Tranbjerg
Tranbjerg er en forstad i Aarhus Kommune, som ligger 10 km sydvest for Aarhus i Tranbjerg Sogn. Byen var tidligere en landsby og var en del af Holme-Tranbjerg Kommune indtil kommunesammenlægningen med Aarhus Kommune i 1970.
I Tranbjerg Sogn findes desuden landsbyerne Gunnestrup, Bjøstrup, Slet, Obstrup, Jegstrup og Østerby samt bebyggelserne Sønderbro og Børup.
Den tidligste historie
Oldtidshøje i området fortæller, at der længe før kirkens opførelse i 1100-tallet har boet mennesker omkring Tranbjerg. Der er gjort flere fund fra både yngre Bronzealder, Jernalder og Stenalder i området.
Tranbjerg bliver for første gang nævnt i kilderne i 1454, hvor den bliver nævnt som 'Tranberich' (i 1544 som 'Trandbero'). Tranbjerg By hørte man derimod først om senere.
Kirke lå der før byen
Tranbjerg Kirke blev opført i slutningen af 1100-tallet og blev senere udvidet med et våbenhus og et kirketårn. Altertavlen stammer fra 1500-tallet og er sandsynligvis fremstillet i Lübeck. I prædikestolen er årstallene 1670 og 1682 indgraveret, og den ene af kirkens klokker er fra 1614.
Kirken blev ved sin opførelse placeret midt mellem de landsbyer, der var blevet befolket. Det drejede sig om Jegstrup, Slet, Bjødstrup, Gunnestrup og Østerby.
Stationsbyen
Fra 1700-tallet til slutningen af 1800-tallet bestod Tranbjerg næsten udelukkende af kirken og skolen (se Tranbjerg Skole). Sognet dækkede et større område, men bestod hovedsageligt af gårde og husmandssteder, som lå spredt rundt omkring i sognet. Sognets indbyggere ernærerede sig hovedsageligt af agerdyrkning.
Da Odderbanen i 1884 kom til byen, skabte det dog en stor udvikling i området. Allerede året efter åbnede kroen og få år senere et andelsmejeri og et bageri. Flere flyttede til byen, og Tranbjerg udviklede sig således hurtigt fra at være en lille flække til at være en travl stationsby.
I 1950 levede Tranbjergs indbyggere af flere erhverv. 41 levede af landbrug, 159 af industri og håndværk, 64 af handel og omsætning, 22 af transportvirksomheder, 18 af administration og liberale erhverv, og deruder fandtes sav- og hammerværket, kirken, kroen, jernbanestationen og skolen. Endelig lå en filial af Jydsk Handels- og Landbrugsbank, en andelsfodertofforretning og en postekspedition og telefoncentral (oprettet 1912) i byen og gav arbejde til indbyggerne.
Det helt store boligbyggeri skete i 1960'erne, hvor blandt andet Aarhus Kommune købte jord op til udstykning. I dag har Aarhus Letbane station i Tranbjerg.
Tranbjerg Kro blev et samlingssted
Kroen i Tranbjerg blev i slutningen af 1800-tallet et populært udflugtsmål. Fra Aarhus kørte folk i hestevogn til Tranbjerg og spiste medbragt mad i de smukke omgivelser. Gæsterne udefra blev i sig selv et tilløbsstykke, da de lokale mødte op for at beundre køretøjerne og de fint påklædte damer og herrer.
Kroen blev bygget i 1885 af M. Hansen, som i forvejen havde købmandshandel i Borum og Lisbjerg. Efter tre år solgte han kroen til Østergaard, som opførte et lager i forlængelse af bygningen. Det var sandsynligvis også ham, der byggede krostalden til hestene, som beboere fra oplandet benyttede, når de skulle med toget.
