Slet
Slet er en landsby i Aarhus Kommune, som hører under Tranbjerg Sogn. Byen hørte i perioden 1842-1970 til Holme-Tranbjerg Sognekommune, hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.
Gårde og teglværk i Slet
Selvom meget er forandret ved Slet, kan man stadig fornemme den gamle landsbys gademønster. Bygaden var Sletvej og langs denne lå byens gårde og huse. I begyndelsen af 1800-tallet fandtes der 10 gårde og fem "huse" i Slet. I sidste halvdel af 1800-tallet tog bønderne hul på at flytte deres gårde ud, så de i stedet lå på hver deres markstykke fremfor at ligge samlet inde i landsbyen. I 1875 var antallet af gamle gårdkomplekser ved bygaden svundet ind til fire – alle placeret nord for Sletvej. Samtidigt var der så småt begyndt en udvikling af "Trekanten" mellem Christian X's Vej og Sletvej. Fra omkring århundredskiftet og indtil 1. verdenskrig bredte den sig videre ved landevejen og op langs Ellemosevej.
I stedet for bondegårde blev der i stedet opført mindre bygninger til beboelse og service. Baggrunden for den nye udvikling skal formentlig delvis ses i opblomstringen af det nærliggende Slet Teglværk. Teglværket, der lå ved Sletvej og Industrivej, blev etableret i midten af 1800-tallet og udviklede sig med ca. 100 arbejdere til at blive områdets største og vigtigste arbejdsplads. Teglværket leverede blandt andet de gule mursten til opførelse af Aarhus Universitet. Tagstenene kom dog fra Emiliedal Teglværk i Højbjerg.
Derudover kan det om Slet også nævnes, at den legendariske cykelrytter Niels Fredborg i 1977 drev en cykelforretning her. Forretningen lå på Christian X’s Vej 256, der, indtil Fredborg overtog den, havde fungeret som købmandshandel.
Siden er Slet blevet udvidet med rækkehusene ved Ellemosevænget, men eller er Slet nu blevet virksomhedernes slaraffenland.
Telefongiganten indtog Slet
I dag forbinder de fleste nok Slet med de store virksomheder og industrier. Det var da også industrien, som blev gårdenes endeligt. Blot et par enkelte bygninger har overlevet udviklingen og ligger som en reminiscens fra bondebyen. Området blev kaldt Holme Industriby, da det før 1970 hørte under Holme-Tranbjerg Kommune.
En af de helt store virksomheder til at etablere sig i Holme Industriby var Jydsk Telefon. I august 1969 lå telefonselskabet i forhandlinger med Holme-Tranbjerg Sogneråd om køb af en grund på hele 188.000 kvm mellem Gunnar Clausens Vej og Sletvej. 1970’erne gik for telefonselskabet med betydelige byggeprojekter med Friis & Moltke som arkitekt. Bygningerne var fra tegnet som fleksible moduler bundet sammen af gange, der let ville kunne udbygges senere. Det nye hovedkvarter skulle også være et rart sted at være. Derfor var der mellem de forskellige modulbygninger anlagt hele 32 haver med eget tema tegnet af landskabsarkitekt J. Arevad-Jacobsen.
I 1972 flyttede telefonselskabet sine første afdelinger til Slet, men regnskabschef for Jydsk Telefon Carl Møller udtalte i 1973, at man først regnede med at have udbygget hele området i år 2000. I 1981 var udflytningen fra det tidligere hovedkvarter ved Skt. Clemens Bro gennemført. Og det var ikke kun kontorer og produktionshaller, der blev opført i Slet. Jydsk Telefons Idrætsforening fik samtidigt opført et nyt idrætsanlæg med baner til fodbold, håndbold og tennis. Der var tænkt stort, helhedsorienteret og langsigtet ved Jydsk Telefon.
Selskabet kunne dog ikke spå om fremtiden. I 1992 fusionerede Jydsk Telefon med KTAS, Tele Sønderjylland, Fyns Telefon A/S og Telecom A/S under navnet Tele Danmark, som igen i 2001 blev omdøbt til TDC. Fusionen kom på sigt til at betyde, at teleselskabets hovedsæde blev flyttet til København. Friis & Moltkes store gennemtænkte telefonpalads er i stedet indtaget af andre og mindre virksomheder.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Omkring 1974 bestilte Aarhus Kommune en storstilet rapport over kommunens mange landsbyer. Hver eneste landsby blev gennemgået for antallet af huse, indbyggertal, beplantning og veje.
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering:
Kernelandsby i klasse 4.
Geografi og bevoksning:
Den ligger i svagt bølget moræneland, hvis relief næppe har haft nogen betydning for byens placering og udformning. I sydøstlig retning er der storslået udsigt mod Holme Bjerge, hvis imponerende højder fremhæves ved den mellemliggende lave Bjøstrup Mose.
Der er kun ringe beplantning i byen, men langs Sletvejs nordside findes en smuk træbevoksning.
Bygning og erhverv:
Bebyggelsen langs Sletvej er resterne af den gamle landsby; her ligger der endnu ved nordsiden gårdbygninger. Den øvrige bebyggelse er hovedsagelig beboelseshuse, men der findes også enkelte erhvervsbygninger. Vestsiden af Chr. X's Vej har stationsbypræg, mens østsiden er en typisk landevejsrandbebyggelse fra bilismens tid. Ellemosevej er af mere blandet karakter, østsiden er ren beboelse, repræsenterende et langt tidsspand, vestsiden - som kun delvis er udfyldt - domineres af offentligt byggeri.
Der var i 1974 4 landbrug, heraf 1 gartneri. To ejendomme tjente offentlig virksomhed og 7 industri og service, delvis i kombination med beboelse. Resten var ren beboelse. Slet er således en decideret husby, men med indslag af privat og offentlig virksomhed. Målt efter antal arbejdspladser var privat service vigtigste erhvervssektor, men spillede ikke nogen stor rolle.
Vejnet:
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 120 |
| Antal bygninger | 70 bygninger fordelt på 50 ejendomme |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 0 |
| Særkende for landsbyen/ | Slet har trods sin beskedne størrelse gennemgået en række faser, som har sat deres spor på bebyggelsen. Den gamle bondeby er forsvundet, og den eksisterende bygningsmasse er som helhed arkitektonisk uinteressant i bevaringsmæssig henseende. Til forklaring af byens lave miljøplacering kommer hertil den brede retliniede landevejs opsplittende effekt samt de gener, der er forbundet med trafikken, og yderligere, at bevoksningen set under ét må karakteriseres som sparsom. |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Slet i AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder:
- Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
- Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
- "Telefonrejsegilde i Slet", artikel i Århus Stiftstidende, 21.04.1972
- Historisk Samfund for Århus Stift
- http://www.tranbjerglokalhistorie.dk/
- https://digdag.dk/
