Badstuegade
Badstuegade er en af Aarhus' ældste gader og ligger i Latinerkvarteret. Den ligger mellem Store Torv og Klostergade, kun afbrudt af Rosensgade og Pustervig Torv, og efter Klostergade fortsætter vejforløbet som Borggade.
Anlagt uden for byen
Oprindeligt lå arealet, hvor Badstuegade blev anlagt, lige uden for byens befæstningsvold. Da Aarhus i middelalderen begyndte at vokse sig ud over den gamle bygrænse, blev Badstuegade anlagt oven på den tidligere voldgrav parallelt med den gamle vold, hvor gaden Volden i dag løber. Dette skete formodentligt i 1400-tallet. Tidligere fortsatte gaden højst sandsynligt ad Studsgade, men gadeforløbet blev på et tidspunkt ændret, så den i dag løber ud i den senere anlagte Borggade. Gadeforløbet blev formodentligt ændret efter en større brand.
I første omgang blev gaden kaldt Badstuestræde, hvilket vidner om, at gaden oprindeligt var smallere end den er i dag. Navnet vidner også om, at der må have ligget en badstue i gaden. Badstuer var almindelige i middelalderens købstadsbyer, hvor folk ikke havde adgang til badefaciliteter i deres egne hjem. Vi ved i dag ikke meget om denne badstue, og kender heller ikke dens præcise placering.
Arkæologiske fund fra 1907 kunne dog tyde på, at badstuen har ligget i en grundmuret gård på hjørnet af Lille Torv og Badstuegade. Vi ved dog, at badstuen i Aarhus blev benyttet af kong Hans i 1487, da det af hans regnskabsbøger fremgår, at han betalte "28 skilling for det tyske øl, der var uddrukken i badstuen i Aars [Aarhus], da kongen badede der".
Badstuerne var ikke kun et sted, man kunne gå i bad, men fungerede også som etablissement med servering og underholdning og ind i mellem også som bordel. Sidstnævnte var årsagen til, at de blev nedlagt i 1500-tallet, da myndighederne anså dem for arnesteder for syfilis.
Marcus Bechs gård
Hvor Borgporten i dag ligger, opførte købmand og rådmand Poul Pedersen Skriver i 1593 en stor købmandsgård i renæssancebindingsværk. I 1821 blev gården købt af købmand Marcus Bech, hvorfor gården siden blev kendt som Marcus Bechs Gård.
Gården var af bindingsværk med forside mod Store Torv, mens sidebygningerne lå langs Volden og Badstuegade. Bygningsmassen rakte så langt ned ad gaderne, at gården også optog pladsen, der i dag er Pustervig Torv. Frem til sin nedrivning husede gården et stort antal, hyppigt skiftende butikker og forretninger.
I 1915 blev gården købt og nedtaget af hotelejer og restauratør F.E. Gaarde. I forbindelse med nedtagelsen sørgede man samtidig for at trække grunden tilbage, så både Store Torv, Volden og Badstuegade blev udvidet, da gården i disse gader længe havde besværet trafikken med sin uhensigtsmæssige fylden. Samtidigt blev Pustervig Torv anlagt.
Dele af gården blev genopført i Den Gamle By i 1946, hvor den i dag kaldes Renæssancegården. Selvom kun halvdelen af gårdens oprindelige længde er bevaret i dag, er huset i Den Gamle By en fornem repræsentant for renæssancens bindingsværk.
Meulengrachts pakhus
Overfor Bechs gård lå en anden stor købmandsgård, der i 1809 blev købt og nedrevet af storkøbmanden Harboe Meulengracht, der selv havde en købmandsgård på Lille Torv. På grunden i Badstuegade med adresse på Badstuegade 1 fik Meulengracht opført et stort pakhus, der blev benyttet til at opbevare de varer, Meulengrachts skibe sejlede hjem fra nær og fjern.