Østergaard solgte kroen i 1914 til Laursen, som i 1924 solgte den til datteren Musse og hendes mand Jens P. Sørensen. De overtog senere Centralhotellet i Odder. Forskellige ejere har fulgt efter, blandt andre fik ægteparret Thorn, som overtog kroen i 1950, indført fest for de "unge på 40" og Tyrolerfester.
Mejeriet blev opført
Som et resultat af at Odderbanen kom til Tranbjerg, blev der i 1888 opført et mejeri lige ved siden af banen. Det blev desuden koblet til banesporene, således at vare kunne fragtes til og fra med jernbanen. Mejeriet lukkede i 1941.
Bageriet fik en stor betydning
På Tranbjerg Hovedgade 36 ligger i dag en hvid ejendom. Den husede tidligere Tranbjergs første bagerforretning, der blev åbnet af Hans Sørensen i 1888. Bageriet var blot en af de virksomheder, som dukkede op i byen med Odderbanens indførelse. I bygningens kælder lå bageriet, mens den øverste del blev brugt til beboelse. Kroens mange besøgene gav også bageriet en god indtjening.
I 1896 købte mejerske Erika Hjorthøj på 40 år bageriet. Bland de ansatte, som hun hvervede til bageriet, var den 25-årige bagersvend Søren Andersen. I 1900 blev de gift, selvom der var 15 år imellem dem. Det fortælles, at hun først indvilligede i at blive gift, da Søren Andersen luftede muligheden for at emigrere til USA. Sammen fik de to sønner, der blev født i henholdsvis 1904 og 1906.
Forretningen voksede under de to, og i 1909 opkøbte Søren Andersen naboejendommen på Tranbjerg Hovedgade 38. Ejendommen blev brugt til udlejning og var senere bolig for ansatte og familiemedlemmer, men blev revet ned i 1974.
I takt med at Tranbjerg voksede investerede Søren Andersen i jord og bygninger og kom til at have stor indflydelse på byens byggeaktiviteter. Det resulterede i, at han fra 1911 kom til at eje og opføre mange mindre huse, der blev lejet ud og solgt. Blandt andet tæt ved stationen. Andersen tjente desuden penge på salg af grøntsager, kyllinger, smågrise, svin, en ko og en hest.
I 1917 opførte Søren Andersen et moderne bageri i to etager bag nr. 38. Det betød, at produktionen steg i løbet af 1920'erne. Bageriet kom til at gå under navnet 'Brødfabrikken'. Virksomheden leverede blandt andet brød til Testrup Højskole, Rytterikasernen i Vester Allé og Tranbjerg Kro.
I 1936 overtog sønnen Tage Hjortshøj forretningen, og i 1936 stoppede produktionen af rugbrød, da man i stedet begyndte at købe rugbrødene hos den store brødfabrik Magdalenemøllen. Under besættelsen gik brødproduktionen dårligere, og antallet af medarbejdere faldt frem til 1970'erne, hvor der kun var to bagere i bageriet. Bageriet lukkede i 1997, hvorefter Frilandsmuseet overvejede at flytte bygningen til museet. De planer blev dog ikke til noget, da det ikke lykkedes museet at finde penge til en flytning.
Hammerværket var drømmen om en fabrik i Tranbjerg
En kreds af Tranbjerg-borgere gik i 1917 sammen om at realisere ønsket om en fabrik i Tranbjerg. Året efter startede en trævareproduktion, som i midlertidig ikke var lønsomt og fabrikken blev overtaget af Jyllandsbanken, men fabrikken brændte kort efter. Så blev det til en smedefabrik og i 1930'erne til en cementfabrik.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering:
Storlandsby.
Geografi og bevoksning:
Beliggende på et fladt terræn.
I byens centrum og i kvartererne omkring hovedgaden er der næsten ingen beplantning af betydning. I yderkvartererne og i kvartererne ved sidegaderne er der derimod flere steder en miljøfremmende beplantning.
