Hørret
Hørret er en landsby i Aarhus Kommune, som hører under Mårslet Sogn, Aarhus Søndre Provsti og Aarhus Stift. I perioden 1842-1970 hørte den til Mårslet Sognekommune, hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.
Historie
Hørret er formentlig opstået omkring år 500 f. Kr., men der har levet mennesker i sognet siden istidens slutning for 12.000 år siden. I 1473 hed byen Hørit. Ældste skriftlige kilde om Hørret er markbogen fra 1683, hvor alle marker i sognet findes. Fra omkring 1700 hørte alle Hørrets gårde under baroniet Vilhelmsborg, hvor også Mårslet kirke kom under i 1673 indtil den blev selvejende i 1921. Udskiftningen i Hørret fandt sted i 1785 og fra midten af 1800-tallet havde bønderne købt deres fæstegårde af baronen for at blive selvejere.
Hørret var omkring 1800 en ganske betydelig landsby. Den havde 17 gårde. "Huse" spillede derimod en meget ringe rolle - i alt 4, og ingen af dem havde mere jord end selve hustomten. De 17 gårde lå alle ved bygaden. Bygningerne til 12 af dem eksisterede stadig i 1970'erne, de resterende 5 gårde blev udflyttet eller opgået i andre ejendomme. 3 af husene lå i østenden af byen ved nordsiden af gaden, hvor der siden er blevet placeret flere småhuse. Mellem 1840 og 1875 udstykkedes en del i de fjernereliggende områder af bymarken, men dette har som normalt ved lignende parcelleringer ikke haft nogen synlig indflydelse på byens bebyggelsesmønster.
Generelt har udviklingen været præget af stor stabilitet. I midten af 1960'erne blev parcelhusbebyggelsen Storhøj etableret i den yderste del af Villagårdens mark, men ellers har ændringerne i Hørrets bebyggelsesmønster siden udskiftningen været beskedne. Det mest iøjnefaldende nye træk er det ret betydelige antal huse. De er for en dels vedkommende opført af håndværkere, men de fleste er i deres oprindelse aftægtshuse til gårdene. I tiden omkring 2. verdenskrig opførtes/fornyedes en del landbrugsbygninger. Fra den periode stammer også den store tilbygning til det nedlagte mejeri, der en overgang husede et garveri. I 60'erne og 70'erne er der kun opført en enkelt landbrugsbygning. Fra midten af 1900-tallet indtog byboerne Hørret.
Skoleundervisning i Hørret
Skoleundervisning havde der været siden 1816 i en lejet stue hos en gårdmand til formålet, men i 1827 blev der bygget en skole i Hørret på Hørret Byvej 27, bekostet af Vilhelmsborg. Eleverne kom fra Hørret, Langballe, Vilhelmsborg og Moesgaard, indtil Langballe fik skole i 1885. I 1903 blev der bygget en ny skole i Hørret, som blev nedlagt i 1949, da elevtallet var stærkt dalende, og eleverne blev flyttet til Mårslet Skole.
Hørret Elite Mejeri
Blev i 1915 opført af Johannes Jensen på Hørret Byvej 6. Alle gårde i Hørret leverede mælk til mejeriet, som i starten producerede ost og smør og senere også konsummælk og, i en kort periode, ispinde. På et tidspunkt overgik bygningerne til garveriet Flach og derefter fulgte forskellige erhverv som skofabrik, kedelfabrik og vaskeri, som lukkede i 1988.
Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997
Følgende beskrivelse er citeret fra Århus Kommuneatlas.
Hørret har en smuk landskabelig placering i en lille lavning på sydsiden af Holme Bjerge. Terrænet i byen falder mod Bybækken, der ligger i den østlige del af byen.
Hørret kendes tilbage til 1473, hvor byen benævnes som Hørit. Landsbyen kan karakteriseres som en slynget vejby, og den ældre gårdbebyggelse lå primært langs sydsiden af den slyngede Hørretvej.
Af de 17 gårde, der lå i byen omkring 1800, har 12 bevaret deres placeringer, og det store antal gårde præger endnu oplevelsen af byen, der er uden nyere byudviklingsområder.
