Lille Torv 2

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Illums Bolighus forbereder sig til julen med grantræer på balkonen og ved hoveddøren i det Meulengrachtske Palæ på Lille Torv. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2016, Aarhus Stadsarkiv.
Lille Torv 2 i år 1900. I stueetagen til venstre ligger Jydsk Handels- og Landbrugsbank. Ukendt fotograf, 1900, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.

Lille Torv 2 er adressen på en af Lille Torvs markante bygninger, Det hvide palæ.

Det hvide palæ opføres

Inden Det hvide palæ byggedes, stod mellem Badstuegade, Lille Torv og Guldsmedgade to bindingsværksgårde med forhuse ud til torvet. I 1790’erne gik den østre gård på hjørnet af Lille Torv og Badstuegade i arv fra købmandsenken Marie Wormstrup til sønnen Harboe Meulengracht, der efterfølgende købte den vestlige nabogård på hjørnet af Lille Torv og Guldsmedgade. Meulengracht kom således i besiddelse af en stor grund og to gårde med for-, side- og baghuse i to etager, samt stald og et par halvtagsbygninger. I 1801 delte Meulengracht det vestre forhus op i to, så der udskiltes en hjørneejendom til Guldsmedgade – det senere Lille Torv 4 – som han solgte som selvstændig ejendom til handelsmanden Isaac Davidsen.

Til gengæld købte Meulengracht sin østlige gårds naboejendom på Badstuegade i 1807 og udvidede sin grund i den retning. Her ønskede han at opføre en storslået købmandsgård. Første del af projektet, et gulkalket, barok pakhus med mansardtag, blev opført ud til Badstuegade i 1809, og på grund af en fredning af bygningen i 1970 fremstår den i dag som ved sin opførelse. Resten af købmandsgårdsbyggeriet måtte vente grundet svære økonomiske forhold under Napoleonskrigene.

I årene 1815-16 blev alle grundens resterende bygninger undtagen stalden revet ned, og i stedet opførtes Det hvide palæ i københavnerklassicistisk stil med et grundmuret, treetagers forhus mod Lille Torv og en sidebygning langs Badstuegade til pakhuset. Den nye ejendom kaldtes også "Det Meulengrachtske Palæ" efter ejeren.

16.000 flasker på brandudsalg

Efter købmand Meulensgrachts opførelse af Det hvide palæ, holdt han brandudsalg, da han forlod sin hidtidige forretning i Vestergade og indrykkede denne annonce i Stiftstidende:

Da bliver i min Bopæl paa Vestergade bortsolgt pr. offentlig Auction: 25 Kister Fensterglas, 15 Dito Fensterglasruuder, 8 Kurve Kronglas, 15 Kister Kronglasruuder, 125 Dito Amerikanske Ruuder, 20 Dito Taffelglas, 2 Dito Apothekerglas, 2 Dito forskellige Slags Ølglas, Viinglas, Punchglas, Blækhuse, Urtepotter … 16.000 forskellige Slags Bouteiller. Conditionerne erfares paa Auctionsstedet. H. Meulengracht.

Meulengracht udviklede sig til en handelsmand i den store stil med egne skibe, som blandt andet sejlede til Brasilien eller fangede hvaler og hvalroser i Polarhavet. Meulengracht havde stor succes og fik titel af ”agent” og senere justitsråd.

Gerdes’ gård

Harboe Meulengrachts søn, Lars Christian Meulengracht (1793-1836), skulle have overtaget faderens forretning, men døde 17 år før ham. L. Chr. Meulengrachts søn, som også hed Lars Christian Meulengracht (1837-1903), voksede op på Lille Torv 2. Som ung kom han i lære hos sin onkel og senere svigerfar, den succesfulde købmand og bryggeriejer Malthe Conrad Lottrup. Lottrup, der ejede Ceres bryggeriet, døde i 1870, hvorefter L. Chr. Meulengracht overtog det i 1871 og gjorde det med tiden til et af provinsens førende.

Der var dermed ikke en oplagt arving til Det Meulengrachtske Palæ. Efter Harboe Meulengrachts død i 1853 solgtes det derfor til købmanden, Jens Ulrich Gerdes, der overtog det i 1855. Fra gården, der med tiden blev kendt som "Gerdes’ gård", handlede Gerdes med vin og kolonialvarer og fik ligesom sin forgænger stor succes med sin forretning. Det tog dog et dyk i 1870, hvor Gerdes blev erklæret fallit. Hans ejendele blev sat på auktion med flg. ordlyd:

Foruden en smuk Beliggenhed og herskabelig Beboelsesleilighed har han et fortrinligt Pakhuus, egnet for en Korn, Colonial eller anden større Forretning.

Han formåede dog at redde situationen og kunne endda beholde gården. Her blev han boende frem til sin død i 1893, hvor han igen var blevet en velhavende mand. Efter Gerdes’ enke døde i 1904, solgte arvingerne gården til tømrermester Iversen i 1909.

