Borggade

Borggade, beboelses- og butiksgade i det centrale Aarhus. Gaden ligger i periferien af Latinerkvarteret mellem Klostergade og Nørre Allé. Borggade er et af de første eksempler på modernismens idéer om gadeanlæg og nye former for arkitektur i Aarhus. Gaden blev i 1930 opkaldt efter den ikke så fjerntliggende Borgport.

Gadens etablering

Borggade hører ikke til Aarhus’ middelalderlige gadenet. Gaden blev oprettet, hvor der helt frem til midten af 1800-tallet kun lå haver mellem Klostergade, Studsgade og Guldsmedgade. Hertil kommer Nørregade/Nørre Allé, der oprindeligt var en sti, der gik på ydersiden af byens toldgrænse, men i 1800-tallet blev beplantet og siden anlagt som en rigtig gade. Paradisgade kom også til i samme periode.

Aarhus’ første eventcenter, Kæmpehallen i Borggade, blev opført i 1924 i Århus Håndværkerforenings have, hvor Borggade nu ligger. En helt simpel hal i træbindingsværk med plads til 1.000 spisende gæster blev opført i forbindelse med 50-års jubilæet for Centralforeningen af Bagermestre i Jylland, og hallens levetid blev efterfølgende forlænget op til 1930.

Borggade blev anlagt i 1930, men de første planer for en ny gade mellem Nørregade og Klostergade fremkom allerede i 1913 fra arkitekt Christian Frühstück Nielsen. Planlægningen blev aldrig fulgt til dørs, men Frühstück Nielsen arbejdede ufortrødent videre, og det lykkedes ham at få byrådets tilladelse i 1930.

Frühstück Nielsens forslag til gadenavn ”Borggade” vandt over Håndværkerforeningens forslag, ”C. Chr. Nielsens Gade”. Arkitektens forklaring var, at mængden af kampestensfund ved Klostergade kunne tyde på, at der måske havde ligget en ”borg”. Samtidig skulle der være navnesammenhæng med en ny akse, der skulle forløbe mod ”Borgporten” ved Magasin og adskilles med et nyt torv mellem Badstuegade og Volden. ”Borgtorvet” blev dog aldrig blive til noget.

Funkis og terrorbomber

På trods af gadenavnets middelalderlige symbolik er Borggades oprindelse og arkitektur helt og aldeles moderne. Gaden rummer nogle af Aarhus’ tidligste eksempler på funkisstil. Flere af ejendommene er vurderet bevaringsværdige. Særligt Borggade 3-7 fra 1933 repræsenterer funkisstilens idéer om sammenhængende og minimalistisk arkitektur, om end det ikke er helt ”stilrent”.

Men nogle af byggerier fik en uhyggelig, kort levetid. Håndværkerforeningen i Paradisgade blev udsat for tysksindet sabotage – såkaldt [[Schalburtage i Aarhus|schalburgtage – i december 1944. Det var en del af landsomfattende hævn- og terroraktioner sat i værk af nazisterne under de sidste måneder af krigen. Bomben ramte også Borggade. To personer blev skadet, og en person blev dræbt under eksplosionen.

Handelsstrøg og maskinmesterskole

Borggade blev fra begyndelsen et naturligt omdrejningspunkt for handel og butiksdrivende. Aarhus Stiftstidende beskrev endda gaden som et nyt ”forretningskvarter”. Mange forskelligartede butikker har i løbet af årtierne haft forretning i gaden. Mest kendt var Jysk Cykle Lager på hjørnet af Borggade og Klostergade. Forretningen blev i 1950 udvidet til genboejendommen Klostergade 14 og begyndte også senere at forhandle radio og tv.

Aarhus Maskinmesterskole overtog i 1969 sit nye hus i Borggade efter at være blevet udskilt som selvstændig institution fra Aarhus Tekniske Skole. Siden har bygningen udklækket nye maskinmestre til byens og Danmarks maritime og industrielle brancher. I 2014 flyttede Maskinmesterskolen til Navitas på Aarhus Ø.

Borggade på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Borggade

Litteratur og kilder

• Århus Stiftstidende
• Aarhus Byråds Forhandlinger
• Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018