Petergruppen
Petergruppen var en terrorgruppe, der blev oprettet i slutningen af 1943 under besættelsen af den tyske besættelsesmagt, og som øvede såkaldt kontrasabotage som svar på modstandsbevægelsens sabotageaktioner. Petergruppen var opkaldt efter den tyske gruppeleder Otto Schwerdts dæknavn: Peter Schäfer. Dens officielle navn var Sonderkommando Dänemark. Petergruppen var også kendt som Brøndum-banden.
Gruppens medlemmer
I Danmark var perioden 1943-1945 præget af konflikten mellem den tyske besættelsesmagt og den danske modstandsbevægelse. Dette medførte drab på tilfældige civile og populære danskere samt sabotage efter ”øje for øje”-princippet, af både den danske modstandsbevægelse og den tyske besættelsesmagt. En af de mest kendte tysksindede terrorbander i Aarhusområdet var Petergruppen, som udførte kontrasabotage og hævndrab som svar på modstandsbevægelsens aktioner. To fremtrædende medlemmer af denne terrorbande var den aarhusianske malersvend Kaj Henning Bothildsen Nielsen, kendt under dæknavnet ’Perle’ eller ’Perletand’, og den Hasle-fødte Robert Lund. Nielsen havde ambitioner om en karriere som tysk soldat indenfor SS-regimentet, men blev kasseret grundet dårlige lunger. Han blev derefter medlem af det tyske Schalburgkorps i Danmark, og sidenhen Petergruppen.
Terrorangreb
I løbet af marts 1945 var Petergruppen særdeles aktiv i Aarhus. Den 13. marts kl. 22:10 sprængte Petergruppen en bombe under Risskovtoget i nærheden af Den Permanente Badeanstalt. 25 blev såret, og tre blev dræbt. Den 14. marts detonerede de 60 kg plastisk sprængstof på ydersiden af Aarhus Rådhus. Betonpiller blev slået i stykker, glas blev knust, og kontorerne i bygningen fuldstændig ødelagte. Nielsen var med til begge aktioner.
Mordet på Børge Schmidt
Petergruppen i Aarhus gik især efter aviser og journalister. Skærtorsdag den 29. marts 1945 om natten kørte Nielsen, Lund og et tredje medlem af Petergruppen i en blå Opel Kaptajn til Børge Schmidts villa i Risskov. Her brød Nielsen og Lund ind gennem et køkkenvindue og bevægede sig op imod Schmidt og hustruens soveværelse på 1. sal, hvor både parret og deres treårige søn Ole lå og sov. Her prøvede Nielsen at affyre sin maskinpistol, men da den gik i baglås, tog han lille Ole og låste ham inde på et andet værelse sammen med hans to år ældre søster, Hanne Louise. I mellemtiden affyrede Robert Lund fem til seks skud mod Børge Schmidt, der stadig lå i sin seng. Derefter fik Nielsen sin maskinpistol til at virke og affyrede endnu en salve mod Børge Schmidt. Under forvirringen forsøgte Inger Schmidt at række ud efter telefonen for at ringe efter hjælp, men blev skudt i hånden. Herefter skyndte morderne sig ud af huset og flygtede fra gerningsstedet. Inger Schmidt og børnene overlevede attentatet, men Børge Schmidt var død. Mordet på ham skulle både vende den offentlige mening mod modstandsbevægelsen og være en advarsel til andre borgere, der delte Schmidts antityske holdninger.
Retsopgøret
Under retsopgøret i kølvandet på afslutningen af 2. Verdenskrig blev de fleste medlemmer af Petergruppen fanget af modstandsbevægelsen. Gruppens medlemmer blev tilsammen dømt for at have begået 94 drab, 25 drabsforsøg og 157 sabotagehandlinger. Ved både Københavns Byret, Østre Landsret og senere Højesteret blev syv medlemmer af gruppen dømt til døden, heriblandt både Kaj Henning Bothildsen Nielsen og Robert Lund. Nielsen stod anklaget for 57 drab, 9 drabsforsøg, 116 sabotager, 5 togattentater og 3 røverier. Robert Lund stod anklaget for 13 drab, 27 sabotager, 1 togattentat og 1 røveri. De blev alle syv henrettet ved skydning den 9. maj 1947 i København mellem klokken 0:33 og 4:00.
Litteratur & kilder
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
- Aarhuus Stiftstidende. "Ved Redaktør Børge Schmidts Død." 152. Årgang, nr. 88, 31.3 (1945): 3.
- Bøgh, Frank. De dødsdømte: henrettelsen af 46 danskere efter besættelsen. Ny udgave. 1. oplag. Kbh: People’s Press, 2018.
- Dansk Journalistforbund. Legater. Lokaliseret den 10. august 2022 på https://journalistforbundet.dk/legater.
- Havbæk, Henrik Madsen (Aarhus Stiftstidende) (2018). Avisens redaktør betalte med livet i krigens sidste blodige forår. Lokaliseret den 10. august 2022 på https://stiften.dk/artikel/avisens-redakt%C3%B8r-betalte-med-livet-i-krigens-sidste-blodige-for%C3%A5r-2018-10-21(2).
- Petersen, Hans (Aarhus Stiftstidende) (2020). Massemorderen fandt nye veje: Han var en forsmået hævner. Lokaliseret den 10. august 2022 på https://stiften.dk/artikel/massemorderen-fandt-nye-veje-han-var-en-forsm%C3%A5et-h%C3%A6vner.
- Rasmussen, Søren Tange (Den Gamle By Blog: Aarhus og 2. Verdenskrig) (2016). Marts 1945 – Forfærdeligt forår. Lokaliseret den 10. august 2022 på https://blog.dengamleby.dk/aarhusogandenverdenskrig/2016/03/14/marts-1945-terror-og-drab/.
