Moesgård herregård

Fra AarhusWiki
Moesgård 1910, set med hovedbygningen i baggrunden.

Oprindeligt blev Moesgård, beliggende i Mårslet sogn, oprettet som hovedgård i midten af 1500-tallet. Undersøgelser har imidlertid vist, at de ældste spor af bygninger på stedet kan dateres helt tilbage til 1396. I dag er der ikke noget tilbage af de oprindelige bygninger, idet hele gårdens bebyggelse blev ødelagt fuldstændig som følge af svenskekrigene omkring midten af 1600-tallet.

I 1780 påbegyndte lensbaron Christian Frederik Gyldenkrone en genopførelse af Moesgård som fornemt herresæde. Herregårdskomplekset, i klassicistisk stil, der stod færdig i 1784 blev opført efter tegninger af arkitekten Chr. Joseph Zuber, og er stadig bevaret i dag. I sin grundplan til Moesgårds hovedfløj lod Zuber sig stærkt inspirere af den opbygning omkring en lukket ottekantet slotsplads, som også Amalienborg er udlagt efter – og parallellerne til forbilledet er da også genkendelige i Moesgårds grundlæggende arkitektur.

Som en følge af Statsbankerotten i 1813 måtte familien Güldencrone i 1822 lade Moesgård gå på tvangsauktion, hvorefter det blev afhændet til den danske stat.

Senere i 1838 blev godset overtaget af den kommende stiftamtmand Thorkild Christian Dahl, i hvis families besiddelse det forblev frem til 1960.

Stedet blev herefter solgt til Aarhus Amt, og har fra 1964 og frem til i dag været hjemsted for Moesgård Museum, det tidligere Forhistorisk Museum.

Moesgårds huse

Godsejer Thorkild Dahl ønskede stabil arbejdskraft knyttet til godset. Derfor fik han nyindrettet eller opført en række huse, der blev lejet ud blandt andet på betingelse af, at lejerne skulle lave lønnet arbejde for godset, men ikke måtte arbejde for andre.[1]

Der var 14 huse tilknyttet, blandt andre:

  • Teglværkshuset var et 19 meter langs bindingsværkshus med to lejligheder, indeholdende fire værelser, to køkkener, to spisekamre, to bageovne, to kakkelovne og to separate kostalde. Teglbrænderen og skovfogeden måtte deles om det to lejligheder.
  • Bødkerhuset ligger ensomt i skoven på Skovmøllevej, med afkørsel lige før Moesgård strand. Det blev opført 1793 [2] og kaldtes da Vægterhuset. Det var dengang et 12½ meter langt bindingsværkshus med tre værelser, spisekammer og køkken. Der var både bageovn, komfur og kakkelovn.
  • Fiskerhuset ved Giber Å
  • Tophuset på bakken over Skovmøllen. Var 11 1/3 meter langt med tre værelser, køkken, spisekammer, brændselsrum og kostald. Det havde tidligere været en del af Skovmøllen.
  • Smedehuset for enden af alléen til Moesgård var opført 1860 med 15 meter langt med tegltag, to værelser, køkken, tærskelo, kostald og smedje.
  • Det røde hus ved for enden af alléen hed Hads Herreds Vej. Opført 1860. Var 11 1/3 meter langt med tegltag. To værelser, køkken, spisekammer og værksted. Ved siden af lå kostald. Blev i lang tid beboet af en hjulmand.
  • Det hvide hus på østsiden af Hads Herreds Vej. Var 11 1/3 meter langt. Grundmuret, med tre værelser, spisekammer, køkken, tærskelo og bageovn. Med kostald ved siden af.
  • Rosvaldhuset i Langballe krat (Hørret skov) var et af Sneglehusene, 10 meter langt, bindingsværk med to værelser, køkken, spisekammer, brændehus, bageovn og kostald.
  • Sneglehuset opført senest 1860, var 9 3/4 meter langt bindingsværkshus med et værelse, køkken, spisekammer, brændehus, bageovn, kakkelovn og kostald.
  • Bækhuset på Skåde mark var 9 3/4 meter langt bindingsværk med to værelser, køkken, spisekammer og kakkelovn. Ved siden af var der kostald og tærskelo.
  • Skovfogedhuset ved Moesgård marks nordskel. Var indrettet med beboelse, stald, lade, svinehus og have samt 7 tønder land. Der kunne holdes køer, får, grise og høns. Huset var skovfogedhus så længe der var godsdrift på Moesgård.

Ejere af Moesgård

Moesgårds ejerskab er dels gået i adelig arv fra far til søn, den har været enkesæde, nogle gange gået over i fætter-kusine slægten. Undervejs har den være handlet til nye slægter. For i 1800-tallet at ende i en borgerlig slægt.

