Marselis slægten

Fra AarhusWiki
Epitafium i Århus Domkirke over baron Constantijn Marselis (t.h.), hans hustru Sophie Elisabeth Charisius og hendes 2. mand baron Peter Rodsteen (t.v.).

Navnet Marselis, som findes i flere sammenhænge i Århus, stammer fra den hollandske Marselis-slægt tilbage fra 1600-tallet. Slægten kan føres tilbage til den hollandske storkøbmand Gabriel Marselis der blev født omkring 1575. Han døde i Hamborg 16. juli 1643. Han var gift med Anna l'Hermite (død 1652).

De fik 8 børn, hvoraf de to fik tilknytning til Danmark. Det var Selio Marselis og Gabriel Marselis.

Selio og Gabriel Marselis

Selio Marselis

Selio Marselis (født 15. december 1600 i Rotterdam, død 20. marts 1663 i København) var storkøbmand og drev forretninger sammen med sin bror Gabriel. Han havde store tilgodehavender hos den danske stat, for hvilke han fik jordegods som betaling. Han havde også forbindelser til Norge, og blev blandt andet i 1653 direktør for det norske postvæsen.

Gabriel Marselis

Det var Gabriel Marselis (født marts 1609 i Hamburg, død 5. april 1673 i Amsterdam) der blev stamfader til den Marselis-slægt, som fik betydning for Århus. Han var også hollandsk storkøbmand, uddannet i sin fars købmandsforretning i Hamburg. Gennem faderen kom han i forbindelse med kong Christian IV, og blev storleverandør til den danske hær og hoffet, og drev bjergværker i Norge. Den danske stat kom i gæld til ham, og til dækning heraf fik han tildelt flere jordgodser her i landet. Han blev adlet i 1665. Han blev i 1635 gift med Isabeau van der Straaten, med hvem han fik 8 børn, blandt andre sønnerne Constantin og Vilhelm.

Constantijn Marselis - navnefar til Marselisborg

Den ene søn, Constantin van Marselis (døbt 28. november 1647 i Amsterdam, død 16. juni 1699 i Danmark), var på studierejser i både Frankrig, Østrig og Italien. Han blev, sammen med broderen Wilhelm, i 1667 kaldt til Danmark af kong Frederik III for at overtage bestyrelsen af de godser som faderen Gabriel havde overladt dem. Han blev i 1680 optaget i friherrestanden, og hans hovedgård Havreballegård i Århus blev ophøjet til baroniet Marselisborg.

Han boede på Stadsgård, som efter ombygning i 1677 fik navnet Constantinsborg. Efter faderen død overtog han også flere store norske godser i blandt andet Buskeryd og Østfold Fylker.

Udover godserne ejede han også en stor gård på Store Torv i Århus ved Borgporten.

Efter hans død i 1699, fik enken, Sophie Elisabeth Charisius - med hvem han var blevet gift i 1670 - ophøjet Constantinsborg til stamhus. Det var, med 900 tdr. land, omtrent lige så stort som Marselisborg.

Sofie Elisabeth blev atter gift i 1703 med baron Peter Rodsteen. Hun døde 21. maj 1706,og blev under stor pragtudfoldelse sammen med sin mand begravet i Århus Domkirke. I kirken er der et særligt kapel - Marselis-kapellet som slægten købte i 1702 - med Sofie Elisabeth og hendes to ægtefællers epitafium - der havde kostet 6450 rigsdalere, svarende til prisen for en halv snes af byens største købmandsgårde.

Constantijn og Sofie fik ingen børn.

Det er via ham flere firmaer, institutioner og gader i dag har fået tilknyttet navnet 'Marselis'. Eksempelvis Marselisborg Slot, Hotel Marselis, Marselisborg Gymnasium, Marselis Boulevard, Marselisborg Allé.

Wilhelm Marselis Güldencrone

Constantijns bror, Wilhelm Marselis (født 14. august 1645 i Amsterdam, død 1683), blev baron og godsejer i Århus. Han blev i 1673 gift med den da 13-årige Regitze Sophie Vind. Han blev i 1679 optaget i friherrestanden, og fik tillagt navnet Güldencrone. I 1661 blev han optaget på Universitetet i Leiden, Tyskland, og kom herefter til Danmark. I 1673 overtog han herregårdene Moesgård og Skumstrup ved Århus. Skumstrup blev senere omdannet til baroniet Vilhelmsborg, der i dag er ridecenter.

Wilhelm og Regitze Sofie fik i 1682 opsat en altertavle i Mårslet kirke med deres våben. Altertavlen blev senere flyttet til Den Gamle By i Århus. Wilhelm og Regitze blev begravet på Malling kirkegård.

Senere slægter af Wilhelm og Regitze gik under navnet Gyldenkrone (også skrevet Güldencrone).

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen oprettet fra: Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus. Historier fra byen - byens historie. 2008

Henvisninger

Kritisk fejl: The format of the coordinate could not be determined. Parsing failed.



Kritisk fejl: The format of the coordinate could not be determined. Parsing failed.



Kritisk fejl: The format of the coordinate could not be determined. Parsing failed.