Ormslev
Ormslev er en landsby i Aarhus Kommune, som hører til Ormslev Sogn. Byen hørte i perioden 1842-1970 til Ormslev-Kolt Sognekommune, hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune ved Kommunalreformen i 1970.
Da jernbanen kom til området med Hammelbanens anlæggelse i 1902, blev der oprettet en ny by på grund af terrænet, hvor Ormslev ligger oppe i bakkerne. Ormslev Stationsby blev anlagt nede i Aarhus Ådal, 1½ km nordvest for Ormslev.
Landsbyen
Ormslev Kirke, der ligger på en lille forhøjning midt i landsbyen, vidner om, at landsbyen Ormslev har eksisteret siden middelalderen. Navnet stammer fra det gamle navn Orm, der med endelsen -lev betyder noget i stil med Orms arvegods. I en kilde fra 1407 blev Ormslev omtalt Ormsløff, og en anden kilde fra 1438 benævner landsbyen som Wormsløff.
Fra protokoller fra 1688 ved vi, at der i Ormslev lå ti gårde. Derudover lå der i sognet fem gårde i landsbyen Aabo, og endeligt fandtes der i sognet også godset Stadsgaard – i dag Constantinsborg. Omkring år 1800 var kommet en gård mere til, så der nu var 11 gårde. Derudover lå der i Ormslev også fire smågårde (”bolsteder”) og mindst dobbelt så mange huse som gårde. Gårdene lå over for hinanden langs nuværende Ormslevvej fra Trindsballevej i vest til Buggesgårdvej i øst.
I løbet af 1800-tallet blev flere af landsbyens gårde flyttet fra det lille landsbysamfund ud på markerne. De forladte grunde inde i landsbyen blev i stedet overtaget af huse til aftægtsfolk, håndværkere og arbejdere.
Efter 2. verdenskrig flyttede der også større erhvervsvirksomheder til Ormslev. Især Campinggården kom til at sætte sit præg på Ormslev. Virksomheden blev stiftet i 1959 af Johannes Svejstrup, der var lidt af en pioner på den danske campingscene. Fra sit hjem i Ormslev solgte Svejstrup de nye sommerhuse på hjul, og hurtigt kunne han udvide forretningen med både flere kvadratmeter og ansatte. I dag findes der i Ormslev 2.500 kvadratmeter butik og værksted og 33.000 kvadratmeter udendørs grund med blandt andet et campinghotel. Virksomheden var i familiens eje indtil 2016, hvor den blev opkøbt af Camping-Specialisten.
Stationsbyen
I 1902 kom Ormslev på jernbanenettet, da Hammelbanen blev indviet. Ormslev lå dog oppe i det bakkede morænelandskab, mens Hammelbanen kom til at løbe nede i ådalen. Derfor blev Ormslev Station anlagt 1,2 kilometer nordvest for kirken. På det tidspunkt lå der på stedet kun det endnu eksisterende lille husmandsbrug, der i dag har adresse på Storskovvej 56. Mellem stationen og husmandsbruget opstod hurtigt en lille stationsby. I 1909 var halvdelen af de nuværende bygninger opført, deriblandt, foruden stationsbygningen, købmandshandel med mølle i 1901, mejeri i 1908 og brugsforening i 1906 og snedkerværksted; alle typiske stationsbybygninger. Nogen kro fik byen dog aldrig. Den var for lille og trafikken for lokal.
Langs den lille stationsbys hovedgade finder vi i dag et flot forløb af mindre, villaprægede gadehuse fra 1900-tallets begyndelse. Den tætteste bydannelse er der i området omkring den gamle station og købmanden, hvor bebyggelsen er præget af typiske stationsbyvillaer med frontkviste og karnapper. Især den tidligere station, der i dag er privat bolig, og den gamle brugsforening falder i øjnene med deres arkitektoniske udtryk, der har sit udspring i den danske nationalromantik. Selvom der ikke har været en jernbanestation i Ormslev, siden Hammelbanen lukkede i 1956, står Ormslev Stationsby stadig i dag, som en velbevaret tidstypisk lille stationsby.
Herregården
Nordøst for Ormslev ligger herregården Constantinsborg smukt ned til Årslev Engsø. Sådan var det også, da den blev anlagt tilbage i 1400-tallet. Dengang bar gården navnet Stadsgaard, hvilket sandsynligvis hentyder til, at der var en stadeplads på stedet i forbindelse med søen. Der var dog en lang årrække, hvor søen var borte, og Constantinsborg lå med udsigt til marker og moser. I størstedelen af 1900-tallet var området nemlig drænet og opdæmmet. Først i 2003 blev vandet atter sluppet fri og Årslev Engsø genskabt. I dag er søen blandt andet hjemsted for både sølvhejren og havørnen, som ofte kan ses svæve hen over Ormslev.
