Den Permanente Søbadeanstalt

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Sommerdag på Den Permanente i 1955.

Blot 2,5 km nord for Aarhus Domkirke kan aarhusianerne få sand under fødderne og saltvand i håret. Placeret nedenfor Sjette Frederiks Kro ligger Den Permanente Søbadeanstalt, som er byens mest benyttede udendørs badeanstalt – i folkemunde blot kaldet Den Permanente. Badeanstalten blev indviet 27. maj 1933.

Den Permanente

Den 27. maj 1933 var byens spidser samlet neden for Salonen - i dag Sjette Frederiks Kro - ved Riis Skov for at indvie byens nye søbadeanstalt. Det var stadsarkitekt Frederik Marius Rasmussen Draiby, der stod bag tegningerne til det nye pragtværk af en badeanstalt. Draiby havde i øvrigt et travlt år, da han også stod bag tegninger til Badeanstalten Spanien, der åbnede senere samme år. Selve projekteringen af Den Permanente stod Stadsingeniørens Kontor for med stadsingeniør A.J. Rambøll i spidsen.

I forbindelse med indvielsen af Den Permanente blev cykelstien langs vandet gjort tilgængelig for offentligheden. Indtil da havde cykelstien været forbeholdt Aarhus Bicycle Klubs medlemmer, som i sin tid havde anlagt stien. En ordning, der gennem årene havde skaffet klubben mange medlemmer, da stien var den nemmeste vej til det nyanlagte villakvarter i Risskov.

De søbadeanstalter, der blev opført før Den Permanente, var kun til brug om sommeren og blev taget ned i vinterhalvåret for at undgå skader under efterårets og vinterens storme. Da man begyndte opførelsen af den nye badeanstalt i Risskov, var tanken, at det skulle være en permanent badeanstalt – deraf navnet Den Permanente. Der blev derfor brugt solide materialer, som skulle kunne holde til det danske vintervejr. I 1965 måtte dog selv Den Permanente bukke under for elementerne, da en storm raserede badeanstalten, der blev genopbygget uden sine to vinger.

Sammenblanding af kønnene

De tidligere søbade i byen havde, som tiden foreskrev det, haft forskellige åbningstider til henholdsvis herrer og damer. Det havde skabt furore i byen, da den lille badeanstalt Trouville for foden af Ørnereden tilbage i 1910 havde lagt strand til både herrer og damer på samme tid. Dengang havde byrådet haft sagen til diskussion, og bølgerne gik også højt i læserbreve i Århus Stiftstidende. En læser foreslog eksempelvis at give byrådsmedlemmerne en dukkert med en møllesten om halsen, til de indså, at heksedans på stranden ville blive efterfulgt af hyrdetimer i skoven.

Da Den Permanente åbnede godt 20 år senere, var der stadig løftede øjenbryn og hævede røster mod det fælles strandareal, men stemningen var dog blevet lidt mere frisindet. Rundt om strandarealet lå kønsopdelte omklædningsrum fordelt på 62 kabiner. Til de knap så frisindede var dog også indrettet to mindre aflukkede strandområder, som var kønsopdelte. Her var i alt 44 kabiner. Derudover rummede badeanstalten også to vinger med afdelinger for skolebørn med 14 afklædningsrum, der hver kunne rumme en klasse. I denne afdeling var svømmebassinerne med varierende dybde, så også de mindste kunne bunde. Endelig var der for enden af badeanstalten opført to springtårne.

Inspiration fra Berlin

Beslutningen og opførelsen af Den Permanente Søbadeanstalt gik relativt hurtigt. 7. januar 1932 var et af indlæggene i Aarhus Byråds Forhandlinger ”Anlæg af en Søbadeanstalt ud for Salonen (i dag Sjette Frederiks Kro) i Riis Skov”. Allerede 31. marts samme år blev tegninger og planer godkendt af byrådet, og blot 13 måneder senere, 27. maj 1933, blev Den Permanente officielt indviet i Risskov. Inden indvielse havde et udvalg været rundt og besigtige andre badeanstalter i udlandet – herunder en i Berlin – hvor inspirationen til hesteskoformen og udspringstårnene kom.

