Viby
Viby var tidligere en selvstændig landsby, men er nu vokset sammen med Aarhus. Byen hører til Viby Sogn og Ravnsbjerg Sogn, Aarhus Søndre Provsti (Aarhus Stift). Viby hørte i perioden 1842-1868 under Viby-Tiset Sognekommune og i 1868-1970 til Viby Sognekommune, hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.
Viby blev anlagt før år 800 og menes tidligere at betyde 'byen ved vigen', da der i oldtiden har været en vig, som fra fjorden (Brabrandfjorden) har strakt sig ind i landet. Byen skulle derfor have fået navn efter denne vig. Der findes dog også andre tolkninger af navnet. Det kan også betyde 'byen ved skoven', da Vi kan henvise til ved, som var det gamle ord for skov. Den tolkning som flest hælder til i dag er, at det henviser til det oldnordiske ord for helligdom, og at det var her, at vikingerne inde fra Aros tog hen for at dyrke krigsguden Tyr eller Odin.
Viby har igennem tiderne haft flere forskellige navneformer. Byen skrives eksempelvis Withby i Valdemars Jordebog fra 1231, som Wiby i Saxo omkring 1300 og som Wichby i Aarhus Kannikebords Jordebog fra 1315. I midten og slutningen af 1400-tallet omtales Viby som Wedbye, Wetheby og Wiby.
Viby var tidligere en landsby, som blev forstørret i kraft af, at jernbanen kom til byen i sidste halvdel af 1800-tallet.
Vibys historie
Kongsgården i Viby
I flere ældre kilder beskrives en kongsgård, som har ligget lige syd for Viby Kirke, hvor Viby Skole i dag ligger. Ifølge Saxo skulle Valdemar den Store her have holdt et møde i 1176, og pastor Jens Lauritsen Mariager beretter i 1623 om en kongsgård, som har ligget i Viby. Den findes derfor ikke længere, da han nedskriver denne beretning. Stednavnet Slotsbakken, som også kaldes Kongebakken, som ligger lige vest for Viby Kirke, tyder også på, at der engang har ligget en kongsgård på dette sted. I 1915 fik man fysiske beviser for, at der på dette sted, hvor Viby Skole i dag ligger, havde ligget en middelalderlig bygning, som kunne være den omtalte kongsgård. En ny skolebygning skulle opføres på Slotsbakken, og under udgravningen stødte man på et gammel fundament af kampesten. Indvendigt fandt man resterne af røde munkesten, som kunne tyde på, at bygningen har haft en skalmur. Uden for kampestensfundamentet fandt man en lavning i landskabet, som kunne tyde på, at bygningen har været omgivet af en mindre voldgrav. Man fandt også rester af dyreknogler, og det blev derfor vurderet, at det man havde fundet var kælderen til et udhus, som lå i tilknytning til kongsgården.
By- og foreningsliv
Foreninger
Viby har haft et aktivt foreningsliv med sports og andelsboligforeninger. Viby Idrætsforening blev stiftet i 1918 og holdt fra 1952 til på Viby Stadion. Viby Andelsboligforening blev stiftet i 1942 på grund af et stigende behov for boliger i forbindelse med, at der kom flere erhverv til Viby.
Skoler
Skolehistorien i Viby går langt tilbage i tiden. Den første skoleholder eller lærer, som vi kender til, blev kaldt Jakob Skolemester, og han lejede to fag hus hos Poul Jensen, hvor han holdt skolestue. Et hus i to fag var meget beskedent. Det er usikkert, hvornår byen første gang fik noget, der kan betegnes som en skole, men vi ved, at der i 1676 blev opført en skolebygning på en plads nord for byens kirke. Her blev Vibys børn undervist indtil 1780, da skolen flyttede til “det hus på Viby kirkefortov”, som var blevet opført på initiativ af en præsteenke nogle år tidligere, og som nu kom til at fungere som Viby Skole.
