Stavtrup
Stavtrup er en bydel i Aarhus Kommune, tidligere landsby, som hører under Ormslev Sogn, Aarhus Søndre Provsti (Aarhus Stift). Byen hørte før Kommunalreformen i 1970 til Ormslev-Kolt Sognekommune, hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.
Den gamle landsby
Formodentligt bestod det oprindelige Stavtrup af en sammenlægning af den nu forsvundne landsby Koltrup og hovedgården eller godset Staurup eller Stautrup – senere omtalt som Gammel Stautrup. Hovedgården er i dag også væk, men omtrent hvor den lå, har vi i dag Bodstedgård ved Råhøjvej. Det oprindelige Stavtrup kan dog stadig spores i landskabet, da der ved gården stadig kan ses resterne af det oprindelige voldanlæg fra middelalderen. Voldanlægget, der var en del af en firesidet borgplads på ca. 34x50 meter, blev fredet i 1969. Gammel Stautrup blev udstykket engang efter år 1500, og i 1682 fandtes der i Stavtrup syv gårde med i alt 268,7 tønder land.
En tidligere stavemåde på den gamle landsby var Staffterup og i dag ser man ganske ofte stadig Stautrup benyttet.
I 1842 blev Stavtrup en del af Ormslev-Kolt Kommune, hvortil den hørte indtil kommunalreformen i 1970, hvor den blev en del af Aarhus Kommune.
Ellers skete der over en lang periode ikke meget i landsbyen Stavtrup. De fleste gårde, og de huse, der var kommet til, lå samlet omkring Byvænget, Ormslevvej og Stavtrupvej. I 1950’erne kom udviklingen dog også til landsbyen Stavtrup, og det første parcelhuskvarter blev udstykket på begge sider af Ormslevvej øst for den gamle landsby. Herefter gik det stærkt, og de gamle bøndergårde er i dag forsvundet. Bortset fra, at gadekæret stadig ligger for enden af Byvænget, er det ikke til at se, at her lå en rigtig, lille landsby for 70 år siden.
Stationsbyen
En kilometers penge nord for landsbyen Stavtrup lå et område inddelt i flere smalle lodder med jord og skov. Jordlodderne hørte til de forskellige gårde inde i Stavtrup, men da det var arbejdskrævende for gårdene at udnytte de fjerne, små og spredtliggende marker, blev mange af dem solgt fra. Her slog husmænd og småhåndværkere sig ned, så der med tiden opstod en lille husmandskoloni langs nuværende Mondrupsvej.
I 1902 kom jernbanen til Stavtrup, da Hammelbanen blev indviet. Den gamle landsby lå dog oppe i det bakkede morænelandsskab, hvorimod den planlagte jernbanestrækning skulle gå nede i ådalen langs Brabrand Sø. Stavtrup Station blev derfor placeret ved den lille husmandskoloni, som nu blev omdøbt til Stavtrup Stationsby.
Nord for stationen lå en vifteformet lod, hvor den nye stationsby tog form. Stationsbyen blev dog af beskeden størrelse og begrænset til en kolonialforretning og lidt småhåndværk.
At Stavtrup var kommet på jernbanenettet, fik dog en anden betydning for byens udvikling. Med ét var afstanden til Aarhus ganske lille, og både Aarhus Kommune og aarhusianere fik øjnene op for Stavtrup.
Aarhusianere i Stavtrup
Vandværket
Aarhus Kommune satte gang i flere tiltag i Stavtrup, der jo ellers lå i Ormslev-Kolt Kommune. Samme år som Hammelbanen blev indviet, i 1902, kunne Aarhus Kommune indvie et nyt vandværk i Stavtrup. Vandværket var et ”artesisk” boringsanlæg, der skulle forsyne Aarhus med frisk vand fra undergrunden frem for renset vand fra åen, som byen hidtil havde benyttet. Senere blev vandværket udvidet og nye boringer foretaget.
