Moesgård herregård

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Moesgård 1910, set med hovedbygningen i baggrunden.

Moesgård er en tidl. herregård beliggende i Mårslet Sogn. Moesgård blev oprindeligt oprettet som hovedgård i midten af 1500-tallet.

Undersøgelser har vist, at de ældste spor af bygninger på stedet kan dateres helt tilbage til 1396. I dag er der ikke noget tilbage af de oprindelige bygninger, idet hele gårdens bebyggelse blev ødelagt fuldstændig som følge af svenskekrigene omkring midten af 1600-tallet.

Fra adelig til kommunal ejendom

I 1780 påbegyndte lensbaron Christian Frederik Güldencrone (1741-1788) en genopførelse af Moesgård som fornemt herresæde. Herregårdskomplekset, i klassicistisk stil, der stod færdig i 1784 blev opført efter tegninger af arkitekten Chr. Joseph Zuber, og er stadig bevaret i dag. I sin grundplan til Moesgårds hovedfløj lod Zuber sig stærkt inspirere af den opbygning omkring en lukket ottekantet slotsplads, som også Amalienborg er udlagt efter – og parallellerne til forbilledet er da også genkendelige i Moesgårds grundlæggende arkitektur.

Som en følge af Statsbankerotten i 1813 måtte familien Güldencrone i 1822 lade Moesgård gå på tvangsauktion, hvorefter det blev afhændet til den danske stat.

Senere i 1838 blev godset overtaget af den kommende stiftamtmand Thorkild Christian Dahl, i hvis families besiddelse det forblev frem til 1960.

Stedet blev herefter solgt til Aarhus Amt, og har fra 1964 og frem til i dag været hjemsted for Moesgård Museum, det tidligere Forhistorisk Museum.

Moesgårds huse

Godsejer Thorkild Christian Dahl ønskede stabil arbejdskraft knyttet til godset. Derfor fik han nyindrettet eller opført en række huse kaldet "Moesgård Huse", der blev lejet ud. Det blev de blandt andet på den betingelse, at lejerne skulle lave lønnet arbejde ved godset, men ikke måtte arbejde for andre.[1]

Der var 14 huse tilknyttet, blandt andre:

  • Teglværkshuset var et 19 meter langs bindingsværkshus med to lejligheder, indeholdende fire værelser, to køkkener, to spisekamre, to bageovne, to kakkelovne og to separate kostalde. Teglbrænderen og skovfogeden måtte deles om det to lejligheder.
  • Bødkerhuset ligger ensomt i skoven på Skovmøllevej, med afkørsel lige før Moesgård strand. Det blev opført 1793 [2] og kaldtes da Vægterhuset. Det var dengang et 12½ meter langt bindingsværkshus med tre værelser, spisekammer og køkken. Der var både bageovn, komfur og kakkelovn.
  • Fiskerhuset ved Giber Å
  • Tophuset på bakken over Skovmøllen. Var 11 1/3 meter langt med tre værelser, køkken, spisekammer, brændselsrum og kostald. Det havde tidligere været en del af Skovmøllen.
  • Smedehuset for enden af alléen til Moesgård var opført 1860 med 15 meter langt med tegltag, to værelser, køkken, tærskelo, kostald og smedje.
  • Det røde hus ved for enden af alléen hed Hads Herreds Vej. Opført 1860. Var 11 1/3 meter langt med tegltag. To værelser, køkken, spisekammer og værksted. Ved siden af lå kostald. Blev i lang tid beboet af en hjulmand.
  • Det hvide hus på østsiden af Hads Herreds Vej. Var 11 1/3 meter langt. Grundmuret, med tre værelser, spisekammer, køkken, tærskelo og bageovn. Med kostald ved siden af.
  • Rosvaldhuset i Langballe krat (Hørret skov) var et af Sneglehusene, 10 meter langt, bindingsværk med to værelser, køkken, spisekammer, brændehus, bageovn og kostald.
  • Sneglehuset opført senest 1860, var 9 3/4 meter langt bindingsværkshus med et værelse, køkken, spisekammer, brændehus, bageovn, kakkelovn og kostald.
  • Bækhuset på Skåde mark var 9 3/4 meter langt bindingsværk med to værelser, køkken, spisekammer og kakkelovn. Ved siden af var der kostald og tærskelo.
  • Skovfogedhuset ved Moesgård marks nordskel. Var indrettet med beboelse, stald, lade, svinehus og have samt 7 tønder land. Der kunne holdes køer, får, grise og høns. Huset var skovfogedhus så længe der var godsdrift på Moesgård.

