Beder
Beder er en tidligere landsby i Aarhus Kommune. Den ligger lige syd for byen og hører til Beder Sogn, Aarhus Søndre Provsti og Aarhus Stift. Byen hørte i perioden 1842-1970 til Beder-Malling Sognekommune, hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune. Fra 2013 blev Beder og Malling set som ét samlet byområde kaldet Beder-Malling.
Historie
Oprindeligt blev Beder benævnt Bithræth, en sammentrækning af ordene Bith og ræth, som betyder henholdsvis græsgang og kvægfold. Beder betyder derfor kvægfolden på græsgangen. I 1297 nævnes byen som Bithreth, men fra 1403 havde den sit nuværende navn. Byen er anlagt engang før midten af 1100-tallet, da Beder Kirke stammer fra den tid. Der har dog været menneskelig aktivitet i området siden bronzealderen.
Stationen i Beder
Beder Station åbnede i 1884 med Hads-Ning Herreders Jernbanestrækning (Odderbanen) mellem Aarhus og Odder. Den lukkede i august 2016 for at blive ombygget til Aarhus Letbane som del af letbanens strækning Odder-Grenå. Efter forsinkelser i forhold til planen om at åbne i december 2017 åbnede Letbanens etape mellem Odder og Aarhus den 25. august 2018.
Norsminde Havn
Norsminde Havn nævnes første gang i 1272, hvor Erik Menved gav biskoppen i Aarhus ret til at opkræve told af skibene, der ankom til havnen. Frem til 1814 var trafikken til og fra Norsminde Havn større end Aarhus Havn, hvilket blandt andet skyldtes den store korneksport, man havde til Norge fra Norsminde Havn. Hads Herred producerede store mængder korn, og det var derfor oplagt at benytte Norsminde Havn fremfor Aarhus Havn. Havnen var tættere på, og vejen til Aarhus gennem det nuværende Højbjerg var en farefuld færd. Højberg blev dengang kaldt Skidenpyt, hvor man skulle igennem et svært tilgængeligt skovområde, hvor der også var en vis fare for overfald og røverier. Købmanden Hans Broge fra Aarhus benyttede også Norsminde Havn så sent som i 1858, hvor han annoncerede, at Norsminde Pakhus var til salg.
Jordbrugets UddannelsesCenter Århus
Gartnerskolen i Beder blev oprettet i 1889 under navnet Beder Havebrugsskole. I 1900 fik skolen statsanerkendelse. Med Niels Klougarts overtagelse af skolen i 1913 begyndte den i højere grad at satse på at uddanne unge til gartnere og skiftede navn til Beder Gartner og Havebrugsskole. Den 1. januar 2008 fusionerede skolen med Vejlby Landbrugsskole og blev til Jordbrugets Uddannelsescenter Århus.
I skolens have har De samvirkende jydske Husmandsforeninger rejst et mindesmærke for forstander og konsulent P. Henriksen, som var forstander fra 1897 og 20 år frem.
Beder Skole
Den oprindelige Beder Skole var beliggende Fuldenvej i Beder Sogn. Den nuværende Beder Skole er beliggende midt i Beder by og modtager i overvejende grad elever fra Beder by.
Beder Kro
Beder kro lå oprindeligt på Beder Landevej 97. Kroen blev, ligesom kirken, ofte brugt som møde- og valgsted for Beder-Mallings sogneforstanderskab. I 1884-1885 blev der lavet en ny kro på Beder Landevej 66 og 14. februar 1885 fik købmand Niels Olsen lov til at drive krohold på denne adresse.
Kroen lukker ca. 1970, de sidste ejere var Kai og Jensine Berg. I 1970'erne lejer Jensine Berg kroværelserne ud som kollegieværelser. 1980 blev Beder kro solgt til Holmbo Huse.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering: Storlandsby.
Geografi og bevoksning
Beder ligger i store træk på et fladt terræn. Men byen gennemløbes af en lille bæk med tilhørende dal, en dal der miljømæssigt er fint udnyttet til parkanlæg. Desuden er denne dal med til at bryde lidt af byens kontinuitet og opdele byen i en række mindre bydele. Således at byen trods en nogenlunde kontinuert bebyggelse opdeles i en bydel omkring landevejen vest for dalen og en bydel øst for dalen.
Mens de nye kvarterer er præget af en miljøvenlig beplantning, er det lidt ældre kvarter mod SV ret fattigt på beplantning, bortset fra træerne langs Beder Landevej og omkring et lille gadekær. Af åbne områder er især parkanlægget i ådalen fremtrædende, og derudover findes der enkelte mindre grønne områder, alle af mindre eller ingen betydning for miljøet.