En enke i kontrakten og en drikfældig degn
I første halvdel af 1700-tallet var skoleforholdene i Viby ikke synderligt gode, og i en periode havde landsbyen slet ingen lærer. Lønnen lå på én skilling om ugen pr. barn, men da bøndernes børn ofte skulle hjælpe til derhjemme, blev de kun sendt i skole i kortere perioder, hvilket betød, at lønnen var svær at leve af. Det lykkedes dog at få ansat Rasmus Lund Jensen, men han måtte snart sagsøge gårdmændene for at få de fastsatte ydelser i rug og byg, som gårdene skulle levere til skolen. Og så var han angiveligt kun blevet antaget til lærerstillingen på den betingelse, at han giftede sig med forgængerens enke og dermed påtog sig forsørgelsen af hende.
De økonomiske forhold var altså ikke for gode, og da en ny lærer blev ansat i 1735, var det ikke kun økonomien, den var gal med. Læreren, som også besad stillingen som degn, havde nemlig i 1744 besøg af biskoppen, som påtalte, at læreren “blev alvorligen sat i Rette med Udsigt til Afsættelse, om han ej forbedrede sig”. Der blev udtrykt bekymring over de “elendige Skoleforhold”, og så var der blevet klaget over “Degnens Svir og Dobbel”, altså hans hang til alkohol og hasardspil. Om forholdene blev bedre vides ikke, men han blev angiveligt i stillingen indtil 1759.
Da Viby fik endnu en lærer
I 1800-tallet fik skolen en lærer, som blev omtalt i positive vendinger. Ifølge pastor Steenbergs protokol fandtes der således næppe “nogen flittigere og samvittighedsfuldere Skolelærer end Holm i Viby”. I.C. Holm kom til skolen i 1814, og han besad stillingen indtil 1840. Holm blev dermed også ansvarlig for at indføre den nye almueskolelov af 1814 på skolen. Loven medførte, at bønderbørnene fik pligt til at deltage i undervisningen, fra de var syv år og indtil konfirmationsalderen.
Nu blev der brug for mere plads, og skolen blev udbygget med to læsestuer samt et værelse til en andenlærer. Den første andenlærer kom til, efter Lars Bjørnbak i 1855 var blevet ansat som skoleholder. Bjørnbak var en mand med stærke holdninger, og ham vender vi tilbage til i næste uge, men historien lyder, at det ikke altid var nemt at være hans andenlærer. Skoleholderen og andenlæreren skulle nemlig selv blive enige om fordelingen af arbejdet. Samtidig var andenlærerens løn ikke noget at prale af, og i de første ti år var der over fem forskellige andenlærere ansat på skolen. Sogneforstanderskabet besluttede derfor i 1866, at forholdene skulle forbedres, og andenlæreren fik herefter et tillæg på 100 rigsdaler om året. En gift mand kunne nu leve af lønnen, og de efterfølgende andenlærere blev i stillingen i væsentligt længere tid.
En grå, en hvid, og en rød skole
I 1874 var antallet af elever vokset så meget, at det blev nødvendigt at opføre “den grå skole”, og sognerådet vedtog at opkøbe et jordstykke til formålet. Den nye bygning havde fire klasseværelser og en bolig til førstelæreren, men ved indgangen til 1900-tallet var elevtallet igen vokset, og i 1906 blev “den hvide skole” opført på Kongsbakken vest for kirken. Den villainspirerede skole tegnet af arkitekt Ludvig A. Petersen har siden udgjort kernen i det, vi i dag kender som Viby Skole. Her var gymnastiksal, men ingen badeforhold. Petersen var i øvrigt på dette tidspunkt Aarhus’ go-to-arkitekt, når det kom til skolebyggerier. Udover skolen i Viby har han også lagt streger til Teknisk Skole ved Ingerslevs Plads, samt skolerne på Ingerslevs Boulevard, N.J. Fjordsgade, Samsøgade, Finsensgade (i dag N. Kochs Skole) og Læssøesgade.
Befolkningstallet i Viby steg igen efter 1906, hvor FDB’s fabrikker trak nye familier til byen, og i 1915 blev “den røde skole” indviet. “Den røde skole” blev bygget syd for kirken, og det var under udgravningen til denne bygning, at der blev fundet rester fra en kongsgård. Den nye bygning havde et baderum, så eleverne fra “den hvide skole” kunne nu løbe over gården og blive skyllet efter gymnastik.