Herregården fik sit nuværende navn i 1677 efter Constantin Marselis. Gården havde tilbage i 1583, sammen med Marselisborg og Vilhelmsborg, været en del af kongens afbetaling af en betydelig gæld til den hollandske Gabriel Marselis. Constantin Marselis fik opført et stort, trefløjet bindingsværksanlæg med en terrasseret barokhave. Hovedbygning nedbrændte dog delvist i 1753, og i 1802 blev den nuværende hovedbygning opført med mansardtag og afvalmede frontkviste. I 1867 gennemgik bygningen en større ombygning ved den tyske arkitekt E. Averdieck, som har tegnet hovedbygningens karakteristiske midterparti og det store ladegårdsanlæg.
I 1866 kom godset i Pontoppidan-slægtens eje, og løbet af 1870’erne blev der opført et temmelig omfattende kompleks af avlsbygninger. Folkeholdet på Constantinsborg var på et tidspunkt så stort, at tjenesteboligerne ind imellem ses omtalt som Constby. Constantinborg forblev i slægten Pontoppidans eje i 133 år helt frem til 1999, hvor den blev overtaget af familien Holch Povlsen.
Ifølge Trap fandtes der i 1921 i Ormslev og Ormslev Stationsby 14 gårde og huse med 76 indbyggere, og kirke, præstegård, skole, forsamlingshus, andelsmejeri "Lykkedal" (ved stationen), to brugsforeninger (den ene ved stationen), købmandshandel, jernbanestation, postekspedition og herregården Constantinsborg, som havde eget trinbræt, mens Hammelbanen kørte.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering:
Kernelandsby i klasse 3.
Geografi og bevoksning:
Den er beliggende ved nordranden af plateaulandet syd for Århus-tunneldalen, og breder sig ned ad skrænten, hvis øvre del er væsentlig stejlere ved Ormslev end ved nabobyen Åbo. Vejen nedover (Trindballevej) løber delvis i en lille slugt. Beliggenheden giver fin udsigt i den nordlige udkant af landsbyen, på Ormslevvej lukkes synsfeltet af bebyggelse og vegetation.
Ormslev er en forholdsvis grøn by, men Ormslevvejen og campingområderne forstyrrer dette billede.
Bygninger og erhverv:
For så vidt angår bygningsmassens alder indtager Ormslev, i betragtning af, at den er en gammel landsby, en anormal stilling, idet ikke mindre end 1/3 af samtlige bygninger er opført i de sidste halvt hundrede år. Det hænger dels sammen med erhvervsudviklingen, dels med opførelsen af nye beboelsehuse.
Industri- og servicebygninger indgår trods et beskedent antal også som et markant indslag i bybilledet. Det gælder navnlig de to største virksomheder, Campinggården og et speditionsfirma på Ormslevvej 478, der begge beslaglægger betydelige arealer. Derimod har Ormslev Kirke på grund af omgivende træer spillet en relativt beskeden rolle i bybilledet, indtil der ved nedrivningen af Buggesgård, Ormslevvej 451, i 1981 blev åbnet for indblikket til kirken fra Ormslevvej. Antallet af lokale arbejdspladser er middelstort, ligesom serviceniveauet ligger på et intermediært plan. Den offentlige service omfatter kirke og præstebolig samt forsamlingshus.
Vejnet:
Ormslevvej er moderat trafikeret. Af de interne veje er Buggesgårdvej retliniet, Ormslevvej næsten retliniet, og de øvrige veje slyngede, især Trindballevej, hvor slyngningernes virkning forstærkes af den stejle skråning. Belægningen er for det meste asfalt. Fortove findes der langs Buggesgårdvej, Ormslevvej og det første stykke af Trindballevej.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 220 |
| Antal bygninger | 100 bygninger fordelt på 70 ejendomme |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 5 |
| Særkende for landsbyen/ | Ormslev indtager i miljømæssig henseende en beskeden plads blandt kommunens landsbyer, men den er et godt eksempel på, hvorledes en landsby har skiftet funktion gennem tiden, og hvorledes dette har givet sig udslag i bebyggelsen. Den gamle bondeby er forsvundet. Den afløstes af en husby, stærkt præget af arbejdere. Denne bebyggelse er nu præget af, at Ormslev efter krigen er blevet inddraget i erhvervsudviklingen i det storårhusianske randområde. |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Ormslev på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder:
- De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688, Henrik Pedersen,1928.
- Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
- Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
- http://www.ormslevkoltlokalhistorie.dk/arkivet/arkivet.htm
- https://digdag.dk/
- Trap Danmark, fjerde udgave, VII. bind, s. 220-223.
- Camping-Specialistens hjemmeside