I dag står pakhuset stadigt som et både meget velbevaret og unikt eksempel på, hvordan en stor købmandsgård opbevarede korn og andre varer. Bygningen indeholder eksempelvis endnu en række støbejernsvinduer, pakhus-åbninger og hejsekviste. Hejsekvisten mod gården har bevaret sin hejsebom, og på loftet findes et ældre hejseværk, der alt sammen giver et indblik i, hvordan gods blev transporteret til og fra pakhuset. Af samme grund blev pakhuset fredet i 1970. Få år efter Meulengracht havde opført sit pakhus erstattede han sin egen købmandsgård på Lille Torv med en smuk, hvid palæbygning, der blev forbundet med pakhuset.
Jorn blev til Jorden
Klemt inde mellem det gamle pakhus og den mere moderne ejendom fra 1930’erne ligger Café Jorden med adresse på Badstuegade 3 ud til Pustervig Torv. Caféen åbnede i marts 1985 i en ejendom fra 1827, som oprindeligt også blev opført af Meulengracht, under navnet Café Jorn. Den oprindelige tanke med caféen var at skabe et kulturhus med café i stueetagen og udstillings- og teaterlokaler, opkaldt efter kunstneren Asger Jorn. Ved indvielsen blev afsløret en buste af Asger Jorn, udført af kunstner Lise Sonnichsen. Den idé var Jorns arvinger dog ikke med på, og allerede ved indvielsen havde arvingerne gennem en advokat gjort indsigelser mod brug af navnet.
Caféen blev efter en retssag i maj samme år omdøbt til Café Jorden, som på aarhusiansk lyder som ”Jorn”. I forbindelse med navneskiftet foretog caféindehaveren Carsten Kappenborg, sammen med Børge Nyeland og kunstneren Lise Sonnichsen en begravelse af busten af Asger Jorn. Busten blev lagt i en kiste, og kørt til Jornmuseet i Silkeborg, hvor der blev gravet en symbolsk grav. Samme dag blev kisten dog transporteret tilbage til caféen, hvor den blev opstillet som sarkofag i caféens kælder.
Adresser på Badstuegade
- Badstuegade 1: Herunder Badstuegade 1A, 1B, 1C og 1D, der er en del af "Det Meulengrachtske Palæ" med adresse på Lille Torv 2 og Badstuegade 1E, 1F og 1G, 1H og 1K, der er et pakhus med mansardtag bygget i 1809 med tilhørende lav forbindelsebygning til "Det Meulengrachtske Palæ".
- Badstuegade 2:
- Badstuegade 3: Oprindeligt opført for Harboe Meulengracht i 1827. Café Jorden holder til i stueetagen. Husets senere ejer, major Fr. Rosenkrantz lod i 1857 et baghus bygge blandt andet med spor fra senklassicismen. Huset fik endvidere i 1899 en butiksfacade indbygget for slagtermester P.M. Jensen. Der er også en nuværende portudhugning, som restauratør P.M. Jensen i 1936 fik udført af en arkitekt ved navn O. Sahl.
- Badstuegade 4: En del af Borgporten (nuværende adresse Store Torv 18).
- Badstuegade 5-7: Brdr. Vorbecks Ejendom fra 1937.
- Badstuegade 8: Opført i 1877 for hattemager L. C. Sengebusch.
- Badstuegade 9: Nuværende bygning opført i 1816 for enken af tobaksfabrikant H. Fr. Wilhelm.
- Badstuegade 10: Opført for skomager N. Baes i 1874.
- Badstuegade 11: Huset blev opført for og af tømrer J. Rasmussen i 1869.
- Badstuegade 12-14: Opført af murermester A. Nielsen 1877-1878.
- Badstuegade 15: Opført for skomagermester S. Christensen Wistrup i 1899.
- Badstuegade 16: Opført 1911-1912.
- Badstuegade 17:
- Badstuegade 18:
- Badstuegade 19:
- Badstuegade 20:
- Badstuegade 21:
- Badstuegade 22:
- Badstuegade 23:
- Badstuegade 24:
- Badstuegade 25:
- Badstuegade 26:
- Badstuegade 27:
Badstuegade på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer. Århus kommune. Magistratens 2.afdeling. Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring
- Østjydsk hjemstavn, 1938, Jens Clausen
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
- Connie Jantzen, Middelalderbyen Aarhus, Tarm Bogtryk A/S, Connie Jantzen og Den Gamle By, 2013