Bispegården
I 1918 købte Aarhus Kommune den firlængede gård, Bispegården, der lå vest for husmandskolonien. Bispegården skulle bruges som arbejderanstalt som supplement til Arbejderanstalten i Vester Allé – også kaldet Fattiggården eller Forsorgshjemmet. At gården både havde agerjord, skov og moseområder, blev ansat som en fordel, da fattiglemmerne kunne udføre forskelligt arbejde. Gården havde også et betydeligt svinehold. Derudover blev gården brugt af Aarhus Kommune som feriekoloni for byens børn. Under besættelsen blev beboere fra arbejderanstalten genhuset på Bispegården, da tyskerne havde beslaglagt bygningen i Vester Allé. Bispegården er stadig ejet af Aarhus Kommune, og siden 2004 har gården blandt andet huset kunstnerværkstedet Barakken.
Constancia
Det var ikke kun fattigfolk fra arbejderanstalten og småbørn, som tog turen til Stavtrup med Hammelbanen. Få meter fra Stavtrup Station slog traktørstedet Constancia dørene op i 1903. Constancia blev et populært udflugtsmål for aarhusianerne, og fra 1906 til 1915 kunne man endda sejle til Stavtrup med den lille hjuldamper Vega. Ved Constancia blev der afholdt selskaber, man kunne spise sin medbragte madkurv i haven, spille kegler, leje robåd på søen, ligesom der også blev afholdt koncerter og dans. Lukningen af Hammelbanen i 1956 betød også enden for Constancia, der siden har fungeret som privat bolig.
Stavtrup i dag
Stavtrup hørte tidligere til Kolt Sogn, men blev i 1988 overført til Ormslev Sogn for at udligne forskellen i sognestørrelse.
I dag er Stavtrup og stationsbyen vokset sammen, og siden 2009 er Stavtrup indbyggertal ikke opgjort særskilt fra Aarhus’ af Danmark Statistik.
Beskrivelse i landsbyrapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering:
Geografi og bevoksning:
Landsbyen er placeret på en mod nord-øst nedadskrånende flade, hvor dog den sydligste del af landsbyen er placeret på en konveks flade i terrænet.
Beplantningen må som helhed betegnes som ikke særlig fremtrædende, om end der er en vis koncentration af træbeplantning i landsbyens nord-vestlige del.
Bygninger og erhverv:
Langt den overvejende del er beboelseshuse med udhuse, derudover er der 5 gårde, forretninger og bygninger med kombineret funktion og 3 offentlige bygninger, herunder en skole. Landsbyen er stærkt beboelsesorienteret med næsten sovebyagtigt miljø.
Vejnet:
De trafikale forhold udgøres af tre forskellige vejtyper. Ormslevvej er en stærkt trafikeret gennemgående bivej, der hovedsageligt fører trafikken gennem landsbyen. Jarlsmindevej og Klokkeskovvej bærer præg af at være tilkørselsveje til det omfangsrige parcelhuskvarter medens det resteredende vejnet har et mere lokalt præg, ofte efter et blindgade-system. Det interne vejnets form er grenet og meget regelmæssigt. Vejbelægningen er udelukkende asfalt og fortove er almindelige, specielt i den nyere bebyggelse.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 1000 |
| Antal bygninger | 402 bygninger fordelt på 375 ejendomme. |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 7 |
| Særkende for landsbyen/ | Stavtrups fysiske miljø er præget af Aarhus' nærhed, især i en negativ retning, blandt andet hvor Ormslevvej fungerer som en meget trafikeret indfaldsvej til byen. Af positiv faktorer kan nævnes miljøet omkring Råhøjvej, grønne områder og adgangen til rekreativt område ved Brabrandsøen. |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Stavtrup på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- ”Kom ind i Barakken og se, hvad vi laver”, artikel i Århus Stiftstidende 30.05.2016
- De regelbundne landskifter og gårdenes historie i Aarhus stift, Poul Rasmussen, Historisk Samfund for Aarhus Stift, 1956
- Markbogsanalyser og bebyggelseshistorie i Østjylland, Poul Rasmussen, 1974
- De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688, Henrik Pedersen,1928.
- Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
- Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
- http://www.brabrandarkiv.dk/
- Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/
- https://digdag.dk/
