Ormslev Sogn

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Luftfoto fra 1954 af området der i dag udgør Ormslev Sogn. Foto: RAF.

Ormslev Sogn er et sogn beliggende i den vestlige del af Aarhus Kommune. Sognet hører under Aarhus Søndre Provsti (Aarhus Stift), og har Ormslev Kirke som sognekirke. Sognet ligger i Aarhus Kommune, og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Ning Herred (Aarhus Amt). Sognet var i 2022 hjemsted for 5.944 indbyggere, hvoraf 4.568 var registrerede medlemmer af folkekirken.

Mod nord grænser sognet op til både Årslev Engsø og Brabrand Sø samt sognene Gellerup Sogn, Brabrand Sogn og Sønder Årslev Sogn. Mod nordvest grænser sognet op til Harlev Sogn, mens det mod syd grænser op til Kolt Sogn. Mod nordøst grænser sognet lige akkurat op til Åby Sogn, mens det mod øst grænser op til Viby Sogn.

Sognet bestod oprindeligt kun af matrikelområderne Ormslev, Åbo og en del af Constantinsborg, men i november 1988 blev Stavtrup overflyttet fra Kolt til Ormslev Sogn for at opnå en mere ligelig befolkningsfordeling mellem de to sogne.

Sogneområdet omfatter blandt andet:

Sognets byområder, kendetegn og vartegn

Ormslev Kirke

Ormslev Kirkes ældste dele er fra 1100-tallet. I sengotisk tid kom der tilføjelser, blandt andet skib og langhuskor og tårnet blev tilføjet i reformationstiden. I 1734 blev hele kirken stærkt ombygget.

Ormslev Station

Ormslev Station var i drift 25.4.1902 til 31.3.1956 som del af Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane. Stationen havde omløbsbane og stikspor til den lokale mergelbane.

Befolkningsudvikling i Ormslev Sogn

År Befolkning
1850 418
1901 696
1945 561
1955 564
1970 629
1980 590
1990 3282
2000 4.184
2002 4.178
2007 4.329
2010 4.360
2015 5.635
2020 5.957
2022 5.944

Se også

Ormslev Sogn på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Ormslev Sogn

Litteratur og kilder