Aarhusgård

Fra AarhusWiki

Aarhusgård (også kaldet Bisgaard) var en stor bispegård, der blev lensmandsbolig. Den lå på Domkirkepladsen nord for Domkirken, hvor Aarhus tredje rådhus og Nationalbankens Aarhus-filial senere kom til at ligge.

Den er formentlig opført i det 14. århundrede. Det var en treetagers bygning der menes at have været 73 alen lang og 16 alen bred (45x10 meter).

Aarhusgård var bispernes bolig indtil reformationen i 1536, hvorefter den blev bolig for kongens lensmænd. De skulle nu bestyre de mange besiddelser som skove, kirker, gårde og hus som bisperne havde samlet. Den første lensmand på Aarhusgaard var en af rigets mægtigste adelsmænd, Peder Ebbesen Galt, rigsråd, herre til Tyrrestrup og Birkelse, lensmand på Lundenæs. Gården blev bolig for de kommende lensmænd, som var af adelsslægter. Og flere konger boede jævnligt på gården, når de var i staden.

Fra hovedgård til kornhus

Udsnit af Resens Atlas 1675. Aarhusgården er nederst til højre mellem tallene 5 og 6, som ligger nord for Domkirken. 51 er gaden Bag Bispegaard, i dag Rosensgade. Kortets orientering Syd øverst, Nord nederst

Aarhusgård blev hovedgård for de omliggende bøndergods, gårde, huse og skove, og Havreballegård, der var en del af det tidligere bispegods, skulle som ladegård forsyne Aarhusgård med landbrugsprodukter.

I 1580'erne, da staden havde brug for mere lagerplads til kornet, bød kongen så lensmanden at anvende brugbare materialer som paneler, vinduer, mursten og tømmer fra Aarhusgården til at istandsætte Havreballegårds bygninger. Med tiden begyndte den efterhånden at forfalde.

Aarhusgård endte med at blive kornhus for Havreballegård. Fra en synsforretning i 1638 kunne man læse om kornhuset Bisgaard (Aarhusgård), at alle fire lofter var styrtet ned, at rug, byg og havre lå i kælderen blandet mellem hinanden sammen med grus og sten[1].

Aarhusgårdens endeligt

Da kong Frederik 3. overdrog gods af Aarhusgårds len til Marselis-slægten fulgte Aarhusgård med til Havreballegård. I 1673 arvede sønnen Constantin Marselis Havreballegård, og i 1680 blev denne gård ophøjet til et baroni ved navn Marselisborg.

Det gamle hus blev senere solgt til postmester Vegner, som brugte kælderen til vinoplag og lejede de øverste etager til kornoplag.

De sidste rester af gården blev i 1781 nedbrudt så grundigt, at der ingen spor var efter den, hverken fra kældrene eller de tykke grundmure.

Kilder og litteratur

  • Bernhardt Jensen, Peder Jensen, Marselisborgskovene. 1974
  • J.Ølsgaard: Aarhus. Byens Historie og Udvikling. 1905
  • J. Hoffmeyer: Blade af Aarhus Bys Historie. 1904
  • J.P. Trap: Kongeriget Danmark, bind VII. 1926

Noter

  1. Ølsgaard: Aarhus, s.95