Vibys mange skoler
Behovet for mere skoleplads blev ved med at vokse, og i 1928 blev Rosenvangskolen indviet. Her skulle 250 elever fordeles på otte klasselokaler og nogle speciallokaler. Omkring ti år senere var tallet steget til 500 elever fordelt på 20 klasser. I 1943 måtte alle disse elever flyttes til Viby Skole, da tyskerne besatte Rosenvangskolen. Først i januar 1946 kunne lærere og elever vende tilbage til Rosenvangskolen.
I 1952 fik Viby endnu en skole, da Vestergårdsskolen blev opført på Viby Vestergårds jorder. Det var planen, at Vestergårdsskolen skulle overtage eleverne fra Viby Skole, som derefter skulle afvikles, men sådan gik det ikke. Elevtallet på Vestergårdsskolen voksede hurtigt, og gjorde det klart, at Viby Skole alligevel ikke kunne undværes.
I 1960’erne og 1970’erne fik Viby endnu flere skoler. Først med Viby Amtsgymnasium, som i 1967 blev etableret som landets første amtsgymnasium, derefter åbnede Søndervangskolen i 1969, og i 1973 blev Anneksskolen på Rudolfgårdsvej indviet. Anneksskolen lukkede efter ti år.
Forretninger
Viby har gennem tiden haft mange forskellige butikker som fx Viby Apotek og Kino Viby. Mest kendt i dag er Viby Centret som er knudepunktet for Vibys handel. Viby Centret blev indviet i 1970.
FDB fabrikkerne
I starten af 1900-tallet voksede erhvervsmulighederne da FDB i 1904 opkøbte og bebyggede et stort jordområde i byen. I 1906 kunne FDB, eller Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, således åbne en sæbefabrik, som blandt andet producerede toiletsæbe, en teknisk-kemisk fabrik, som producerede soja, sennep og lædersværte, og en tovværksfabrik, som producerede høstbindegarn. I 1912 blev der desuden etableret en margarinefabrik, og senere kom en salatfabrik og et olieraffinaderi til.
I 1941 åbnede fabrikken Linum, som fungerede som centralt hørskætteri for hele landet, og med den voksede behovet for arbejdskraft. Dette var medvirkende til, at Viby Kommune i 1944 oprettede Viby Børnehave, så børnene kunne blive passet mens kvinderne arbejdede. Børnehaven Bjørnbakhus, som institutionen senere blev døbt, findes stadig i dag.
I 1970 begyndte FDB langsomt at afvikle sine fabrikker i byen. Fabrikkerne blev enten nedlagt, frasolgt eller flyttet, og i 1993 var alle fabrikkerne væk. Det betød dog ikke, at bygningerne stod tomme. Fem år senere åbnede lavprisvarehuset OBS i bygningerne, og omkring år 2000 blev det tidligere fabriksareal omdannet til et erhvervscenter.
Landsbyen Viby forsvandt
Højhushotel og butikscenter
Det første store slag mod den gamle bydel kom med planerne om et nyt moderne bycentrum. I 1961 blev planerne for et højhus-hotel, 60 forretninger, fodgængergade og svævende fortove præsenteret i Århus Stiftstidende. En biograf var også på tegnebrættet, men den blev dog aldrig opført. Det store projekt, der også indbefattede boligblokke og parkeringspladser, skulle ligge centralt i Viby, og derfor krævede det en nedrivning af store dele af den gamle landsbykerne. Væk måtte bageren, cykelhandleren, slagteren, de små boliger på Kærlighedsstien, møbelpolstreren, kiosken og meget mere.
