Torkild Christian Dahl (1807-1872)
Thorkild Christian Dahl (født den 11. september 1807 i Aarhus, død den 4. april 1872 på Moesgaard, Mårslet sogn, Aarhus Amt) var landsoverretsprokurator, godsejer, stiftamtmand og medlem af Aarhus Borgerrepræsentation. Ved sidstnævnte var han repræsentant uden valg den 23. april 1848 og deltog kun i ét møde.
Han var søn af kaptajn, senere overkrigskommissær, landinspektør og ejer af Aarhus Mølle Johannes Dahl og hustru Kjerstine Fogh.
Gift den 28. maj 1852 i Aarhus med Eleonore Emilie Andersen (født den 12. februar 1824 i Bordeaux, død den 1. november 1911 på Moesgaard), datter af skibskaptajn Eric Andersen og hustru Anne Rosine Weise. Sammen fik de børnene Caroline Margrethe Eleonore Emilie Dahl (1853-1922) og Anna Kjerstine Gerthrude Frederikke Bothilde Thora Dahl. Før sit ægteskab med Eleonore Emilie Andersen var Torkild Christian Dahl forlovet med Caroline Margrethe Wagtmann (1810-1839), der døde, inden de kunne blive gift.
Uddannelse og karriere
Torkild Christian Dahl blev student fra Aarhus Katedralskole i 1827, og i 1834 blev han juridisk kandidat. Seks år senere udnævntes han til overretsprokurator i Aarhus. Hans sagførervirksomhed voksede sig efterhånden stor, men blev kun en bibeskæftigelse for Dahl, da hans interesser kredsede om politik.
Dahl var engageret i den nationalliberale bevægelse, og i overensstemmelse med dennes frihedskrav slog han i begyndelsen af 1840'erne til lyd for, at landkommunerne fik den samme administrationsfrihed, som købstadskommunerne havde. I 1847 valgtes han som stænderdeputeret, og han fremsatte hurtigt krav om en fri forfatning, ligesom han stillede sig i spidsen for den nationalliberale bevægelse i Jylland.
Af den grundlovgivende forsamling, hvortil Dahl var valgt i Skjoldelev-kredsen, fik han hvervet som sekretær for Grundlovskomiteen, og han talte her forgæves for optagelse af en løfteparagraf om virksomme landboreformer. I dette spørgsmål lå han i virkeligheden Bondevennerne langt nærmere end de nationalliberale. Han fik senere sæde i Landbokommissionen og var her med til at virkeliggøre ordninger for lens- og stamhuses afhændelse af fæstejord. Fra 1849 til 1857 sad Dahl i Landstinget. Samme år som han stoppede i Landstinget, blev han udnævnt til stiftamtmand over Aarhus Stift, men trak sig allerede i 1858 helt fra aktiv politik. I 1860 afslog han også et tilbud fra Monrad om indenrigsminister-porteføljen, hvilket sikkert skyldtes hans skuffelse over, at hans politiske realitetssans og administrationstalent ikke havde bragt ham en ledende stilling på grund af de nationalliberales mistillid til hans landbopolitik.
Under den preussiske okkupation i 1848 overlod Orla Lehmann administrationen af Skanderborg Amt til Dahl, og med dygtighed forstod han at bringe ordnede forhold og at moderere besættelsesstyrkernes krav. Dahl blev udnævnt til kammerherre, Dannebrogsmand og Kommandør af 1. grad af Dannebrog.
Dahls indflydelse i Aarhus og ved Moesgaard
Dahl fik stor betydning for Aarhus, hvor han fik opført et nyt kvarter omkring Fredensgade. Han var også med til at stifte Jysk Selskab for Historie og Topografi og Selskabet for den historisk-antikvariske Samling i Aarhus. Herudover gjorde han et stort stykke arbejde ved Kreditforeningen for jydske Landejendomme.
I 1838 købte han halvparten af Moesgård herregård, og fra 1844 sad han som eneejer her.
I forbindelse med besættelsen af Aarhus i 1864 blev Dahl ført som gidsel til Rendsborg, og hans helbred fik her et knæk, som han ikke kom sig over senere. I 1868 trak han sig tilbage fra det offentliges tjeneste.
I 1870 fik Dahl tilladelse til at begrave sin lillebror, Carl Bodilius August Dahl, i parken til Moesgård. Da Dahl selv døde to år senere, blev også han begravet her. Dahls familiegravsted findes stadig i parken.
Kort før sin død i 1872 oprettede Dahl en fond for daglejerne på Moesgård.
Se også
Litteratur og kilder
- Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
- Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
