Marselisborg Gods

Fra AarhusWiki
(Omdirigeret fra Havreballegård)
Marselisborg Gods set fra haven. 1896

Marselisborg Gods, Marselisborg Herregård, Marselisborggaard eller blot Marselisborg var et gods ved Aarhus der lå dér, hvor Marselisborg Gymnasium ligger i dag. Dens oprindelige navn var Havreballegaard. Herregårdens historie kan føres tilbage til 1200-tallet.

Ladegården Havreballegård

Oprindeligt var gården ”ladegård” til Aarhusgård, der lå omtrent, hvor Kvindemuseet i dag ligger. Det vil sige, at Havreballegård skulle forsyne Aarhusgård, der før reformationen i 1536 var bispebolig. Efter reformationen var det kongens lensmænd, der overtog de to gårde. Aarhusgården blev dog ikke vedligeholdt, og efterhånden som den forfaldt, blev Havreballegård områdets vigtigste gård, hvor både Frederik 2. og Christian 4. flere gange gjorde ophold.

Lensmændene, der bestyrede herregården, har ikke nødvendigvis selv boet der – men det er muligt, at Erik Grubbe gjorde det, da han blev lensmand i 1636.

Kort over Marselisborg Gods. Udsnit af kort fra slutningen af 1800-tallet. Omtrent hvor Magdalenemøllen er aftegnet, ligger i dag Marselisborg Hospital.

Christian 4. var glad for at føre krige, men dog ikke særlig succesfuld med det. Under krigene gældsatte han riget; blandt andet til den nederlandske købmand Gabriel Marselis. Efter enevældens indførelse i 1660 begyndte Christian 4.s søn og efterfølger, Frederik 3., at sælge ud af krongodset for at indfri gælden. Dermed kom både Stadsgård, Skrumstrup og Havreballegård i den nederlandske købmandsfamilies eje.

Baroniet Marselisborg

Gabriel Marselis' to sønner flyttede til Danmark, og Stadsgård blev omdøbt til Constantinsborg efter Constantin Marselis, Skrumstrup blev til Vilhelmsborg efter Vilhelm Marselis, mens Havreballegård blev til Marselisborg, der i 1680 blev ophøjet til et baroni. I 1699 døde Constantin Marselis barnløs, og herregården blev af kongen videregivet til dennes uægte søn Christian Gyldenløve. Marselisslægten nåede dermed kun at eje Marselisborg i under 40 år, men navnet har hængt ved lige siden.

En lille landsby

Ejerne af Marselisborg var ofte barnløse, og herregården var på mange skiftende hænder det næste stykke tid. Fælles for de fleste ejere gennem hele Marselisborgs historie var, at nok var driften og gården værdifuld, men hovedbygningen var ikke standsmæssig nok til, at de ville tage bolig i den. Herregården fik aldrig en klassisk herregårdsagtig hovedbygning, men mindede med sine mange længer og sidehuse mest om en landsby. I 1770 bestod gården af syv bygninger, der alle på nær stuehuset var stråtækte. Omkring samme tid fik gården en ny hovedbygning, men stadig i mere simpel stil end man ser på de fleste herregårde. I 1833 kom gården i familien Ingerslevs eje, og modsat de fleste tidligere ejere havde først prokurator C.P.R. Ingerslev og senere sønnen H.P. Ingerslev bolig på gården.

Fra privat til kommunal

Marselisborg mindede med sine mange lave bygninger mest om en lille landsby. Her er herregården fotograferet fra nordvest omkring år 1900.

Frederiksbjerg med sine 88 td. land var i slutningen af 1800-tallet ved at være udbygget, og Byrådet forhandlede ivrigt med H.P. Ingerslev om køb af Marselisborg Gods, ( se Købet af Marselisborg Gods) der havde jorden og skovene syd for nutidens Ingerslevs Boulevard med skel til Frederiksbjerg. H.P. Ingerslev, der i 1885 var blevet indenrigsminister, var ligesom mange af gårdens tidligere ejere barnløs, og han var derfor ikke afvisende over for forhandlinger med byrådet. I foråret 1896 tog en delegation fra byrådet turen til København, hvor Ingerslev opholdt sig mest, efter han var blevet minister. De fik udarbejdet en kontrakt, der ved Ingerslevs død gav byrådet forkøbsret til Marselisborg. Kontrakten blev underskrevet 18. april. 20. april døde H.P. Ingerslev. 1. maj 1896 købte Aarhus Købstadskommune Marselisborg med al dens inventar, besætning, jord og ejendomme for 1.183.750 kr. og 70 øre [1] (ca. 82 mill. kroner i nutidsværdi).