De første huse blev nedrevet i 1964, og 31. marts 1965 blev første spadestik taget til det nye højhushotel, der var det første, der blev opført. Herpå fulgte nedrivningen af områdets resterende ejendomme, så der var plads til det nye butikscenter. Hotellet åbnede i juli 1968 under navnet Hotel Mercur, mens Viby Centret åbnede 22. oktober 1970. Landsbyen var byttet ud med et center med to supermarkeder og 20 specialbutikker, bank, posthus, tandlæge, apotek m.m. Centret, der dækkede 9000 kvm med en 150 meter lang og 18 meter bred gågade.
Vejen slugte byen
Fremskridtet var dog ikke færdig med at blive gennemført i Viby. Kongevej havde tidligere været en travl handelsgade i den gamle landsby. Efterhånden havde den dog også udviklet sig til at været en trafikeret flaskehals ind mod Aarhus. Hovedvej A10, som Kongevej var en del af, måtte udvides med flere spor, og også dette krævede nedrivninger.
Første del af hovedvejsudvidelsen i det centrale Viby blev gennemført og færdiggjort i 1970 efter to års anlægstid. Vejen blev samtidigt omdøbt til Skanderborgvej. Da den nye vej stod færdig, var vejen blevet udvidet så meget, at ejendomme på den tidligere Kongevejs nordre side, nu ville have ligget i Skanderborgvejs midterrabat. Hovedvej A10 var blevet omdannet fra en tosporet vej til en firesporet vej gennem Viby centrum til Ormslevvej. Den nye hovedvejsstrækning var 650 meter og kostede staten hele 11.-12 millioner kroner.
1970 var også året, hvor Viby blev en del af Aarhus Kommune, og med den nye hurtige indfaldsvej var det nu endnu nemmere at bosætte sig i et af de store nye blokområder, der blev opført i bydelen omkring 1970.
Det nye torv
Man kunne godt fristes til at tro, at Viby Torv er en gammel sag, hvor torvedage fandt sted i en svunden tid. Men lige som Viby Centret og Skanderborgvej har det store torv blot godt 50 år på bagen. Før vejudvidelsen var der bebygget på det trekantede areal syd for nuværende Skanderborgvej, langs gadestykket Viby Torv og Kirkevej. Ud til Kongevej lå eksempelvis både en servicestation, Hotel Viby, sygekassen og en blomsterforretning. Disse og andre bygninger blev nedrevet, og grunden er i dag stadig ubebygget og fungerer som parkeringspladser. Viby Torv blev anlagt som en større superellipseformet parkeringsplads, brostensbelagt og med et mindre grønt græsområde i midten.
Kvindeegen
På parkeringspladsen ud for Viby Kirke findes et ældre egetræ, der fik lov til at overleve den store bymodernisering. Egetræet bliver kaldt Kvindeegen og blev plantet i 1916 af Dansk Kvindesamfunds Viby Kreds for at markere, at kvinder i Danmark året før havde fået stemmeret. Rundt om i landet findes i dag flere af disse Kvindeege. Men idéen kommer fra Viby. Ifølge kilder skulle det nemlig være fru Petrine Jensen, der i første omgang stillede forslaget ved et formandsmøde i Dansk Kvindesamfund. Petrine Jensen var, ud over at være aktiv i Dansk Kvindesamfund, gift med redaktøren ved Aarhus Amtstidende, Bertel Jensen. Parrets boede i den store villa på Bjørnbaksvej 1, som tidligere havde fungeret som Bjørnbaks højskole, og herfra blev store tanker realiseret i både ord og handlinger.
Demografi
Religion
Viby Kirke stammer fra slutningen af 1100-tallet. Kirken blev opført tæt på kongsgården, og indtil 1661 tilhørte den kongen og var formodentlig sammen med Viby Landsby tilknyttet Kongsgården. Herefter overgik kirken til den hollandske storkøbmand Gabriel Marselis, og først i slutningen af 1890’erne blev kirken lagt under Viby Kommune.
I Viby ligger Skt. Nicolai kilde - Hellig Niels' kilde i Viby, som er en helligkilde opkaldt efter Skt. Niels af Århus som var Aarhus lokalhelgen. Kilden lå tæt ved Åhavevej og Viby Ringvej.
