Store Torv 18

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Arkadebygningen set fra Volden. Her lå tidligere byporten og købmandsgården, 1975. Fotograf: Poul Pedersen.

Store Torv 18 er en adresse på Store Torv i Aarhus Midtby. Stedet er en del af det allerældste Aarhus og har en lang historie bag sig. På adressen ligger i dag bygningen Borgporten.

Byport

Foran matriklen, der i dag er Store Torv 18, lå tidligere en byport - eller borgport - mellem Store Torv og Lille Torv. Den var måske hovedporten blandt de ældste byporte og havde muligvis tilknytning til det gamle voldanlæg. Fæstningsporten kan spores tilbage til 1300-årene. Bygningen havde fire trappegavle, og henover midten rejste der sig et tårn, hvori en vagtklokke var anbragt. I kælderen var der indrettet en arrest for kriminelle, der var fradømt livet. Galgen stod ikke langt derfra på Store Torv.

Byens udvikling medførte en øget trafik gennem porten mellem Vestergadekvarteret og centrum ved Aarhus Domkirke. Borgporten gav besvær for trafikken og blev derfor revet ned i 1683. Vagtklokken blev da flyttet til domkirken.

Bygningen, der i dag kaldes Borgporten og har sit navn påskrevet på sin facade ud til Store Torv, er dog ikke placeret, hvor den gamle borgport lå, men nærmere lige ved siden af. Bygningens Store Torvsfacade vender dermed ud mod den gamle borgports placering mellem Store Torv og Lille Torv, hvor den fungerede som en fysisk adskillelse af de to. Gaden, der kom til at ligge i den gamle borgports sted, efter den blev revet ned, blev frem til 1934 også kaldt Borgporten.

Marcus Bechs gård

Badstuegade set mod skellet mellem Store Torv og Lille Torv. Til venstre ses Marcus Bechs gårds ene sidebygning langs gaden. Fotograf Axel Thorkil Cammer Svendsen, 1899, Aarhus Stadsarkiv.

På grunden mellem Store Torv, Volden og Badstuegade lå frem til slutningen af 1915 en større købmandsgård med adresse på Badstuegade 2, der i 1800-tallet tilhørte Marcus Bech og derfor fik navn efter ham. Marcus Bechs gård var af bindingsværk med forside mod Borgporten. Gårdens sidebygninger lå langs Volden og Badstuegade, hvor de rakte så langt ned ad gaderne, at gården også optog pladsen, der i dag er Pustervig Torv. Frem til sin nedrivning husede gården et stort antal, hyppigt skiftende butikker og forretninger.

Marcus Bechs gård blev købt og nedtaget i 1915 af hotelejer og restauratør F.E. Gaarde. I forbindelse med nedtagelsen sørgede man samtidig for at trække grunden tilbage, så både Store Torv, Volden og Badstuegade blev udvidet, da gården i disse gader længe havde besværet trafikken med sin uhensigtsmæssige fylden.

Dele af gården udstilles nu i Den Gamle By, hvor den kaldes Renæssancegården.

Indkøbscenter

Et nyt bygningskompleks, hvor facaden blev trukket cirka fire meter tilbage, blev opført i 1915-16 efter tegninger af arkitekt Christian Frühstück Nielsen. Det er den bygning, der står på adressen i dag.

Ejendommen danner en karré bestående af fire fløje med to hovedfløje mod hhv. Store Torv og Pustervig Torv. De to hovedfløje har begge fire etager samt en mansardetage og rød teglstensfacade. De forbindes af to hvidpudsede sidefløje, som hver har tre etager mod Volden og Badstuegade.

Gennem bygningen anlagde man fra Store Torv til Pustervig Torv en syv meter bred arkade med glastag. Det var byens første overdækkede butiksgade eller indkøbscenter, og inspirationen til den synes at være hentet fra Paris eller London. Oprindeligt var der 16 butikker omkring arkaden og 30 lejligheder i etagerne ovenover.

Restaurationer på Store Torv 18 (Borgporten)

  1. Beværtningen eksisterede stadig i 1993, men havde gennemgået en lang række navne- og ejerskifter.

Se også

Borgporten på Aarhusarkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Borgporten

Litteratur og kilder

  • Kenn Tarbensen og Nicolaj Falberg Jensen: "Torvehuse", Turbine Forlaget og Aarhus Byhistoriske Fond, 2021
  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne”, Turbine Forlaget, 2018
  • Aarhus Kommunes byggesagsarkiv: Immervad 1
  • Århus Stiftstidende: 13.07.1915
  • John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 30-31