Gårdens bortforpagtede agerjorde omfattede i pr. 1 maj 1879 500 tdr. land[1] (fraregnet den store skov) og ved kommunens køb i 1896 af ca. 400 tdr. land, men da kommunen konstant manglede mere plads og blev ved med at inddrage areal til den fortsatte byudvikling, bestod agerjorden i d. 1. maj 1900 af ca. 350 tdr. land[2] og d. 1. maj 1907 af kun 213 tdr. land.

Brande gav dødsstødet

Selvom kommunen nu havde overtaget hele molevitten, var lykken ikke gjort. Gården og jorden lå slet ikke i Aarhus Kommune, men i Viby og Holme-Tranbjerg Kommune, gården var dyr i drift, mange af bygningerne var gamle og faldefærdige, og ville man overhovedet have så stort et landbrug så tæt på den voksende by?

Efter forhandlinger med Viby Kommune blev området omkring nuværende Ingerslevs Boulevard og ikke mindst selve gården indlemmet i Aarhus Kommune 1. januar 1899. 1. oktober 1907 var turen kommet til den jord, der havde hørt under Holme-Tranbjerg Kommune, og 321 tønder land blev nu aarhusiansk.

Gårddriften blev lidt af en torn i øjet på byrådet og Marselisborgudvalget, der skulle tage sig af sager omhandlende denne. Det endte med at være ikke bare en, men hele tre brande, der blev enden for Marselisborg. I 1904 brændte gårdens svinestald, og i august 1906 var den gal igen. Få dage inden denne brand havde restauratør Riising fra Restaurant Friheden ifølge Århus Stiftstidende i selskab med venner udtalt ”saadan no’ne gamle Rønner. Det var saagu en helt bypatriotisk Bedrift at gaa hen og sætte en Tændstik til dem”. Det var dog ikke en bypatriotisk person, men en gnist fra et lokomotiv, der var synderen. Prisen for de nedbrændte bygninger stod ifølge avisen i 10.000 kr., mens der i den nedbrændte lade havde været opbevaret for ikke mindre end 120.000 kr. bomuldsfrø ejet af Korn- og Foderstof Kompagniet. Gården kom i drift igen, men endnu en brand i 1909 var den undskyldning, som byrådet havde ventet på. Forpagteren blev opsagt, de tilbageværende bygninger blev nedrevet, og omkring 700 års gårdshistorie var historie.


Marselisborg omfattede

Til Marselisborg hørte, foruden hovedgården, dens marker og skoven fra gården til Moesgård skov, en lang række ejendomme: Donbækhusene i Mindeparken, Humlehavehuset i Friheden, Louisenhøj på Strandvejen, Frederikshøj Kro, skovfogedstedet Frydenlund, Fiskerhuset ved Århus Å, Hestehavegaarden, skovridergården Louisenlund, Thors Mølle, Silistria Mølle og Hørhavegården.

Ejere af Marselisborg

Marselisborg blev gjort til lensbaroni. Det betød, at godset ved dødsfald blandt ejerne, lensbaronerne, skulle gå videre i slægten til sønnerne i lige linje. Var der ingen legale arvinger, overgik godset til kronen, dvs. kongen, som herefter bestemte hvem der skulle overtage godset.

Se også

Litteratur og kilder

  • Danske slotte og herregårde, red. Aage Roussel, bind 15, Hassings Forlag, København, 1967.
  • Byens Historie 3, redaktion Ib Geil, Århus Byhistorisk Udvalg, 1998
  • Bernhardt Jensen og Peder Jensen: Marselisborgskovene (1974), om Havreballegård/Marselisborg s. 27-44.
  • Danske Herregårde. Dansk Center for herregårdsforskning

Noter

Indlæser kort...
  1. Aarhus Stiftstidende 19. januar 1879 [3]