Arkitektur og Byplanlægning
Hovedvejsudvidelsen i 1970
Første del af Hovedvejsudvidelsen i det centrale Viby blev gennemført og færdiggjort i 1970 efter to års anlægstid. Hovedvej A10 blev omdannet fra en 2-sporet vej til en 4-sporet vej gennem Viby centrum til Ormslevvej. Den nye hovedvejsstrækning var 650 meter, og kostede staten hele 11.-12. mio. kroner. Anlæggelsen medførte store ekspropriationer i centrum af Viby, hvor store dele af den gamle Viby landsby blev nedrevet. Nu begyndte byudviklingen for alvor at tage fart. Nye boligområdet skød frem, og det samme gjorde nye erhvervsmuligheder. Samme år som hovedvejen blev udvidet, blev Viby en del af Aarhus Kommune, og det blev i stigende grad en populær og attraktiv by at flytte til. Det var også i 1970 at Viby Centret åbnede.
Men udviklingen medførte som nævnt også, at flere huse i bydelen blev revet ned, blandt andet fordi behovet for offentlige parkeringspladser voksede. Mens vejarbejdet havde stået på, havde det været muligt at parkere på en del af hovedvejen. Dette ophørte naturligt i forbindelse med åbningen af vejen i oktober 1970.
Kvarterer i Viby
Viby består af mange forskellige boligkvarterer. Nogle hører under Viby Sogn, mens andre blot er en del af det udvidede Viby postdistrikt.
Udvalgte boligområder i Viby:
Viby i årstal
Til 1700-tallet
- Ca. 12-14000 f.Kr. Fødsel. Isen trækker sig tilbage.
- Ca. 2500 f.Kr. Fødsel. F. Rugholm-Boplads.
- Ca. år 6-800. Viby grundlægges.
- Ca. 10-1100 Viby Terp grundlægges.
- Ca. 1100. Viby Kongsgaard bygges.
- 1176 Kongemøde i Viby.
- 1180 Hellig Nils dør.
- 1200 Viby Kirke bygges.
- 1536 Aarhusgaards len oprettes.
- 1565 Inden dette år blev Viby Birk lagt til Aarhusgaard.
- 1660 Aarhusgaards Len bliver til Havreballegaard Amt.
- 1661 5. April. Kongen afstår 24 gårde i Viby til Gabriel Marselis.
- 1680 Constantin Marselis opretter baroniet Marselisborg, hvortil gårdene i Viby kom til at høre.
- 1693 11. April. Træffes den første kaldede Degn i Viby, Jens Rasmussen Hammer.
1700-tallet
- 1719 22. August. Stor ildebrand i Viby.
- 1769 Første Folketælling. 351 indbyggere i Viby Sogn.
- 1772 I tidsrummet 1772-1800 blev Viby Bøgeskov omhugget.
- 1775 Viby får en skolebygning.
- 1781 Rudolf Georg Schiøtz bliver degn i Viby.
- 1794 Vibys jord bliver udskiftet.
1800-tallet
- 1805 Marselisborg Baroni nedlægges, og i årene herefter bliver gårdene i Viby frikøbt.
- 1842 Viby Kommune oprettes og fungerer sammen med Tiset, som man i kirkelig henseende har været sammen med i flere hundrede år.
- 1845 Der bor 617 menneskeri Viby inklusive på Marselisborgs jorder.
- 1855 Lærer Lars Bjørnbak kommer til Viby.
- 1856 Vibys gamle Grandelav genoprettes.
- 1857 Viby Højere Landboskole ved Lars Bjørnbak starter sin virksomhed.
- 1860 Der bor 855 mennesker i Viby inklusive Marselisborgs jorder.
- 1862 Jernbanen nordpå indvies og berører Viby (Det senere indlemmede i Aarhus).
- 1865 Viby-Tiset sognekald skal deles og der skal opsamles til præstegård i Tiset.
- 1867 Viby Sogns Spare- og Laanekasse oprettes.
- 1868 Viby Kommune bliver adskilt fra Tiset.
- 1868 Jernbanen sydpå indvies og løber midt gennem Viby.
- 1870 Der bor 1362 mennesker i Viby inklusive Marselisborgs jorder.
