipper Jens Rasmussen Halling (som med min Jagt var bestemt til vor lidende Hovedstad for største Deelen ladet med Smør) total er forliist paa Hesseløen den 8. denne Maaned... Den 7/8 Deel af Ladningen var for min Regning og Resten for Medborgere her paa Stedet... Kun en Mand af de 4 reddedes - af en Englænder..”
I 1816 mistede Meulengracht et skib på vej hjem fra Bergen: ”Galeasen Marie Chatrine herfra Aarhuus, tilhørende Hr. Agent Meulengracht, kommende fra Bergen lastet med Tran, Sild, Lys og Fisk, ført af Skipper H. Skonning, strandede 1 Miil norden for Klit Mølle ved Thisted, Natten mellem den 1. og 2. December. Lasten er tildeels bierget, men for Skibet er ingen Redning”
Ikke kun skibe mistede han, i hvert fald én gris gik hjemmefra: ”Sidste Løverdags Aften er af min Gaard udkommet en rødbroget Galte-Griis; hvo samme tilveiebringer, boes en passende Douceur af Harboe Meulengracht.”
Lille Torv 2
Det gik dog så godt for Meulengracht, at han i 1816 stod for opførelsen den fornemme gård, ”Det hvide palæ”, på Lille Torv 2. Han solgte derfor ud af forretningen i Vestergade og indrykkede en annonce over auktionen i Aarhus Stiftstidende:
- ”bliver i min Bopæl paa Vestergade bortsolgt pr. offentlig Auction: 25 Kister Fensterglas, 15 Dito Fensterglasruuder, 8 Kurve Kronglas, 15 Kister Kronglasruuder, 125 Dito Amerikanske Ruuder, 20 Dito Taffelglas, 2 Dito Apothekerglas, 2 Dito forskellige Slags Ølglas, Viinglas, Punchglas, Blækhuse, Urtepotter ... 16.000 forskellige Slags Bouteiller. Conditionerne erfares paa Auctionsstedet. H. Meulengracht.”
Byggeriet på Lille Torv bestod af købmandsgården i nummer 2 fra 1816, et pakhus på Badstuegade 1 fra 1809 samt den lave bygning mellem de to. Der var en pause i byggeriet efter pakhusets opførelse på grund af økonomiske krisetider under Napoleonskrigene. Bygningen blev senere ombygget og fik tilføjet balkon af den efterfølgende ejer, Jens Ulrik Gerdes (1818-1897). Pakhuset blev benyttet til at opbevare de varer, Meulengrachts skibe sejlede hjem fra nær og fjern. Det blev fredet i 1970.
Det Hvide Palæ blev benyttet som logi af de kongelige, når de var i byen.
Agent og justitsråd
Harboe Meulengracht var æresmedlem af Polyhymnia, klubben for byens bedst stillede borgerskab, hvor man mødtes for at diskutere, læse litteratur og se teater m.v. Han blev agent (kgl. hofleverandør) og udnævnt til justitsråd (hædersbevisning i rangsystemet). Harboe Meulengracht døde den 27. maj 1853.
Harboe Meulengracht på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