De første sikre ejerskaber af herregården Moesgård er fra 1463, mens de foregående i Gyldenstierne-slægten er noget usikre. Årstallene angiver hvornår de har overtaget gården og i parentes fødsels-dødsår. [3] [4]

  • Gyldenstierne-slægten
    • 1396-ca.1425: Antagelig Gyldenstierne-slægten
    • - 1455 Erik Nielsen Gyldenstierne (†1455)
    • 1455 Peder Eriksen Gyldenstierne arver, men døde 1458 inden boet var fordelt
    • 1463 Oluf Pedersen Gyldenstierne (1450-1504)
    • 1504 Lene Olufsdatter Gyldenstierne († o.1572)
  • Ulfeldt-Kaas-slægten
    • 1543 Bjørn Kaas († 1581)
    • 1581 Anne Kaas († 1583) - Søster til Bjørn Kaas. Gift med Jost Andersen Ulfeldt,
    • 1583 Helvig Ulfeldt (†1638) - Datter af Anne og Jost. Kaldet 'Moesgaards moder'
    • 1638 Johan Brockenhus (1588-1648) - Søstersøn til Helvig
    • 1648 Helvig Eriksdatter Brockenhuus (1610-1674) - Enke efter Johan, som administrator for datteren...
    • 1648 Edel Brockenhuus (1643-1662) - Datter til Johan og Helvig
  • Frijs-slægten
    • 1654 Mogens Frijs (1623-1675) - Barnebarn til Helvig Ulfeldts søster Anne Ulfeldt gift med Jørgen Friis. Halvfætter til Edel Brockenhuus.
  • Marselis-Güldencrone-slægten
    • 1662 Gabriel Marselis (1609-1673)
    • 1673 Vilhelm (I) Marselis Güldencrone (1645-1683)
    • 1683 Regitze Vind (1660-1692) - Enke efter Vilhelm Güldencrone
    • 1692 Christian (II) Güldencrone, Jørgen Güldencrone, Vilhelm (2) Güldencrone
  • Den nye Moesgård fra omkring 1711
  • Dahl-slægten
    • 1838 Thorkil Christian Dahl og Peder Jacob Møller i fællesskab
    • 1844 Thorkil Christian Dahl (1807-1872)
    • 1872 Eleonora Emilie Andersen Dahl (1824-1911) - Enke efter Thorkil Dahl
    • 1911 Bothilde Dahl (1861-1952) - Datter af Thorkil og Emilie
    • 1952 Thorkil Dahl (1887-1964) - Søn af Bothilde
    • 1960 Århus Amt og omegnskommuner
    • 1964 Forhistorisk Museum
    • 1970 Moesgård Museum

Moesgårds gravplads

Familien Dahl fik i 1870 tilladelse til at kunne begrave Thorkild Dahls lillebror Carl Dahl i Moesgårds park. Senere blev flere begravet på pladsen. Nogle ældre af familiens gravsten er dog overført fra Søndre kirkegård.

På gravpladsen er følgende gravsten opsat, dødsår i parentes:[5]

  • Johannes Dahl (1815) . Therkil Fogh (1816) . Frederik Dahl (1822) . Johanne K.E. Dahl (1822) . Christian Thansen Guldager (1834) . Anne Rosine Weise . Eric Andersen (1834) . Julius Dahl (1837) . Caroline Wagtmann (1839) . Frederik Suckow (1843) . Ane Kierstine Fogh (1851) . Engelke Jørgensen (1852) . Kierstine Fogh (1855) . Dorthea Suckow (1858) . Gjertrud Hertz (1863) . Carl Bodilius Dahl (1870) . Ulrik Syberg (1870) . Thorkild Christian Dahl (1872) . Johannes Dahl (1873) . Christian Hertz (1875) . H.F. Syberg (1885) . Theodor Bang (1896) . Johanne Syberg f. Bay (1904) . Anna Beck (1906) . Eleonore Dahl (1911) . Eleonore Bang f. Dahl (1922) . Frederik Dahl (1928) . Erik Dahl (1936) . Bothilde Dahl (1952) . Agnethe Dahl f. Lunn (1956) . Thorkil Dahl (1964) . Torben Dahl Olesen Østergaard (1994) . Samt fællesgravsten med ældre slægtsnavne.

Litteratur og kilder

  • Jens B. Skriver: Moesgård. Historien om en herregård. 2001
  • Jytte Ortmann: Slotte og herregårde i Danmark, Kbh. : Sesam, 2003
  • Niels Peter Stilling: Danske herregårde – arkitektur, historie og landskab, Kbh. : Nyt Nordisk Forlag, 1999
  • Niels Peter Stilling: Politikkens bog om Danmarks slotte og herregårde, Kbh. : Politikken, 2004
  • Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus. Historier fra byen, byens historie. 2008/2016

Noter

Koordinater

  1. J.B.Skriver: Moesgård
  2. BBR- og boliginformationer
  3. K.Lundskov: Det gamle Aarhus
  4. J.B.Skriver: Moesgård
  5. K.Lundskov: Det gamle Aarhus