- 1872 Viby sogns Sygekasse oprettes.
- 1873 Viby og Tiset får hver sin præst.
- 1874 Vibys jord overflyttes til Aarhus Kommune (omkring Ole Rømers Gade)
- 1874 Viby får sin første rigtige skolebygning, der blev revet ned i 1917.
- 1878 2. januar, Lars Bjørnbak dør.
- 1879 4. oktober, stor brand i Viby hvor blandt andet præstegården brænder.
- 1880 Efter indlemmelse af en del af det nye kvarter på Frederiksbjerg bor der 886 personer i Viby.
- 1882 Amtssygehuset indvies i Kroghsgade.
- 1884 Fattiggården "Vidtskue" etableres sammen med Åby Kommune.
- 1884 Odderbanen etableres og bruger DSBs spor fra Viby til Aarhus. Viby station ved Odderbanen oprettes.
- 1890 Der begynder at blive bebygget på Vibys grund på Frederiksbjerg og folketallet er 1389.
- 1896 Rosenvænget udstykkes fra Vibygård i 102 lige store lodder og bliver det første villakvarter i Viby.
- 1897 Århus Kommune udnytter en i 1896 erhvervet køberet til godset Marselisborg.
- 1898 Diakonissestiftelsen køber gården Skovlund og etablerer Nordens første kvindehjem "Sichar".
- 1899 Marselisborg med jordtilliggende og al jord ud til Kongsvang indlemmes i Århus Kommune.
- 1899 Viby Højere Landboskole ophører.
1900-1929
- 1901 Villakvarteret Rosenvang udstykkes.
- 1901 Efter afståelsen af Marselisborgs jorder og flytning af bygrænsen bor der 880 personer i Viby.
- 1902 Hammelbanen etableres og gennemløber Vibys nordlige del med stationen Viby Nord.
- 1904 Villakvarteret Kongsvang nord for Skanderborgvej begynder at blive udstykket og bebygget.
- 1904 FDB køber jord til fabriksbyggeri.
- 1906 FDBs fabrikker begynder driften.
- 1906 Det første byhus i det centrale Viby bygges med butikker i stueetagen og lejligheder ovenpå.
- 1906 Forsamlingshuset i Viby (det senere Hotel Viby) bygges på Kongevej.
- 1906 Viby Skoles "Den Hvide Skole" tages i brug på den nuværende placering.
- 1906 Viby afholdshjem bygges på Kongevej.
- 1906 Socialdemokratisk Forening i Viby stiftes 9. december.
- 1907 Viby Telefoncentral oprettes.
- 1910 Viby Sogns Folkebogssamling grundlægges ved sammenlægning af to bogsamlinger. (Navneændring i *1938 til Viby Folkebibliotek. Overtages af kommunen i 1946).
- 1910 Viby Brugsforening starter med 75 medlemmer på Kongevej (Skanderborgvej) midt i Viby.
- 1911 Villakvarteret Kongsvang syd for Skanderborgvej begynder at blive udstykket og bebygget.
- 1911 Der bor 2104 personer i Viby Kommune.
- 1912 Villakvarteret Alderslyst begynder at blive udstykket og bebygget.
- 1912 Viby Elværk begynder med 118 andelshavere.
- 1913 Viby Kommune opretter Viby Gasværk, som skal levere gas til blandt andet 50 gadelygter.
- 1914 Den første busrute til/fra Viby-Århus etableres.
- 1916 DSB udvider sit banelegeme med et nyt dobbeltspor og Odderbanen overtager det gamle spor. Samtidig etableres bro i stedet for overkørsel ved Skanderborgvej med vinkelret overkørsel, hvilket medfører, at hovedvejen må forlægges med skarpe sving til følge.
- 1916 Kvindeegen ved Viby Kirke plantes til minde om, at kvinderne fik valgret året før.
- 1917 "Systemskifte" i Viby, idet Socialdemokratiet kan vælge sin første formand.
- 1917 Vibys første kæmner, Kens Larsens, ansættes. Det bliver første skrift til en kommunal administration med ansat personale.