Kongelige gæster

Købmandsgården var et af byens flotteste huse og et af stederne, hvor de kongelige boede, når de besøgte Aarhus. Af kongelige gæster kan nævnes Frederik 6., Christian 8., Frederik 7. med grevinde Danner, Christian 9. med dronning Louise, samt prins Frederik Ferdinand og prinsesse Caroline. De royale besøg betød, at både Meulengracht og Gerdes stod på god fod med kongefamilien.

Heltinden i 1864

I 1864 var Aarhus indtaget af tyske tropper, og den øverstkommanderende general Vogel von Falckenstein lod sig indkvartere i byens fineste hus, Gerdes’ gård. Købmand Gerdes’ hustru, Constance Gerdes, var tyskfødt, og generalen ventede sig en gæstfri modtagelse. Det fik han ikke. Constance Gerdes var blevet dansk af sind, og da generalen viste hende den ære at give hende et fotografi af sig selv, rev hun det i stykker og smed det i kakkelovnen. Generalen fandt derpå et andet sted at bo.

Dermed fik byen en ny heltinde, og historien nåede også til kongens København. Da kong Christian 9. og dronning Louise året efter kom til Aarhus, tog de, som andre kongelige før dem, ophold i Gerdes’ gård. Fru Gerdes gav de et guldarmbånd med billeder af kongefamilien i en vedhængende medaljon. Det smed hun nok ikke i kakkelovnen.

Gårdens arkitektur

Lille Torv 2 i 1920'erne med balkon, mansardetage og frontispice. Købmands- og Haandværkerbanken ligger på 1. sal, og til venstre for indgangen er H. Pontoppidans manufakturhandel, hvor senere varehuset Atlas lå. Fotograf Aage Fredslund Andersen, 1924-1927, Aarhus Stadsarkiv.

Det hvide palæ har gennem tiden gennemgået flere ombygninger og bærer derfor præg af både skiftende tider og ejere i dag.

Ved gårdens opførelse var klassicismen kommet til provinsbyen Aarhus fra hovedstaden. Det tilbagetrukne søjleparti med fire joniske halvsøjler er et fint klassicistisk element sammen med refendfugningen i stuefacaden, og begge dele stammer fra ejendommens opførelse. Ejendommen blev derudover opført med den stadig eksisterende facaderytme, men med væsentligt mindre vinduer og indgangsparti, og taget var et ret stejlt vinkeltag.

Mellem 1840 og 1860 blev der fortaget flere facadeændringer på palæet, formentlig af købmand Gerdes. Blandt andet fik stueetagen rundbuede vinduer ned til soklen, vinduerne på 1. sal fik kraftige indfatninger, og andensalens vinduer blev gjort højere.

Sikkert er, at gården under Gerdes’ ejerskab og ved arkitekt Hans Wilhelm Schröder blev ombygget. Sidebygningen til Badstuegade blev forhøjet med cirka 2,75 meter, og der blev opført et toetagers sidehus i gården. Derudover fik Gerdes sat balkon på facaden over porten til Lille Torv. Nu fremstod huset i empirestil.

Efter tømrermester Iversens overtagelse af ejendommen i 1909 foretog Thorkel Møller på vegne af ejeren en række ændringer, der udbyggede husets palæstil, måske med inspiration fra Marselisborg Slot. Meget af facaden blev bevaret, men stueetagens butiksvinduer blev gjort endnu større, og taget blev lavet om til en mansardetage med kviste og frontispice, hvormed bygningen fik sit barokke præg. Palæet står i dag stort set som ved efter disse ændringer, bortset fra tilføjelsen af tagkviste og indvendige ombygninger.

Det hvide palæ i dag

I 1919 delte Iversen grunden i to, så sidebygningen og pakhuset blev en selvstændig matrikel. Han beholdte begge grunde frem til 1942, hvor han solgte dem til Singer Symaskiner. I 1954 blev de solgt til Aarhus Kommune, der med Frederiksgadeprojektet overvejede at anlægge en firesporet vej gennem området. Det blev dog aldrig til noget.

Lille Torv 2 har siden Iversens overtagelse været hjemsted for en lang række skiftende forretninger i stueetagen, og i de øvrige etager har hovedsageligt ligget kontorer og lejligheder. I 2016 overtog Illums Bolighus hele Det hvide palæ, efter alle lejemål var blevet opsagt i 2014. De måtte dog videregive palæet til design- og bolighuset Paustian i 2019.

Se også

Lille Torv 2 på Aarhusarkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Lille Torv 2

Litteratur og kilder

  • Kenn Tarbensen og Nicolaj Falberg Jensen: "Torvehuse", Turbine Forlaget og Aarhus Byhistoriske Fond, 2021
  • Emanuel Sejr: ”Gamle Aarhus Gader”, 1960
  • Preben Rasmussens samling