Ejere af Moesgård

Moesgårds ejerskab er dels gået i adelig arv fra far til søn, men har også været enkesæde og er nogle gange gået over i fætter-kusine slægten. Undervejs har den være handlet til nye slægter, for i 1800-tallet at ende i en borgerlig slægt.

De første sikre ejerskaber af herregården Moesgård er fra 1463, mens de foregående i Gyldenstierne-slægten er noget usikre. Årstallene angiver hvornår de har overtaget gården og i parentes fødsels-dødsår. [3] [4]

  • Gyldenstierne-slægten
    • 1396-ca. 1425: Antageligt Gyldenstierne-slægten
    • ?-ca. 1455: Erik Nielsen Gyldenstierne (-ca. 1455)
    • ca. 1455: Peder Eriksen Gyldenstierne (ca. 1458), søn af Erik Nielsen Gyldenstierne - arvede gården, men døde inden boet var fordelt
    • ca. 1463: Oluf Pedersen Gyldenstierne (ca. 1450-1504), søn af Peder Eriksen Gyldenstierne (ca. 1458)
    • 1504: Lene Olufsdatter Gyldenstierne (-ca. 1572), datter af Oluf Pedersen Gyldenstierne (ca. 1450-1504)
  • Ulfeldt-Kaas-slægten
    • 1543: Bjørn Kaas (-1581)
    • 1560-1563: Jost Andersen Ulfeldt (-1563), gift med Bjørn Kaas' (-1581) søster, Anne Nielsdatter Kaas
    • 1563-?: Anne Nielsdatter Kaas g. Ulfeldt (-1583), enke efter Jost Andersen Ulfeldt (-1563) og søster til Bjørn Kaas
    • ?-1638: Helvig Ulfeldt (-1638), kaldtes Moesgaards moder, datter af Anne Nielsdatter Kaas og Jost Andersen Ulfeldt (-1563)
    • 1638-1648: Johan Kjeldsen Brockenhuus (1588-1648), søstersøn til Helvig Ulfeldt (-1638)
    • 1648: Helvig Eriksdatter Brockenhuus (1610-1674), enke efter Johan Kjeldsen Brockenhuus (1588-1648), var administrator for datteren Edel Brockenhuus (1643-1662)
    • 1648: Edel Brockenhuus (1643-1662), datter af Johan Kjeldsen Brockenhuus (1588-1648) og Helvig Eriksdatter Brockenhuus (1610-1674)
  • Frijs-slægten
  • Marselis-Güldencrone-slægten
  • Det nye Moesgård fra omkring 1711
  • Dahl-slægten
    • 1838-1844: Torkild Christian Dahl (1807-1872) og Henrik Christian Møller eller Peder Jacob Møller (usikkerhed om navnet på denne medejer)
    • 1838-1872: Thorkil Christian Dahl (1807-1872) alene
    • 1872-1911: Eleonora Emilie Andersen (1824-1911), g. Dahl, enke efter Thorkil Christian Dahl (1807-1872)
    • 1911-1952: Bothilde Dahl (1861-1952), datter af Thorkil Christian Dahl (1807-1872) og Eleonora Emilie Andersen g. Dahl (1824-1911)
    • 1952-1960: Thorkil Dahl (1887-1964), søn af Bothilde Dahl (1861-1952) og A. Gjern
    • 1960-1964: Aarhus Amt og omegnskommuner
    • 1964-1970: Forhistorisk Museum
    • 1970-: Moesgård Museum