- 1918 Viby Idrætsforening oprettes.
- 1928 Rosenvangsskolen - Vibys 2. skole indvies som en købstadslignende skole.
- 1928 Viby kommunale badeanstalt åbner og opvarmes med kølevand fra elværket. (Badeanstalten lukker i 1968).
- 1929 Der etableres postkontor i Viby.
1930-1959
- 1930 Viby rummer cirka 5000 personer.
- 1934 Viby Apotek åbner.
- 1935 Viby Kommune køber Fredensgård og begynder udstykning af Fredensvang.
- 1935 Udstykning af villakvarteret Kildevang (nu "Slotskvarteret") påbegyndes.
- 1935 Alderdomshjemmet Borgvold oprettes og afløser den gamle fattiggård .
- 1935 En privat person opretter et spædbørnshjem, der lidt senere får navnet Vibyhus. Det afløses i *1964 af den første kommunale vuggestue med samme navn.
- 1935 AGF køber 14 tønder land jord i Viby.
- 1936 Viby Anlæg mellem Viby Skole og Alderdomshjemmet Borgvold etableres.
- 1938 Viby Kommune køber Fredensgård. Købet bliver indledningen til Viby Kommunes jordpolitik med køb af alle gårde, der bliver til salg.
- 1941 AGFs fodboldbaner i Fredensvang tages i brug.
- 1942 Viby Andelsboligforening oprettes og bygger en karré på hjørnet af Grundtvigsvej og Rørdamsvej.
- 1942 Rensningsanlægget i Tyrseng færdigbygges.
- 1944 En af Vibys større virksomheder H.J. Lystagers madrasfabrik ødelægges ved schalburgtage.
- 1944 Vibys første børnehave oprettes
- 1950 19. juli Viby-borger nummer 10.000 fødes
- 1952 Vestergårdskolen oprettes som Vibys 3. kommuneskole. Viby Skole skal nedlægges og alle skolens elever overflyttes til den nye skole, men allerede inden flytningen er man klar over, at der vil blive brug for begge skoler, så Viby Skole bliver renoveret.
- 1954 Viby Stadion etableres.
- 1956 Hammelbanen nedlægges.
- 1956 Viby Folkebibliotek flytter ind i den nye bygning på Kongevej (nu Skanderborgvej).
- 1956 Et langvarigt vej- og broarbejde er færdigt. broen etableres skråt over jernbanen, så vejen fra Kongsvang til Viby bliver rettet ud. Næsten alle huse på nordsiden af Skanderborgvej i Kongsvang er revet ned, så vejen bliver tresporet.
1960-1999
- 1960 Fredenskirken indvies og Fredens Sogn oprettes.
- 1961 Der er store planer for Vibys fremtid med 50.000 indbyggere (Aarhus Amtstidende 10. juli)
- 1961 Planmøbel-fabrikken Kongsvang nedbrænder.
- 1964 Jyllands Posten flytter til Viby.
- 1964 Gadegennembruddet er i gang. Alle huse på nordsiden af Skanderborgvej rives ned. Vejen gennem Viby bliver firesporet.
- 1965 Viby Lokalhistoriske Samling etableres med kommunal godkendelse.
- 1967 7. januar udslip fra FDB-fabrikkernes margarinefabrik, hvorved flere villaer i kvarteret Alderslyst oversvømmes med varm margarineolie.
- 1967 Viby Amtsgymnasium oprettes som landets første amtsgymnasium.
- 1968 Søndervangsskolen, Vibys 4. kommuneskole, oprettes med 2 1. klasser på Viby Amtsgymnasium. Flytter året efter i egne bygninger.
- 1968 16. december Viby-borger nummer 20.000 fødes. Viby er den største forstad udenfor Københavns-området.
- 1970 Viby ophører som selvstændig kommune og inddrages sammen med 20 andre kommuner i Århus kommune.
- 1970 Viby Centret indvies.
- 1972 Odderbanen får trinbræt ved Øllegårdsvej.
- 1972 Bøgeskovhus med plejehjem og kollektivhus bygges af Århus lærerforening.