Bygninger og erhverv:
Tranbjerg Stationsby er en af de få byer af denne størrelsesorden, som i Aarhusområdet endnu ikke har fået et større parcelhuskvarter. Alligevel fremtræder bebyggelsen stærkt koncentreret især ved hovedgaden, hvor de fleste af husene ligger lige ud til gaden eller kun med en lille forhave og ellers selve haven placeret bag ved huset.
Bortset fra ved hovedgaden synes bebyggelsen næsten udelukkende at være i brug til beboelse. Til gengæld ligger der langs hovedgaden en lang række af mindre forretninger og småindustrier, der i høj grad præger bybilledet.
Byen består af 146 enheder fordelt på 163 bygninger; 3 gårde, 110 beboelseshuse med udhuse, 10 bygninger anvendt som boliger med forretning og 10 bygninger med lejligheder.
Vejnet:
Efter at landevejen er blevet ført uden om byen, har Tranbjerg fået et roligt trafikmiljø uden nogen gennemgående vej af betydning. Jernbanen går dog lige tværs igennem byen, men den forringer næppe i særlig grad miljøet. Tværtimod understreger jernbanen Tranbjergs karakter af en hyggelig mindre stationsby. I forhold til byens størrelse er der en del grusede sidegader, ligesom der mange steder mangler fortove.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | |
| Antal bygninger | 163 bygninger |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 1 (kirken) |
| Særkende for landsbyen | Helhedsindstrykket er at Tranbjerg fremtræder som et eksempel på en usædvanlig velbevaret stationsby både med hensyn til bygningernes stilperiode og til deres funktion. Dette understreges af den endnu funktionelle jernbane, og helhedsindtrykket styrkes yderligere af at den gennemgående trafik er ført uden om byen. |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Stationsbykulturmiljøets bevaringsstatus i 2019:
Bevaring - Omfang og karakter
Når man i dag besøger Tranbjerg, er det (med byens stations historiske betydning taget i betragtning) iøjnefaldende, at centrum for aktivitet i byen har ændret lokation.
Da Tranbjergs vækst for alvor tog fart efter odderbanens forbindelse til Aarhus 1884, sås det fysisk i området omkring stationen. Huse til beboelse og med forskellige andre funktioner fra perioden var koncentreret her i den “gamle stationsby”. Byens vigtigste funktioner for dens beboere i dag er alle centreret omkring det forholdsvist nye “Center Syd” umiddelbart ved siden af kirken. Det ny bycentrum har både skole, børnehave, tandlæge, supermarkeder, bager, indendørs center med specialbutikker og bibliotek alle opført i én stor planlagt bymidte, i ens stil og med kæmpe parkeringsplads som centrum. Skolens (70’er skolen) hovedafdeling er også her. Centrum har altså rykket sig.
Trusler og potentialer i forhold til kulturmiljøet
Selvom Aarhus med sin vækst har gjort Tranbjerg til en forstadsby, så har dette ikke ikke været med til at gøre denne til en spøgelsesby. Tværtimod lægger byen op til at man kan bo i Tranbjerg og pendle til Aarhus, da der er anlagt veje uden fortov, som er målrettet til biler som skal kunne komme nemt ind og ud af Tranbjerg og videre til Aarhus. Derudover har Tranbjerg fået anlagt letbane som kører fra Aarhus til bl.a. Tranbjerg. Visse bebyggelser i det gamle centrum har dog mistet deres gamle funktioner og er enten flyttet til Aarhus eller til det nye centrum i Tranbjerg.
Tranbjerg på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
- Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
- Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
- Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
- Jens Mikkelsen og Niels Johansen: Tranbjerg - før og nu, 1984.
- Tranbjerg Lokalhistoriske Samling, "Bageriet", Lars Kjærsgaard Johansen: http://www.tranbjerglokalhistorie.dk/lokalhistorier/bageriet/
- Historisk Atlas, historiskatlas.dk
Artikler om Tranbjerg
Henvisninger