Landsbyen er karakteriseret af det varierede bebyggelsesforløb langs Hørret Byvej, der har et slynget forløb ned mod den lille bybæk i den østlige ende af byen. Langs sydsiden af Hørret Byvej er et særdeles flot forløb af ældre gårde, der sammen med husbebyggelsen og skråningerne langs vejens nordside danner et tæt forløb med store rumlige kvaliteter. Hovedparten af de gamle gårde er helstøbte, firelængede anlæg, der ligger med store udlænger i henholdsvis kampesten og bindingsværk tæt ud til den slyngede vej. Store træer er med til at fortætte bygaden. Enkelte velbevarede småhuse fra tiden omkring 1900 står som velholdte og velbevarede eksempler på periodens byggeskik.
Det oplevelsesrige vejforløb og det store antal velbevarede gårdanlæg i byen danner en værdifuld helhed.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering:
Kernelandsby i klasse 2.
Geografi og bevoksning:
Landsbyen ligger på overgangen mellem sydskråningen af Holme Bjerge og den dybe smeltevandsdal, hvori Kapelbæk løber østpå mod Giber Å. Beliggenheden giver fine udsigter fra landsbyen mod syd over dalen og mod øst mod Hørret Skov og mod landsbyen fra vejen mellem Langballe og Mårslet. Også internt præges Hørret af niveauforskelle, hvad der bidrager til at give den karakter. Generelt skråner terrænet sydover, og nordsiden af bygaden fornemmes tydeligt som højtliggende.
Helhedsvurderingen af beplantningen må betegnes som stærk fremtrædende, hvor især mange store og velholdte træer er en positiv ting. En fin og velholdt træallé bør også nævnes i forbindelse med gårdkomplekset Hørretvej 101. En lille branddam har ikke nogen betydning for landsbyens miljø.
Bygninger og erhverv:
Bebyggelsen er en sammenhængende enhed orienteret i sydvest-nordøstlig retning omkring Hørretvej (efter åbningen af omfartsvejen Hørret Byvej) og sidegrenen Højballevej. Sidstnævntes nordside domineres af åben mark, i øvrigt er begge vejsider bebygget. Gårde og huse er blandet mellem hinanden, dog således at der er tendens til, at gårdene ligger ved sydsiden af bygaden og husene ved nordsiden.
12 af ejendommene var i 1974 landbrug, af hvilke et af stuehusene blev anvendt som arkitekttegnestue, 3 kombinerede beboelse og servicevirksomhed (vaskeri, kolonialhandel og turistbuskørsel), og hertil kom en enkelt industrivirksomhed (Jysk Luft-Teknik (det nedlagte mejeri)). Målt efter antal arbejdspladser er landbrug vigtigste erhverv, og byens agrare udseende er så nogenlunde intakt.
Vejnet:
De trafikale forhold er begrænset til de to ovenfor nævnte biveje, hvoraf Hørretvej er den stærkest befærdede med en del gennemgående trafik. Det interne vejnets form er ugrenet og slynget. Det slyngede forløb øger den miljømæssige værdi. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt og fortove eksisterer ikke.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 100 |
| Antal bygninger | 70 bygninger fordelt på 31 ejendomme |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 12 |
| Særkende for landsbyen | Set under ét er Hørret ikke særlig righoldig på miljøværdifulde komplekser og enkelthuse, men terræn, bevoksning og bygninger danner tilsammen en fin enhed. I 1974 var den intense gennemgående trafik dog til betydelig gene. Gårdkomplekset Højballevej A bør fremhæves med to visible bygninger i bindingsværk og en skjult. Gården er i meget fin stand, stuehuset og de tre hovedlænger er alle med stråtag. I negativ retning på miljøet virker værkstedet og vaskeriet, Hørretvej nr. 106. Den gennemgående trafik er på grund af den ringe vejbredde i forbindelse med dårligt udsyn og manglende fortove generende. |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Hørret på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder:
- Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
- Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
- Hans Møller, udgivet af Mårslet Sogns Lokalhistoriske Forening: Mårslet...her hvor vi bor.
- Hørrets historie: http://maarsletegnsarkiv.dk/haefter/Hefte%2025.htm
- Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/
- Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.
