Viby Kirke
Viby Kirke ligger i på vestsiden af et jævnt stigende bakkedrag i Viby, der tidligere var en mindre landsby, men nu er en forstad til Aarhus.
Viby Kirkes romanske skib, kor og apsis stammer fra omkring 1150 og erstattede efter al sandsynlighed en lille stavkirke, der før havde ligget på samme sted. Her lå også en hellig kilde og et kildekapel. Den romanske kirke opførtes af rå og kløvet kamp over en sokkel med skråkant, samt kvadre i hjørner og åbninger, og havde oprindeligt er fladt bjælkeloft. Den romanske døbefont, der stadig står i kirken, stammer fra omkring kirkens opførelse.
I 1400-tallet – formodentlig under Jens Iversen Langes tid som biskop i 1449-82 – indbyggedes gotiske krydshvælv i både skib og kor. Samtidig eller kort derefter opførtes et våbenhus i syd af munkesten i munkeforbandt og tårn i vest af munkesten i munkeskifte samt genanvendte romanske granitkvadre formodentlig fra en nedbrudt kirke. Omkring 1785 afkortedes tårnet ved en hovedreparation af kirken. Spiret fremstår i dag med tegl på den nederste del og kobber i toppen, men har i forskellige perioder været beklædt med træspån og zink. Resten af kirken har haft tegltage siden 1600-tallet.
På grund af et stigende befolkningstal i sognet, blev der i 1932 og 1952 udtænkt planer om en udvidelse af Viby Kirke. Disse blev dog ikke til noget, og man valgte i stedet at opføre Fredenskirken i 1958-60 og blot restaurere Viby Kirke. Dette arbejde udførtes i 1962-63 ved arkitekt Aksel Skov og omfattede både istandsættelse af kirkens mure og tage, samt ændringer i våbenhusets indre. Under restaureringen afdækkedes flere kalkmalerier fra tiden omkring hvælvslagningen, men næsten alle er igen blevet overhvidtet. Kun nogle få motiver er bevaret i korets østkappe, herunder Jens Iversens Langes våben ved siden af en dobbelt lilje samt to bomærker.
Kirken tilhørte oprindeligt kongen, og var sammen med Viby landsby formodentlig knyttet til kongsgården, der menes at have ligget sydvest for kirken. I år 1515 overdrog kongen patronatsretten over området til spedalskhedskolonien Sct. Karensgård i Aarhus. Dog forblev kirken i kongens eje indtil 1661, hvor den overgik til den hollandske købmand, Gabriel Marselis (1609-1673). Kirken nedarvedes herefter til Marselis’ søn, Constantin Marselis (1647-1699), og gik efter hans død i 1699 videre til hans enke, Sophie Elisabeth Charisius (1647-1706). Hun giftede sig i 1706 med baron Peter Rodsteen, der herefter ejede kirken og i 1710 solgte den til besidderen af stamhuset, Constantinsborg, Christian Charisius. Kirken gik derefter videre til hans søn, Constantin August Charisius, der ved auktion i 1771 afhændede den til baron Christian Rudolph Philip Gersdorff af Marselisborg. Kirken fulgte herefter Marselisborg Gods, der i 1835 blev købt af familien Ingerslev, og indenrigsminister H.P. Ingerslev blev både godsets og kirkens sidste private ejer. I 1896 solgte han begge dele til Aarhus Kommune, der året efter afstod Viby Kirke til Viby Sognekommune. Ved kommunalreformen i 1970 blev kirken igen lagt under Aarhus Kommune, og i 1975 overgik den til selveje.
Se også
Viby Kirke på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Nationalmuseet, Danmarks kirker, Viby Kirke, http://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/viby-kirke/
- Viby Kirkes hjemmeside, Viby Kirke, Kirkens historie, http://vibykirke.dk/viby-kirke/kirkens-historie