Bygninger og erhverv
Komplekserne består af 11 gårde, 546 beboelseshuse med udhuse, 11 etageboliger og 10 bygninger anvendt som boliger/forretninger. Det er en udpræget boligby med kun de nødvendigste forretninger, hvoraf de fleste er placeret i et stort indkøbscenter, suppleret af nogle enkelte små forretninger langs Beder Landevej. Et par store gartnerier og de nævnte gårde indgår også i bybilledet.
Den ældre bydel er let at udskille, da den er placeret i et hjørne af den nuværende by og ikke centralt i den. Bebyggelsen brydes i høj grad af den stærkt befærdede landevej. Kirken ligger perifert i byen og er derfor kun i ringe grad med til at præge miljøet.
Vejnet
Midt igennem den vestlige del af byen går den meget stærkt trafikerede Beder Landevej, hvoromkring bebyggelsen knytter sig ret tæt i den sydlige del af byen, hvorfor den trafikale situation her virker endnu mere miljøskæmmende. Til gengæld er jernbanen så perifert placeret, at den absolut ingen betydning har for miljøet.
De nye parcelhuskvarterer er præget af blindgader. Disse gader er især i den østlige bydel ofte forsynet med vejtræer og ensartede pyntelige hækafgrænsninger, alt sammen noget der er med til at give kvartererne et grønt og miljøvenligt præg ud over det sædvanlige for parcelhuskvarterer. Vejnettet er næsten overalt asfalteret og kantet med fortove.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 2100 |
| Antal bygninger | 641 bygninger fordelt på 599 ejendomme |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 11 |
| Særkende for landsbyen | Beder har trods sin størrelse nogle ualmindeligt miljøvenlige nye kvarterer, understreget af det dejlige parkanlæg i ådalen. Til gengæld synes den gamle bydel på trods af, at den er ret let at udskille, ikke at være særlig miljøvenlig, især på grund af heterogenitet og usammenhæng samt den stærkt befærdede Beder Landevej. |
Kilder: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Stationsbykulturmiljøet – bevaringsstatus 2019
Bevaring – omfang og karakter
Der har generelt været en delvis bevaring af ældre bygninger og ejendomme, men nærmest ingen bevaring af gamle erhvervsfunktioner. Gamle erhvervsbygninger såsom mejeriet og smedjen har således ikke længere har samme funktion som oprindeligt.
Grundlaget for dette er ikke overraskende, idet den gamle bykerne og de tilknyttede erhverv alle var stærkt afhængige af landbruget, og som tiden gik, blev landbruget også afviklet, hvorfor den oprindelige bykerne blev mere overflødig for byen og fremtidig byudvikling. Mange af de landbrugsafhængige erhvervsbygninger i Beder er dog bevaret; her er de oplagte eksempler smedjen og det gamle andelsmejeri, der i dag huser andre erhverv såsom autohandel og fysioterapi. Dette er også et generelt billede for mange af de andre små erhvervsbygninger og forretninger, der i dag huser anden form for erhverv eller privat bolig.
Kulturmiljø
Den gamle kro ved Stationsvej, der i dag fungerer som privatboliger, har i meget lang tid haft stor betydning for Beder, hvilket også fremgår af den småmajestætiske, iøjnefaldende arkitektur, der skiller sig ud fra resten af byens bebyggelser. Kroen har lidt under de samme tendenser, som har haft indvirkning på bymiljøet. Den er bevaret i sin fysiske form, men Beder har i dag ikke kapacitet til at opretholde en kro. Derfor har det kulturmiljø, der fandtes, ikke kunnet overleve, og kroen kan derfor umuligt løfte samme opgave og have samme betydning som tidligere, nemlig som byens midtpunkt.
Moderne funktioner og potentialer
Potentialet for Beders kulturmiljø, der i høj grad består af landbrugserhverv og små forretninger, har været at videreføre et småt, men vigtigt erhvervsliv i en relativt lille by. Mange af de nuværende erhvervsforetagender har til huse i ældre erhvervsbygninger, blandt andet langs Beder Landevej, men har i dag ikke nødvendigvis samme funktion som tidligere, nemlig at forsyne og forsørge et opland.
Beder på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Beder-Malling Egnsarkiv
- Beder-Malling Egnsarkiv: "Beder Kro på Beder Landevej 66"
- Danmarks Kirker
- J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
- Tage Thøgersen: Fra middelalderens Bithræth til nutidens Beder, i Liv og Levned i Beder og Malling Sogne, Støttefonden for Beder-Malling Egnsarkiv, 1992.
- Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
- Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
- Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/
- https://digdag.dk/
