Mårslet Kommune

Kort, der viser, hvor kommunegrænsen ved Mårslet Kommune gik i 1969 inden den store kommunesammenlægning.

Frodige marker, grønne skove, et kuperet morænelandskab og ikke mindst de to herregårde Vilhelmsborg og Moesgård har gennem århundrede været kendetegnene for Mårslet Sogn, der i 1842 kom til at udgøre Mårslet Kommune.

Kommunen blev nedlagt som selvstændig kommune ved Kommunalreformen i 1970, hvor den blev en del af Aarhus Kommune.

Kommunen

Mårslet Kommune blev oprettet i 1842 som et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838. Mårslet Sogn var det eneste sogn i kommunen.

Kommunen blev ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst oprindeligt automatisk var medlem, samt de mænd, der ejede mindst 32 tønder hartkorn. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 personer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og mindst én tønde hartkorn. Derudover havde herredsfogeden og birkedommeren på Vilhelmsborg ret til at deltage i møder med stemmeret.

Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og det fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning. Selv om valgreglerne og -måden blev demokratiseret gennem årene nåede sognerådet at blive hundrede år, før den første kvinde blev valgt ind i det.

Geografien

Mårslet Kommune lå omgivet af kommunerne Beder-Malling, Solbjerg (oprettet i 1963), Holme-Tranbjerg og Aarhus Købstadskommune. Det samlede areal var på 2421 hektar.

Området er præget af et stærkt kuperet terræn, der skyldes både randmorænebakker, kaldet Holme Bjerge, samt dybe dalsystemer skabt af smeltevandserosion, som blandt andet Giber Å løber i. Inden for den tidligere kommunegrænse ligger stadig flere skove, der er et yndet udflugtsmål for både lokale og aarhusianere inde fra byen. Optil kommunesammenlægningen i 1970 havde Mårslet Kommune en tange land ud til kysten gennem Moesgård Skov, hvor Skovmøllen ligger og Moesgård Strand for enden årligt trækker tusindvis af gæster til. Tidligere lå kommunegrænsen anerledes, så Mårslet Kommune havde en større kyststrækning.

I kommunen lå ud over Mårslet også byerne Testrup, Hørret og Langballe samt områderne Langballe Mark, Højballe, Moesgård Huse, Obstrup, Hørretløkken, Visbjerg, Nymark og hovedgårdene (herregårdene) Moesgård og Vilhelmsborg.

Langt op i midten af 1900-tallet var størstedelen af Mårslet Kommunes indbyggere stadig tilknyttet landbruget. I udkanten af Hørret Skov kunne man i 1939 endda møde husmandskonen Jensine Nielsen, der endnu kærnede husholdningens egen smør.

Udviklingen før 1900-tallet

I 1673 blev herregården Skumstrup ophøjet til baroni med navnet Vilhelmsborg. Sognets gårde var fæstegårde under herregården. Også Mårslet Kirke kom under baroniet, indtil den blev selvejende i 1921. Dermed ejede herremanden på Vilhelmsborg, baron Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683), praktisk talt hele sognet. Udskiftningen, hvor hver enkelt gårds jord blev samlet om gården, fandt sted fra 1780’erne, og fra midten af 1800-tallet havde bønderne købt deres fæstegårde af baronen for at blive selvejere.

Mårslet var en veludviklet landsby med både kirke, skole og smedje, da Oddergrisen i 1884 for første gang kørte igennem byen ved indvielsen af Odderbanen. Den nye position som stationsby satte yderligere gang i udviklingen og her blev blandt andet etableret et andelsmejeri og et afholdshotel.

Også Hørret var omkring 1800 en ganske betydelig landsby med 17 gårde. I 1850 var indbyggertallet i kommunen oppe på 817, hvoraf mange var piger og karle på kommunens mange gårde eller tilknyttet de to store herregårde Vilhelmsborg og Moesgård.

I 1885 fik kommunen og sognerådet opført en ny skole, som blev til Kommunekontoret og er i dag Mårslet Borgerhus.

Udviklingen i 1900-tallet

Helt op til 1960’erne var Mårslet Kommune et landbosamfund, hvor størstedelen af kommunens indbyggere var beskæftiget i landbruget eller i erhverv knyttet til landbrug. Fra 1960’erne og frem begyndte Mårslet at udvikle sig til en boligby, og de store marker blev udlagt til parcelhuskvarterer.

Indbyggertallet i kommunen begyndte at stige, men kun langsomt. I 1955 boede der 1.251 indbyggere i kommunen; ved året for kommunesammenlægningen i 1970 boede der 1.831, og i 1990 var tallet oppe på 3.665 indbyggere. For at undgå, at Mårslet blot skulle udvikle sig til netop en boligby for Aarhus igangsatte Foreningernes Fællesråd i Mårslet et stort projekt kaldet ”Fra Væreby til Leveby”. I dag arbejder fællesrådet meget med Helhedsplanen for Mårslet, trafik, grønne områder.

I Mårslet Kommune findes der et rigt kulturliv. Allerede i 1866 blev Testrup Folkehøjskole oprettet, og bortset fra perioden 1927 til 1967, hvor skolen blev drevet som sygeplejehøjskole af Dansk Sygeplejeråd, har den fungeret som højskole. I 1970 flyttede Forhistorisk Museum ind ved Moesgård og blev derved til Moesgård Museum, og ved Vilhelmsborg blev der fra 1991-2019 afholdt Vilhelmsborg Festspil.

I 1931 blev den nuværende Mårslet Skole opført. I 1955 fik Mårslet Kommune opført De Gamles Hjem, som er det nuværende Lokalcenter Kildevang. Den første børnehave kom til Mårslet i 1970 efter flere års forarbejde.

I august 2018 blev Mårslet en station på Letbanens rute mellem Odder og Aarhus.

Se også

Landkommunalstyret (sognekommuner)