Giber Å
Giber Å (tidligere skrevet Gibber Å) har sit udspring ved Testrup Mose i Tranbjerg og sit udløb i Kattegat ved Fiskerhuset ved Moesgård strand i Strandskoven.
Giber Å får sit første vand fra to bække: Ballebæk, der afvander Tulsebæk fra Tranbjerg, og Morsebæk, som har sit vand fra Testrup Mose. Ved tilløb fra sin venstre side modtager Giberen først vand fra en lille bæk, der udspringer umiddelbart øst for Mårslet. Dernæst fra Kapelbækken, der afvander engene syd for Hørret Skov, og som løber til Giber Å, kort før åen passerer Fulden. Ved tilløb fra åens højre side får den først vand fra Beder Bæk, som udspringer ved én af de gamle mergelgrave på Vilhelmsborgs jorde vest for Beder. Endelig får Giber Å tilløb nord for Beder og fra åens højre side af Hovedgrøften, der afvander engområderne mellem Beder og Malling.
Den har en længde på 12 km. Den passerer undervejs Mårslet og Beder samt herregården Vilhelmsborg og Skovmøllen.
Se også Rokballe Mølle.
♦ Denne artikel er kun påbegyndt - Du kan hjælpe med at forbedre den med tilføjelser