Skambækken

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Skambækkens forløb. Munder ud i bugten ved Varna. Kort fra første halvdel af 1900-tallet.

Skambækken i Højbjerg løber langs den nuværende Thorsmøllevej med udløb ved Marselisborg Strand. Navnet betyder "den korte bæk".

Bækken kaldes også Varnabækken efter Varna Mølle, der lå tæt ved udløbet, eller Thors Møllebæk efter Thors Mølle.

I 1800-tallet var bækken også kendt som Stampemøllebækken på grund af vandmøllerne, der lå der.

Møllerne ved Skambækken

Ved Skambækken har ligget flere vandmøller:

  • Skambæk Mølle blev revet ned i 1573 på kongelig ordre da møllefolkene udøvede ulovlig træhugst og ødelagde ørredfiskeriet. Det vides ikke, hvilken slags mølle Skambæk Mølle var, men det er muligt, at det har været en melmølle. Ifølge "Marselisborg skovmøller" (1959) kan møllens beliggenhed ikke bestemmes, men Billeder af Højbjergs historie (1997) fortæller, at den lå "øverst tæt ved landevejen".
Pouls Mølle ved Skambækken 1865.
  • Skonnings Papirmølle lå et godt stykke oppe ad bækken, omkring 600 m fra udløbet. Den blev anlagt i 1635 af Hans Hansen Skonning (1579-1651), bogtrykker i Aarhus, og fremstillede papir til trykkeriet. Datidens papir var kludepapir, der blev lavet af gamle klude, som man samlede ind. Kludene blev så findelt og stampet i møllen. Efter Skonnings død i 1651 blev papirmøllen ikke ført videre, og i 1664 omtales den som "øde og bruges af ingen". Kort derefter er møllen brændt ned.
  • Thors Mølle lå omkring halvvejs oppe ad bækken, og blev anlagt i 1637 som krudtmølle, men har siden fungeret som feldberedermølle, der forarbejdede skind og huder, stampemølle for klæder og sidst som kradsuldsmølle fra 1831-77 under Bechs kradsuldsfabrik. Møllen fik sit navn efter Thor Christensen, der var stampemester i slutningen af 1700-tallet. I 1900-tallet har stedet fungeret som traktørsted, og der ligger i dag en restaurant, Restaurant Thors Mølle. Ingen af de originale bygninger står længere, men Thorsmølle Dam findes stadig.
  • Kobbermøllen lå et stykke nede af bækken fra Thors Mølle. Den var virksom i hvert fald i 1600-tallet, men blev nedlagt i begyndelsen af 1700-tallet, hvorefter stedet stod øde indtil Nymølle blev opført.
  • Nymølle blev anlagt som kradsuldsmølle på kobbermøllens tomt i 1837. Ejeren var Marcus Bech, der allerede førte kradsuldsproduktion i Pouls, Thors og Varna Mølle. Nymølle blev revet ned i 1877, og dammen findes heller ikke længere.
  • Varna Mølle lå nærmest bækkens udløb, og blev anlagt som kornmølle i 1592 af Anders Possin. Den fungerede senere som først feldberedermølle, så som stampemølle for klæder, og fra 1833 som kradsuldsmølle under Marcus G. Bech. Møllen blev navngivet i 1829 gennem Marselisborgs daværende ejer, Baron Christian A. Gersdorff, der havde gjort russisk krigstjeneste på Balkan. Møllen ophørte med at fungere i 1877, og blev revet ned omkring 1890. Varna Mølledam eksisterer stadig.

Fra industri til kaffebord

Da møllerne ved Skambækken blev opgivet, begyndte aarhusianerne at få øjnene op for Marselisborgskovene som udflugtsmål. Der eksisterer beretninger om beværtning på Thors Mølle helt tilbage til 1700-tallet, men det var først da Marselisborgskovene overgik fra privat til kommunalt eje i slutningen af 1800-tallet, at aarhusianerne for alvor begyndte at rykke ind i skovene. Skovbådene Turisten og Marselisborg sejlede rutedrift til skovene, mens kapervogne fra Chr. Filtenborgs Plads fragtede folk ud til skoven. Ved Thors Mølle var der afslappet stemning og afholdsservering, mens man ved den fashionable Varna Pavillon, der blev opført i 1909, kunne købe billet til den yderst populære Varna-Soirée. Skoven omkring Skambækken blev atter fyldt med liv. Denne gang med glade aarhusianere i søndagstøjet frem for hårdtarbejdende fattigfolk.

Falck-Zonen rykker ud til olieudslip i Skambækken ved Thors Mølle i 1964.

Skambækken i dag

Gennem flere årtier blev bækken og mølledammene blevet forurenet af spildevand fra Højbjerg Rensningsanlæg og senere Højbjerg Fjernvarmeværk. Foruering medførte ikke bare store lugtscener, men ind i mellem også olieudslip.

I nyere tid er bækken og dammene blev forurenet af nedfaldet løv, olieholdigt regnvand fra vejene i Holme og Højbjerg, og overløb af regn- og spildevand fra det gamle spildevandsbassin ved Morvadsvej. I 2001-02 byggede Aarhus Kommune nye spildevandsbassiner med meget større kapacitet, så bækken nu kun sjældent modtager overløbsvand. I foråret 2006 foretog man desuden en oprensning af mølledammene. Det har medført højere vandkvalitet og en større variation af dyreliv.


Kilder

  • Bernhard Jensen og Peder Jensen, Marselisborg Skovene - Historier og begivenheder gennem århundreder, Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1974
  • Børge Møller-Madsen: Billeder af Højbjergs historie (1997) Bestil materiale
  • Peder Jensen: "Marselisborg skovmøller: Blade af nogle vandmøllers historie", Århus Stifts Årbøger, 51.-52. bind (1959), s. 18-59. Bestil materiale

Henvisninger