Forurenet vand og Marens Røvhul

At det gik hurtigt med både at få besluttet og etableret badeanstalten, viser byens store behov for en sådan. Badeanstalter – også havbadeanstalterne – udsprang oprindeligt ikke ud fra et behov om sjov og fornøjelse. De handlede langt mere om helse og hygiejne.

I 1872 var det første kommunale vandværk i Aarhus blevet indviet, så de fleste aarhusianere kunne få rindende vand fra hanen. Der var dog tale om renset åvand. I 1902 blev der opført et boringsanlæg i Stavtrup, så aarhusianerne ikke længere skulle bruge åvandet, men stadig blev rindende vand primært kun til madlavning. For mange voksne var et bad helt op til 1940’erne ensbetydende med etagevask ved køkkenvasken. Børnene derimod blev vasket i en balje på gulvet omtrent en gang om ugen eller hver 14. dag i skolens badefaciliteter.

Samtidig med at vandkvaliteten i vandhanen blev bedre, var der også et stigende fokus på vandkvaliteten i havet. I løbet af 1800-tallet kom der både private og kommunale badeanstalter, men havneudvidelser og forurening gjorde, at badeanstalterne løbende måtte flyttes.

Forureningen var ofte spildevand fra fabrikker, men også kloakudslip var et stort problem. Helt op til 1983 kunne man ved Den Permanente støde på fækalier fra ”Marens Røvhul”, som det nærliggende kloakudløb fra Trøjborg i folkemunde blev kaldt.

Da det var Aarhus Havns udvidelser og forurening, der var den primære årsag til, at Den Permanente måtte placeres så langt fra centrum, blev det pålagt havnen at finansiere halvdelen af de i alt 210.000 kr. som anlæggelsen af Den Permanente var budgetteret til. Samtidigt måtte havnen yde et lån på den anden halvdel. Da badeanstalten stod færdig, var den dog løbet op i 230.000 kr.

Renovering og udvidelse

Knap tres år efter, at en stor storm ødelagde Den Permanentes to vinger, blev de genopført. Indvielsen finder efter planen sted i starten af 2024, hvor Den Permanente vender tilbage til sit oprindelige udseende. Bag renoveringen og udvidelsen af badeanstalten stod Vikingeklubben Jomsborg i samarbejde med blandt andre P+P Arkitekter og med støtte fra Aarhus Kommune, A.P. Møller Fonden og Salling Fondene.

Den Permanente er til fri afbenyttelse for alle i sommermånederne, mens den om vinteren kun er åben for Jomsborgs medlemmer. Med den nye udvidelse af badeanstalten blev en af vingerne dog åbent for offentligheden.

Se også

Video af Den Permanentes åbning

På dette link ses en video fra åbningen af Den Permanente 27. maj 1933.

Se indvielsen af Den Permanente på Youtube

Ved åbningen deltog blandt andet medlemmerne af Aarhus Byråd med tidligere borgmester Jakob Jensen i spidsen.

Den Permanente Søbadeanstalt på Aarhusarkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Den Permanente Søbadeanstalt

Litteratur og kilder

  • Red. Henrik Fode og Finn H. Lauridsen, Århus i 1930'erne
  • Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus, Kurt Lundskov, 2008
  • Red. Ib Gejl, Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
  • Jens-Ole Jensen, Århus som idrætslandskab – topografiske fortællinger og analyser, red. Sine Agergaard og Niels Kayser Nielsen, Aarhus Universitetsforlag 2007
  • "Et Svømmestadion ved Aarhusbugten", artikel i Jyllands-Posten, 28.05.1933.
  • Århus Stiftstidende 15.06.1827, 16.06.1835, 12.06.1867, 12.07.1867, 23.04.1877, 18.07.1885, 12.06.1886, 27.05.1933, 25.10.1989, 17.6.1999, 10.10.2007, 7.2.2008, 25.5.2008.
  • Aarhus Byraads Forhandlinger for 31. januar 1867, 7. januar 1932, 31. marts 1932