Constantinsborg

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Constantinsborg set fra haven 1865

Herregården Constantinsborg var oprindeligt anlagt ned til Brabrand Sø. Stedet har formodentlig været bebygget siden middelalderen, og så langt tilbage som til 1400-tallet kendes der til at have ligget en adelsgård på stedet. Dengang bar gården navnet Stadsgård, hvilket sandsynligvis hentyder til, at der tidligere har været en stadeplads på stedet i forbindelse med søen.

Under kronen

I 1583 overgik gården ved et mageskifte til kong Frederik II. Den var interessant for kongen på grund af de mange muligheder for jagt, de tilhørende skovbesiddelser gav. Stedet forblev under kronen frem til 1661, hvor det kom i hollænderen Gabriel Marselis fra besiddelse. Overdragelsen skete som et led i dækningen af de store lån, kongen havde oprettet hos Marselisdynastiet i forbindelse med svenskekrigene.

Slægten Marselis

I 1677 overtog Gabriel Marselis’ søn Constantin Marselis foruden Havreballegård, der i 1680 blev ophøjet til baroniet Marselisborg, også stadsgård, som han herefter kaldte Constantinborg. Constantin Marselis foretrak at opholde sig på Constantinborg, som han underkastede omfattende ombygninger. I forbindelse hermed blev der opført en symmetrisk trefløjet barok hovedbygning i bindingsværk samt et tilhørende barokt haveanlæg med faldende etager ned mod Brabrandsøen. I 1703, efter Constantin Marselis død i 1699, indlemmer hans enke Sophie Elisabeth Charisius godset Nygaard under herregården, og opretter derved stamhuset Constantinborg. Samme år gifter hun sig med Baron Peter Rodsteen, et ægteskab, der ligesom hendes forrige ender barnløst, hvorfor Stamhuset efter Sophie Elisabeth Charisius død i 1724 overgår til hendes nevø Christian Charisius. Constantinborg forbliver herefter i Charisiusslægtens besiddelse frem til 1832.

Constantinborgs bygninger og anlæg

Constantinborgs nuværende hovedbygning er opført i 1802, efter at den forrige hovedbygning nedbrændte i 1801. Manden bag det nye byggeri var Hans Frederik Fædder Charisius, som også skulle blive den sidste ejer af Constantinborg fra slægten Charisius. Efter Hans Fr. de Fædder Charisius død i 1829 købes stedet i 1832 af Peder Jacob Møller, som ejer det frem til 1866, hvor han afhænder det igen til Generalkonsul Hendrik Pontoppidan. Pontoppidan udfører efter sin overtagelse af stedet en række forskellige ændringer og forbedringer. Blandt andet foretog han en omlægning af haven efter engelsk forbillede, fordi man nu ønskede en mere naturlig udlægning i forhold til den gamle barokhave. På trods af denne omlægning kan man dog stadig i dag fornemme grundtrækkene fra den gamle barokhaves. I 1868 foretog han desuden en modernisering af selve hovedbygningen, som blandt andet omfattede tilføjelsen af et tårn med kobberkuppel. Pontoppidan giver sig også i kast med større nybyggeri på stedet, idet han op gennem 1870’erne lader opføre et temmelig omfattende kompleks af avlsbygninger. Bygningerne blev opført i kampesten, og fordeler sig på to større gårdspladser og en mindre. Efter hans død i 1885 overtages Constantinsborg af Alfred Pontoppidan, der er godsejer indtil sin i 1938. Herefter bliver godsejeren Axel Constantin Pontoppidan, der i 1969 efterfølges af Jørgen A. Pontoppidan.

Den nutidige drift

Constantinborg forblev i slægten Pontoppidans eje i 133 år helt frem til 1999. Herefter og frem til i dag har det været ejet og drevet af familien Holch Povlsen. Jordtilliggenderne til gården omfatter 300 ha, som fordeler sig på ager-, skov- og engarealer. Driften baserer sig på kornavl, frøavl samt traditionel skovdrift.


Se også

Litteratur og kilder

  • Jan Kock: Østjyske Herregårde. Århus Amt, Erhvervsafdelingen, Højbjerg 2000 Bestil materiale
  • Balslev, Marianne Eilertsen: Godsejeren og fruen passede Constantinborg i 32 år. In: Århus Stiftstidende, 30.01.2011
  • Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi: Constantinsborg (d. 01.09.11)