Lille Torv 2

Fra AarhusWiki

Lille Torv 2 er adressen på en af Lille Torvs markante bygninger.

Lille Torv 2 i 1900

Bygningen er bygget i 1816 af en af tidens storkøbmænd, Harboe Meulengracht, og er således også kaldet "Det Meulengrachtske Palæ". Til købmandsgården hørte et mansardpakhus mod Badstuegade, Badstuegade 1 samt den lavere bygning, der forbinder de to. Pakhuset er fra 1809 og opført i barokstil. Meulengracht fik det bygget, før han fik råd til den store bygning på Lille Torv. Byggeriet blev forsinket i forhold til pakhuset på grund af de økonomiske forhold under Napoleonskrigene.

16.000 flasker på brandudsalg

Det hvide palæ blev opført af købmand, justitsråd Harboe Meulengracht i 1816. Han holdt brandudsalg, da han forlod sin hidtidige forretning i Vestergade og indrykkede denne annonce i Stiftstidende:

Da bliver i min Bopæl paa Vestergade bortsolgt pr. offentlig Auction: 25 Kister Fensterglas, 15 Dito Fensterglasruuder, 8 Kurve Kronglas, 15 Kister Kronglasruuder, 125 Dito Amerikanske Ruuder, 20 Dito Taffelglas, 2 Dito Apothekerglas, 2 Dito forskellige Slags Ølglas, Viinglas, Punchglas, Blækhuse, Urtepotter … 16.000 forskellige Slags Bouteiller. Conditionerne erfares paa Auctionsstedet. H. Meulengracht.

Meulengracht udviklede sig til en handelsmand i den store stil med egne skibe. Hans både sejlede til Brasilien, og fra andre af sine skibe lod han fange hvaler og hvalroser i Polarhavet. Meulengracht fik titlen af ”agent” og senere justitsråd.

Hans søn, Lars Christian Meulengracht (1793-1836) skulle have overtaget faderens forretning, men døde 17 år før ham. Hans søn, som også hed Lars Christian Meulengracht (1837-1903), voksede op på Lille Torv 2. Som ung kom sønnesønnen L. Chr. Meulengracht i lære hos sin onkel og senere svigerfar, den succesfulde købmand og bryggeriejer Malthe Conrad Lottrup. Han døde i 1870 og i 1871 overtog Lottrup Ceres bryggeriet.

Det hvide palæ med søjler var gult

Klassicismen var kommet til provinsbyen Aarhus fra hovedstaden, og søjlerne på det hvide palæ har stået der fra begyndelsen. Ejendommen blev opført med den stadig eksisterende facaderytme, men med væsentligt mindre vinduer og indgangsparti. Taget var et ret stejlt vinkeltag. Senere blev taget ændret til et tungt barok mandsardtag. Det tilbagetrukne søjleparti med fire joniske halvsøjler er et fint klassicistisk element sammen med refendfugningen i stuefacaden.

Lille Torv i 1848

Palæet blev moderniseret mellem 1840 og 1860, sikkert af den nye købmand i huset, Jens Ulrik Gerdes (1818-1897). Det var også ham, der satte balkonen på facaden. Nu fremstod huset i empire. Der blev tilføjet butiksvinduer, og stueetagen blev gjort højere. Arkitekt bag dette var formodentligt Hans Wilhelm Schrøder. I 1907 foretog Thorkel Møller på vegne af ejeren, tømrermester A. Iversen, en række ændringer, der udbyggede husets palæstil, måske med inspiration fra Marselisborg Slot.

Heltinden i 1864

I 1864 var Aarhus indtaget af tyske tropper, og den øverstkommanderende general Vogel von Falckenstein lod sig indkvartere i byens fineste hus. Købmand Gerdes’ kone var tyskfødt, og generalen ventede sig en gæstfri modtagelse.

Det fik han ikke. Constance Gerdes var blevet dansk af sind, og hun lod en dreng spankulere rundt med en tysk soldaterhue. Da generalen viste hende den ære at give hende et fotografi af sig selv, rev hun det i stykker og smed det i kakkelovnen.

Så fik byen en ny heltinde, og ryet nåede også til kongens København. Da kong Christian 9. og dronning Louise året efter kom til Aarhus, tog de som andre kongelige før dem ophold i Gerdes’ gård. Fru Gerdes gav de et guldarmbånd med billeder af kongefamilien i en vedhængende medaljon. Det smed hun nok ikke i kakkelovnen.

Gerdes gik fallit i 1870. De gjorde så mange købmænd dengang, og hans ejendele blev sat på auktion med flg. ordlyd:

Foruden en smuk Beliggenhed og herskabelig Beboelsesleilighed har han et fortrinligt Pakhuus, egnet for en Korn, Colonial eller anden større Forretning.

Kongelige gæster

Købmandsgården var en af byens flotteste huse og et af stederne, hvor de kongelige boede, når de besøgte Aarhus. Af kongelige gæster kan nævnes Frederik VII og Prins Frederik Ferdinand. Christian IX boede også på gården, men da havde den fået ny ejer, J. U. Gerdes. De kongelige besøg gjorde, at både Meulengracht og Gerdes stod på god fod med de kongelige.

Kilde

  • Preben Rasmussens samling
  • ”Gamle Aarhus Gader” af Emanuel Sejr fra 1960