Mårslet

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Mårslet er en forstad til Aarhus, som ligger syd for byen.

Mårslet var tidligere en landsby, hvilket blandt andet kan ses af Mårslet Kirke som stammer fra 1200-tallet. Byen udviklede sig da den blev en stationsby på Odderbanen som blev oprettet i 1884. I 1960’erne begyndte Mårslet at udviklede sig med en række villakvarterer.

Mårslet Kommune udgjordes af Mårslet Sogn indtil kommunesammenlægningen med Aarhus Kommune i 1970.

Befolkningsudvikling i Mårslet Sogn

År Befolkning
1801 578
1850 817
1901 1298
1930 1479
1955 1251
1960 1285
2015 5643

Præster i Mårslet Sogn fra cirka 1600 til 1966

Maarslet Sognekald blev fra slutningen af det 16. århundrede bestyret fra Aarhus, ifølge Wibergs Præstehistorie II, 359, af enten en præst fra Aarhus eller en lærer ved Aarhus Katedralskole. 1. Christen Lauritsen. Blev efter sigende omtalt som én af de 1584 præster, der deltog i Kong Christian IV´s kroning og omtaltes endvidere på prædikestolen i Mårslet Kirke fra 1603. 2. Mikkel Nielsen. Magister og afsat i perioden den 8(8 og 5/9 1610, fordi han nægtede at anvende exorcisme. Derefter blev han gårdmand i Hørret eller Langballe. 3. Laurits Mikkelsen. Muligvis kaldet til præsteembedet i 1610 og virkede hér indtil sin død i 1642. Laurits Mikkelsen menes at være fader til Hans Lauritsen (født i Mårslet), der virkede som præst i Adslev-Mjesing i 1674-77.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Storlandsby.

Geografi og bevoksning:

Det samlede Mårslet ligger på en plan flade, men midt igennem den gamle bydel går en idyllisk ådal, som i høj grad er med til at skabe miljøet i denne bydel.

Bortset fra den gamle bebyggelse omkring åen findes der ingen bevoksning af betydning. Til gengæld præger et par af de åbne pladser i høj grad miljøet. Det gælder især kirkegården, der ligger højt placeret i forhold til sine omgivelser. Også det grønne område ved åen er miljøfremmende, men det er dog i nogen grad gemt bag bebyggelsen.

Bygninger og erhverv:

Mårslets bebyggelse er nærmest koncentreret, men en række åbne områder medvirker til, at byen nærmest virker opsplittet. Især ådalen midt i byen, og i mindre grad jernbaneterrænet, er sådanne opsplittede områder. Landsbyen er en udpræget boligby, kun forsynet med de nødvendigste forretninger langs Tandervej og Hørretvej. Omkring de to veje kan der klart udskilles en centralt beliggende gammel bebyggelse, som virker som en ældre bydel, nogenlunde sammenhængende og homogen. Landsbyens komplekser består af 8 gårde, 419 beboelseshuse med udhuse, 6 bygninger anvendt som boliger/forretninger og resten af bygningerne anvendt til andet.

Vejnet:

Der er ingen gennemgående veje af betydning, der går gennem Mårslet, og trafikken består hovedsageligt af lokaltrafik og trafik til og fra byen. Gadenettet er igennem den gamle bydel slynget med små hyggelige bugtninger. I den nye bebyggelse er gadenettet præget af blindgader. Med enkelt undtagelser er vejene asfalterede og kantede med fortove.

År 1974
Indbyggertal
Antal bygninger 450 ejendomme
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige 6
Særkende for landsbyen Trods Mårslets størrelse, og de mange nye parcelhuse, lader der sig let udskille en miljøvenlig gammel kerne midt i byen. Her er miljøet stærkt fremmet af den sammenhængende bebyggelse, den snoede gade, den hyggelige ådal og især kirken og kirkegårdens centrale beliggenhed midt i den ældre bekerne, men højt hævet over ådalen og bebyggelsen.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Henvisninger

Litteratur og kilder

  • J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler