Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)
Marcus Gottlieb Galthen Bech (født i 1795 i Urslev sogn, Vejle Amt, død den 4. juni 1863 i Aarhus) var købmand, fabrikant, skibsreder samt medlem af Borgerrepræsentationen i perioden 1843-48.
Han var søn af sognepræst Oluf Nielsen Bech.
Gift i 1826 med sin kusine Jacobine Caroline Galthen Bech (1804-1863).
Han virkede fra 1821 til sin død i 1863 som købmand, kradsuldsfabrikant og skibsreder og var desuden kaptajn i Borgervæbningen.
Købmand og kludehandler
Bech blev udlært købmand i Aalborg og Oslo, og åbnede den 2. juni 1821 egen forretning i Borgporten, Aarhus. En af de solgte varer var papir fra Strandmøllens Papirfabrik ved København. Datidens papir var kludepapir, der blev fremstillet af gamle klude, som blev findelt og stampet i møller. Kludene blev indsamlet og indkøbt fra byen og gårdene rundt omkring, og fra midten af 1820'erne var opkøbet af klude til Strandmøllens produktion blevet en del af Bechs forretning.
Der blev indsamlet både linned og uld, men da man kun brugte linned til papir, blev uldkludene blot kasseret. I 1827 begyndte Bech i stedet at lade kludene opkradse, hvorefter de blev eksporteret til England, hvor man brugte dem til bl.a. gulvtæpper og madrasser.
Kradsuldsmøllerne
Opkradsningen foregik med en uldopkradsningsmaskine af Bechs eget design, da han ikke kunne få tilladelse til at indføre maskiner fra England. I starten blev maskinen drevet ved en hestemølle, trukket af 14 heste, i Bechs købmandsgård i Aarhus. Da der var mere uld at opkradse end hestemøllen havde kapacitet til, lejede Bech i 1831 den efterhånden meget forfaldne Thors Mølle ved Skambækken ved Marselisborg, genopførte møllen og installerede to uldopkradsningsmaskiner.
Produktionen steg støt, og fra 1832 tog Bech også Pouls Mølle i brug, fra 1833 Varna Mølle, og i 1837 nyopførte han Nymølle, alle beliggende ved Skambækken. I 1831 beskæftigede Bech 79 personer ved produktionen, hertil 103 kludesamlere i hele landet. Senere udvidede han med fabrikker i Aalborg, Nørresundby, Gjøl og Nibe og beskæftigede omkring 700 personer. De ansatte ved fabrikkerne var fattige, kvinder og børn, som Bech tilbød arbejde i stor stil. Han modtog ros for dette, men også beskyldninger om udnyttelse.
At flere familier stod i taknemmelighedsforhold til Marcus Galthen Bech ses blandt andet ved, at flere opkaldte deres sønner efter ham. Således fik møllebestyreren Rasmus Madsen på Pouls Mølle omkring 1854 en søn, der blev døbt Markus Galthen Bech Rasmussen, mens skovfoged og møllebygger Jens Sørensen omkring 1843 døbte sin søn Marcus Galthen Jensen.
Videre virke
Foruden sin købmandshandel og kradsuldsproduktion indsamlede Bech ben, der blev sendt til England og formalede anvendt som gødning. Han førte skibsrederi i mindre omfang – han ejede bl.a. Prinsesse Caroline, der sejlede mellem Aarhus og København, og havde anpart i et Grønlandsfarende skib.
Bech gik fallit to gange: i 1837, hvor en økonomisk krise ramte flere aarhusianske købmænd, og i 1847, som følge af økonomisk krise i England. Han formåede begge gange at arbejde sig op igen.
Bech var kaptajn i Borgervæbningen fra omkring 1829, og leder af det borgerlige artilleri. Fra januar 1843 til januar 1848 var han medlem af borgerrepræsentationen, og han var medlem af Aarhus Handelsforenings første bestyrelse.
Bechs virke i Aarhus
Bech deltog på forskellig måde i byens liv. Han var kaptajn i borgervæbningen og leder af det borgerlige artilleri samt i 1828 i komiteen der varetog handelens og brænderiernes tarv. I 1838 var han herudover en af 'fattigforstanderne'. Han indrettede et offentligt 'russisk dampbad' i byen og arbejdede ivrigt for bymarkens udskiftning. I 1843-48 sad han i borgerrepræsentationen, og 1847 var han på valg til stænderforsamlingen uden dog at blive valgt. Han advarede mod at vælge "embedsmænd, som ikke er uafhængige af regeringen", og håbede, at valget skulle vise, at "de bånd, som enevælden engang slyngede om borgersind og borgerfrihed, for stedse er sønderbrudte". I 1857 valgtes han på et borgermøde til at deltage i den delegation, som på byens vegne skulle overrække kongen en adresse vedr. næringsloven. Endelig var han medlem af Aarhus Handelsforenings første bestyrelse.
Medlem af eller repræsenteret i
- Komiteen til at anvise regninger 1843-47
- Fattigkommissionen 1843-47
- Kassetilsyn 1844-47
- Bestyrelsen for borgervæbningsfondet 1845- 47
- Brolægningskommissionen 1847
Bech døde den 4. juni 1863, hvorefter sønnerne Oluf Galthen Bech (1830-1905) og Marcus Galthen Bech (1840-1918) overtog købmandshandelen og kradsuldsproduktionen. Kort efter afhændede brødrene købmandshandelen, og førte kun kradsuldsfabrikationen videre. Denne overgik til dampkraft i 1877, hvorefter møllerne ved Skambækken blev nedlagt.
Marcus Gottlieb Galthen Bech på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
Se arkivalier omhandlende Marcus Gottlieb Galthen Bech i AarhusArkivet |
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
- Bilag til Portrætsamlingen og Personalia under Arbejde, Lokalhistorisk Samling, HB.
- Peder Jensen: "Marselisborg skovmøller: Blade af nogle vandmøllers historie", Århus Stifts Årbøger, 51.-52. bind (1959), s. 18-59.
- Emanuel Sejr: "Bech, Marcus Galthen", Borgere i byens Råd (1968), s. 34-35. Bestil materiale
- Aarhus Borgere, 1915-1920, Hæfte I Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