- 1974 Plejehjemmet Rosenvang oprettes med værelser med eget bad og toilet.
- 1975 Odderbanen får trinbræt ved Gunnar Clausens Vej.
- 1976 Ravnsbjergkirken indvies og Ravnsbjerg sogn oprettes.
- 1977 Interskolen (privatskole med stor vægt på fremmedsprog) oprettes. Adresse: Engtoften 22
- 1977 Nord-sydmotorvejen gennem Vibys vestlige del til Viby Ringvej åbnes.
- 1989 Viby lokalhistoriske forening stiftes
- 1990 Viby Centret overdækkes og skifter fuldstændig karakter.
- 1993 FDBs fabrikker lukker ned efter 87 års drift i Viby.
- 1994 Odderbanen får trinbræt ved Kongsvang.
- 1998 Lavprisvarehuset "OBS" åbnes 2. marts i FDBs tidligere Centralafdelings bygninger. Det ændres *senere til Kvickly Extra.
2000-årene
- 2004 Efter DSBs 136 års drift gennem Viby åbnes "Viby Station".
- 2005 Superbrugsen i Viby Centret lukker. Superbrugsen var en videreførsel af Viby brugsforening.
- 2007 Viby politistation lukker.
- 2009 Forberedelse til udbygning af motorvejen ved Åhavevej.
- 2011 I oktober 2011 åbnede MEGS-SYD butikscentret på Ringvej Syd.
- 2012 14.-16. april 2012 kom den sidste af de nye jernbanebroer over Åhavevej på plads og kar til både biler og tog.
- 2012. Helhedsplanen for Viby-Syd blev godkendt af beboerne.
- 2013. 11. september nedlægges Viby Posthus og flyttes som postekspedition til Føtex i Viby Centret.
- 2013. 16. september afholdes møde på Viby Bibliotek om dannelse af Viby Fællesråd.
- 2013 7. oktober indvies Ungdomscentret i Familier, Børn og Unge i Lystagers fabrik.
- 2014 Hotel Merkur bygges om og bliver til Zleep Hotel.
- 2014 Renoveringen af Rosenhøj påbegyndes.
- 2014 Mega Syd Udbygges med Erhvervs-Akademi, Fakta og McDonalds.
- 2014 Efter 102 års selvstændighed gik Viby Elværk den 28. maj sammen med Brabrand El-selskab, Galten Elværk, energiselskab AURA Energi.
- 2015 Netto åbner på Lykkesholms Alle i samme bygning som Idé Møbler. Tidligere husede bygningen Anker Stålfjedre/Domo.
- 2015 Eston Tæppefabrik, Enghavevej/Engtoften nedrives og giver plads til nye boliger.
- 2015 I regi af Viby Fællesråd genopstår Viby-ugen efter 51 års fravær i uge 38.
- 2015 Viby Bibliotek udvider åbningstiden med periodevis selvbetjening.
- 2016 Den 23. januar 2016 opretter Ole Reif facebookgruppen "Vores Viby". Medlemmer medio december *2016, 2094 personer.
- 2016 Restaurant Asia har etableret sig i nederste etage på Hotel ZleepIn (tidligere Mercur).
- 2016 Fitness.dk lejer det meste af 1. sal i Viby Centret.
Viby i AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- "Om Kvindeegen i Viby og min Oldemors erindringer", artikel i Vibybogen 1991, Hanne Marie Rud, Viby Lokalhistoriske Forening.
- Viby Centret 25 år, artikel i Vibybogen 1995, Tove Glud Rasmussen, Viby Lokalhistoriske Forening
- Bogen om Kongevej, Viby Lokalhistoriske Forening, 2014
- Viby Lokalhistoriske Arkiv: Tidslinie: Viby - årstalsliste 600-2016
- August F. Schmidt: Viby Sogns Historie, Viby Kommune, 1942.
- Danmarks Kirker
- J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
- https://digdag.dk/
- Aarhus Stiftstidende. 650 meter for 11.-12. mill. kroner. 18-09-1970.
