Jens Iversen Lange (-1482)
Jens Iversen Lange (død den 9. maj 1482 i Aarhus) var biskop i Aarhus i perioden 1449-1482.
Jens Iversen Langes fødselsår er ikke kendt, men sandsynligvis blev han født i de første år af 1400-tallet. Han døde den 9. maj 1482 i Aarhus og er begravet i Aarhus Domkirke.
Før Jens Iversen Lange blev biskop i Aarhus, var han i 1446 ærkedegn sammesteds og uddannet jurist og teolog samt magister.
Jens Iversen Lange var af adelig, sydvestjysk slægt. Han studerede ved en række udenlandske universiteter og blev uddannet jurist og teolog.
Han blev i 1434 udnævnt til ærkedegn ved Aarhus Domkirke og i 1449 valgt til biskop sammesteds. Dermed blev han medlem af Rigsrådet og en af de mest betydningsfulde politikere i Danmark. Han deltog i de efterfølgende år i en lang række diplomatiske forhandlingsdelegationer, bl.a. til Sverige.
Fejder og stridigheder
Som biskop fik Jens Iversen Aarhus by i pant af kongen mod et betydeligt lån, men han mistede for en stund sit pant i 1465 efter en fejde mod slægten Rosenkrantz. Dog fik han i 1465 igen tildelt byen af kongen. Ydermere fik Jens Iversen Lange i 1467 også overladt Kalø Slot af Christian 1., hvilket gjorde ham til kongelig administrator - ikke kun af Aarhus, men også af store dele af Djursland.
I sin samtid var Jens Iversen Lange kendt for sine fejder med den østjyske adel og sit modsætningsforhold til byens råd, hvis magt Jens Iversen Lange søgte at begrænse, hvilket gav sig til udtryk i forskellige stridigheder.
Byggelysten biskop
Sin største og længstvarende betydning for Aarhus fik han især igennem sin omfattende byggevirksomhed. Han fik både opført en ny, stor bispegård nord for domkirken og grundlagde et nyt [Karmeliterklostret|karmeliterkloster (Skt. Jørgens kloster)] på Brobjerg mellem Frederiksgade og Christiansgade kort før sin død.
Det var dog især Aarhus Domkirke, som Jens Iversen satte sit kraftige præg på. I løbet af sin embedsperiode lod han domkirken forsyne med det tårn, som den har endnu i dag, og som er prydet af hans slægtsvåben, der forestiller tre roser. Slægtsvåbnet er placeret ved siden af symbolet for Aarhus' skytshelgen, Skt. Clemens, der er et anker. Jens Iversen Lange var derudover også ansvarlig for en forhøjelse af både hoved- og tværskibe, der i samme omgang blev forsynet med stjernehvælv. Højt oppe i et af hvælvfagene vidner inskriptionen: I det Herrens år 1477 blev disse hvælvinger bygget af den ærværdige fader og herre i Kristus Jens Iversen, biskop i Aarhus om denne aktivitet.
Sidst, men ikke mindst kan man finde biskop Jens’ våbenskjold i mindst 21 af landsbykirkerne i Aarhus Stift, hvor han efter en større ombygning i hver af kirkerne har genindviet dem.
Portræt på altertavlen
Jens Iversen Lange er portrætteret på et udsnit af Bernt Notkes altertavle til Aarhus Domkirke fra 1479, hvilket gør ham til en af de første navngivne danskere, som vi har et vellignende billede af. Altertavlen var bestilt af biskoppen selv og blev doneret til Aarhus Domkirke, hvor den stadig står. Biskop Jens Iversen Lange er malet i bedende stilling med bispestaven i hans favn. Til venstre for ham er hans våbenskjold med de tre røde roser afbilledet. Til højre for biskoppen er hans værnehelgen, evangelisten Johannes, malet. Også døbefonten fra 1481 stammer fra biskop Jens Iversen Langes tid.
Se også
Litteratur og kilder
- Bjørn, Hans og Lise Gotfredsen: Århus Domkirke Skt. Clemens, 1996
- Bøgh, Anders og Jeppe Büchert Netterstrøm: Biskop Jens Iversen Lange og hans tre røde roser, i Århus i Verdenen. Fra Bjerget til byen 2, 2006
- Dahlerup, Troels: Århus Bispedømme i den senere middelalder, i Århus Stift 29. årgang, 1991.
- H. Friis-Petersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941
- Molbech 3/59 - Pontopppidan 2/473,474 - A.S.A.1919/171 - Schytte 25,26 - Hoffmeyer 1/151,167