Moesgårds gravplads

Familien Dahl fik i 1870 tilladelse til at kunne begrave Carl Bodilius August Dahl (1810-1870), der var lillebror til ejeren af Moesgård, Thorkild Christian Dahl (1807-1872), i Moesgårds park. Senere blev flere begravet på pladsen, og der opstod dermed et familiegravsted, der nu kendes som Dahls familiegravsted. Selvom Carl Bodilius August Dahl var den første, der blev begravet på stedet, indeholder det også adskillige ældre gravminder, da nogle af familiens gamle gravsten blev overført fra Søndre Kirkegård.

På Dahls familiegravsted ligger bl.a.:

Se en fuldkommen liste over de begravede på Dahls familiegravsted her.

Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997

Følgende beskrivelse er citeret fra Århus Kommuneatlas.

Moesgård er placeret i det smukke landskab i udkanten af Moesgård Skov. Syd for anlægget falder terrænet ned mod det markante dalstrøg, der gennemstrømmes af Giber Å. Det skrånende terræn, vandløb og søer er bevidst inddraget og bearbejdet i den kultiverede og smukt anlagte park.

Moesgårds historie går tilbage til 1500-årene, da gården blev oprettet som hovedgård. Gården lå da nede i ådalen ca. en km. sydvest for det nuværende anlæg. Gården blev flyttet til den nuværende placering i sidste halvdel af 1600-årene. Det nuværende anlæg blev opført i 1780-84 af C.F. Gyldenkrone efter tegninger af hofbygmester Chr. Joseph Züber. Anlægget er nu indrettet til Forhistorisk Museum ved en om- og tilbygning foretaget af arkitekt C.F. Møller i 1964.

Kernen i det helstøbte anlæg er den hvidkalkede hovedbygning, der med to rundede sidefløje danner en elegant afslutning på den store gårdsplads. Hovedhuset har helvalmet tag og er opført i to stokværk med midter- og siderisalitter. Mod haven prydes bygningen af et halvrundt midterparti, der øverst afsluttes af en balustrade.

Den hvidkalkede hovedbygning ligger i et fint bearbejdet samspil med avlsgårdens røde teglstensbygninger. De to vestligste af ladegårdens længer danner en lille forgård omkring aksen, der fortsætter med alleen langt ud i landskabet.

Øst for hovedbygningen ligger den store, smukt anlagte park, der mod nord og syd er afgrænset af smukke, klippede lindealleer, der danner en elegant og bearbejdet overgang til det omkringliggende landskab. Plænen er fornemt bearbejdet og terrasseret. Mod øst opløses den stramt anlagte have i en landskabshave med søer, slyngede stier og fritstående træer. I parkens østligste afgrænsning ligger en lille gravplads omkranset af et stengærde og beplantning.

Samlet set udgør Moesgård et usædvanligt homogent og sammenhængende herregårdsanlæg, der er karakteriseret af en enestående sammenhæng mellem hovedbygning, avlsgård, park og landskab.

Moesgård på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107699

Litteratur og kilder

  • Jens B. Skriver: Moesgård. Historien om en herregård. 2001
  • Jytte Ortmann: Slotte og herregårde i Danmark, Kbh. : Sesam, 2003
  • Niels Peter Stilling: Danske herregårde – arkitektur, historie og landskab, Kbh. : Nyt Nordisk Forlag, 1999
  • Niels Peter Stilling: Politikkens bog om Danmarks slotte og herregårde, Kbh. : Politikken, 2004
  • Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus. Historier fra byen, byens historie. 2008/2016
  • Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.
  • danskeherregårde.dk om Moesgaard, https://www.danskeherregaarde.dk/nutid/moesgaard
  1. J.B.Skriver: Moesgård
  2. BBR- og boliginformationer
  3. K.Lundskov: Det gamle Aarhus
  4. J.B.Skriver: Moesgård