Den Permanente Søbadeanstalt

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Sommerdag på Den Permanente i 1955.

Blot 2,5 km nord for Aarhus Domkirke kan aarhusianerne få sand under fødderne og saltvand i håret. Placeret nedenfor Sjette Frederiks Kro ligger Den Permanente Søbadeanstalt, som er byens mest benyttede udendørs badeanstalt – i folkemunde blot kaldet Den Permanente.

Den Permanente

7. januar 1932 var et af indlæggene i Aarhus Byråds forhandlinger Anlæg af en Søbadeanstalt udfor ”Salonen” i Riis Skov. Allerede 31. marts samme år blev tegninger og planer godkendt af byrådet. Blot 13 måneder senere, 27. maj 1933 blev Den Permanente officielt indviet i Risskov.

Ved samme lejlighed blev cykelstien langs vandet gjort tilgængelig for offentligheden. Indtil da havde cykelstien været forbeholdt Aarhus Bicycle Klubs medlemmer, som i sin tid havde anlagt stien. Udover cyklen kunne man indtil 2005 via Grenåbanen også tage toget til Den Permanente. Søbadeanstalterne, opført før Den Permanente, var kun til brug om sommeren og blev derfor taget ned i vinterhalvåret.

Da man begyndte opførelsen af den nye badeanstalt i Risskov, var tanken, at det skulle være en permanent badeanstalt. Der blev derfor brugt solide materialer, som skulle kunne holde til det danske vintervejr. Navnet Den Permanente kom dog højst sandsynligt først efter 1965, hvor en storm raserede badeanstalten. Efter stormen blev badeanstalten genopbygget på støbte moler.

Det ugentlige bad

Ud over Den Permanente blev også Badeanstalten Spanien oprettet i 1933. Stadsarkitekt Frederik Marius Rasmussen Draiby stod bag tegningerne til begge badeanstalter, mens stadsingeniør A.J. Rambøll stod bag projekteringen af Den Permanente. Inspirationen til den hesteskoformede badeanstalt med udspringstårn blev blandt andet fundet i Tyskland, hvor en badeanstalt i Berlin blev besigtiget. Til forskel fra i dag udsprang badeanstalterne ikke ud fra et behov for solbadning og fornøjelse, men primært ud fra et stigende fokus på hygiejne- og kropsidealer.

I 1872 blev det Kommunale Vandværk i Aarhus indviet, så de fleste aarhusianere kunne få rindende vand fra hanen. Men selv om der i 1902 blev opført et nyt boringsanlæg i Stavtrup, så aarhusianerne ikke længere skulle bruge renset vand fra åen, var personlig hygiejne stadigt et problem i Aarhus. Rindende vand var primært til brug i madlavningen, så for mange voksne var et bad helt op til 1940’erne ensbetydende med etagevask ved køkkenvasken. Børnene derimod blev vasket i en balje på gulvet ca. en gang om ugen eller hver 14. dag i skolens badefaciliteter.

Badehuse og søbadeanstalter

Der har eksisteret badehuse i Aarhus siden middelalderen, men i 1500-tallet blev de fleste af disse lukket; blandt andet på grund af en stor spredning af kønssygdomme. I lyset af oplysningstidens øgede fokus på sundhed og kropsidealer fik badehusene en renæssance.

I 1827 åbnede klasselotterikollektør Laurids A. Jahnsen den første søbadeanstalt i Aarhus i Skolegade. Søbadeanstalterne bestod typisk af et lille skur, man kunne benytte til omklædning samt en badebro. Havneudvidelser og forurening gjorde at badeanstalterne ofte måtte flyttes. Forureningen var ofte spildevand fra fabrikker, men også kloakudslip var et stort problem. Helt op til 1982 kunne man ved Den Permanente støde på fækalier fra ”Marens Røvhul”, som det nærliggende kloakudløb fra Trøjborg i folkemunde blev kaldt.

Forbud mod offentlig afklædning

Forholdene på badeanstalterne var af svingende karakter, og vejr og vind ødelagde ofte faciliteterne. I 1877 kunne man eksempelvis læse en lang klage i Aarhus Stiftstidende om forholdene på Aarhus Søbadeanstalt, og året efter lukkede denne anstalt. Den første offentlige søbadeanstalt blev indviet i 1867 ved Mindeport. I forbindelse med åbningen kunne man 12. juli 1867 læse i Aarhus Stiftstidende, at de badende advares ”herved om ikke at benytte Strandkanten under Skandsebakken og nær Landeveien mellem Aarhuus og Marselisborg Skov til Afklædning, og ville Overtrædere af dette Forbud blive dragne til Ansvar og straffede”. Forbuddet gjorde det svært for de fattigste at skaffe sig adgang til et bad, da benyttelse af badeanstalterne kostede penge.

Udover renselse blev de offentlige badeanstalter også benyttet til skolesvømning.

På grund af havneudvidelser blev den offentlige badeanstalt lukket i 1885 og grunden sat til salg for 14.000 kr. Året efter blev der til gengæld oprettet to nye offentlige badeanstalter; Nordre Badeanstalt ved stranden ud for Trøjborg og Søndre Badeanstalt ved Strandvejen.

Kønnene blandes på Den Permanente

Da det var havnens udvidelser og forurening, der var den primære årsag til, at Den Permanente måtte placeres så langt fra centrum, blev det pålagt havnen at finansiere ca. halvdelen af de i alt 230.000 som anlæggelsen af Den Permanente løb op i. Samtidigt måtte havnen yde et lån på den anden halvdel.

De tidligere søbade havde, som tiden foreskrev det, haft forskellige åbningstider til henholdsvis herrer og damer. Da Den Permanente åbnede i 1933 var det da også med kønsopdelte omklædningsrum, men med et stort fælles strandareal. Dette blev anset for meget vovet, og mange frygtede for et moralsk forfald. Til de blufærdige var dog også indrettet to mindre aflukkede strandområder, som var kønsopdelt. I dag bliver området lige syd for Den Permanente brugt af de knap så blufærdige; nemlig naturisterne.

Badeanstalten Den Permanente er til fri afbenyttelse for alle i sommermånederne, mens den om vinteren kun er åben for Vikingeklubben Jomsborg.


Se mere om Badeanstalter i Aarhus.

Video af Den Permanentes åbning

På dette link ses en video fra åbningen af Den Permanente 27. maj 1933.

Se indvielsen af Den Permanente på Youtube

Ved åbningen deltog blandt andet medlemmerne af Aarhus Byråd med tidligere borgmester Jakob Jensen i spidsen.

Litteratur og Kilder

  • Red. Henrik Fode og Finn H. Lauridsen, Århus i 1930'erne
  • Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus, Kurt Lundskov, 2008
  • Red. Ib Gejl, Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
  • Jens-Ole Jensen, Århus som idrætslandskab – topografiske fortællinger og analyser, red. Sine Agergaard og Niels Kayser Nielsen, Aarhus Universitetsforlag 2007
  • Århus Stiftstidende 15.06.1827, 16.06.1835, 12.06.1867, 12.07.1867, 23.04.1877, 18.07.1885, 12.06.1886, 27.05.1933, 25.10.1989, 17.6.1999, 10.10.2007, 7.2.2008, 25.5.2008.
  • Aarhus Byraads Forhandlinger for 31. januar 1867, 7. januar 1932, 31. marts 1932